
I årets Masseeksperiment var temaet jordens sundhed. Foto: Thomas Evaldsen / Astra
21 september, 2025
30.000 elever får jord under neglene i verdens største Student Science-projekt
Hvor mange problematiske stoffer indeholder vores jord egentlig? Det hjælper tusindvis af skoleelever over hele landet i disse uger forskere fra tre universiteter med at finde svar på.

Minna Green-Maguire
Journalist
Fredag morgen blev skolegården på Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole forvandlet til en forskningsstation. Med skovle i hænderne og prøverør i lommen gik 6. klasse i gang med at grave huller i jorden for at undersøge skolegårdens jordlag og regnorme. For eleverne er det en noget anderledes skoledag, men for forskerne giver det seriøse data, der skal bidrage til at kortlægge den danske jords sundhed.
Klassen er en del af årets Masseeksperiment, hvor mere end 30.000 elever landet over deltager i verdens største Student Science-projekt for skolebørn. Projektet, som siden 2007 har bygget bro mellem skoleelever og forskningsverdenen, er arrangeret af det nationale naturfagscenter Astra.
Her spiller eleverne en helt central rolle. De skal gennemføre en række kemiske, fysiske og biologiske undersøgelser af jorden – præcis som de rigtige forskere normalt gør i felten.
”Målet med projektet er at åbne elevernes øjne for naturfag og forskning på en ny måde, og samtidig give lærerne inspiration til, hvordan de kan gøre det i undervisningen,” forklarer Lene Christensen, programleder fra Astra.
Når eleverne bliver forskere
For eleverne betyder det, at de ikke bare læser om naturen i fagbøgerne, men selv kastes ud i at observere og notere den som rigtige forskere.
Ifølge Lene Christensen er det netop pointen med Masseeksperimentet.
”Man skal ikke kun læse i bøger eller se videoer. Man skal også opleve naturfag i virkeligheden. Og når man skal arbejde med jordens sundhed, skal man have jorden mellem fingrene.”
Målet med projektet er at åbne elevernes øjne for naturfag og forskning på en ny måde, og samtidig give lærerne inspiration
Lene Christensen, programleder fra Astra
Jeanette Bugge, der er naturfagslærer på Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, oplever tydeligt værdien i at deltage i eksperimentet:
”Eleverne ved, at deres resultater bliver brugt, og at der faktisk sidder forskere i den anden ende, som har brug for, at prøverne udføres korrekt. Det giver et helt andet engagement i undervisningen,” fortæller hun.
Over fire uger i september skal de mange tusinde elever fra hele landet måle jordens pH-værdi, registrere forskellige jordtyper og dokumentere fund af regnorme. Resultaterne samles i en landsdækkende analyse, som kan give forskere ny viden om jordens tilstand i Danmark.
”Man kan håbe på, at screeningerne viser, at vi ikke har en udfordring med eksempelvis PFAS – men vi ved det simpelthen ikke endnu,” udtaler Lene Christensen.
For eleverne betyder det, at deres målinger og observationer pludselig får vægt, når de sammen med forskere er med til at afdække hvordan jordens sundhed anno 2025 ser ud.
Motiverende undervisningsmateriale
Jeanette Bugge har med stor succes deltaget i tidligere år med klasser fra både mellemtrinet og udskolingen. Hun oplever, at Masseeksperimentet har været nemt at inddrage i årsplanen for naturfagsundervisningen:
”Man får alle materialerne tilsendt, så det hele er klar – og så er der en fast køreplan med videoer til, så man kan vise eleverne, hvad det egentlig er, vi skal. Det er godt tilrettelagt, synes jeg,” fortæller hun.
Ifølge Lene Christensen er Masseeksperimentet skabt med fokus på, at det skal være nemt for lærerne at bruge i undervisningen.
”Al forberedelse er lavet – fra instruktionsvideoer til kontakten med forskerne. Det tager lang tid at forberede den slags undervisning, så vi har gjort det for dem. Så kan de bruge tiden på eleverne.”
For nogle af eleverne er årets tema allerede blevet en øjenåbner.
”Der var nogle af eleverne, der aldrig havde holdt en regnorm i hånden før. Det var lidt stort for dem, at de pludselig stod med sådan en. Alene det, at de graver i jorden og ser, at jorden kan have forskellige farver, gør dem nysgerrige,” fortæller Jeanette Bugge.
Og det er ifølge Lene Christensen netop essensen af hele projektet: At give eleverne jord under neglene, så de bedre kan forstå og dermed forbinde sig til naturen.
”Vi tilbyder en alternativ undervisningsform, som vi ved, at eleverne finder motiverende. Samtidig med, at de får noget viden og nogle kompetencer, så de kan træde et lille skridt længere ud i livet og ind i forskningsverdenen.”
Resultaterne af Masseeksperimentet forventes at blive offentliggjort i slut november.
Om Masseeksperimentet
Masseeksperimentet er med over 30.000 tilmeldte elever verdens største Student Science projekt – et citizen science-initiativ målrettet elever i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Eksperimentet gennemføres i uge 36-39 og er udviklet af det nationale naturfagscenter Astra.
Hvert år bliver et nyt forskningsmæssigt tema sat i fokus. Tidligere års eksperimenter har blandt andet undersøgt plastaffald og mikroskopisk liv i naturen. Her har eleverne været med til at dokumentere, at cigaretskodder var den mest udbredte affaldstype i naturen, eller til at opdage fem helt nye arter af bjørnedyr – mikroskopiske leddyr, der ellers er svære at finde.
I år er temaet ’Jordens Sundhed’. De deltagende klasser modtager et forskningskit, som blandt andet indeholder farvekort og en nøgle til at identificere regnorme – helt på linje med et ægte forskningskit. Eleverne skal indsamle jordprøver i både 10 og 40 centimeters dybde og beskrive jordens profil og struktur.
Alle data sendes til forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og DTU, som analyserer prøverne for at kortlægge mikrobiologien i Danmark og undersøge forekomsten af problematiske stoffer som PFAS og pesticider.
Kilde: Masseeksperiment.dk