Der er travlt bag de røde mursten på Hotel Bymose Hegn i Helsinge. Elever og studerende iler fra værelser ud på gangen og tilbage igen. I et mødelokale sidder en gruppe og forsøger at blive enige om de sidste detaljer i deres oplæg om genanvendelse af overskudsvarme.  

I et større lokale prøver eleverne at finde på noget sjovt til deres præsentation om opsamling af regn. De har fundet en gammel Elretur-reklame frem, så Bodil Jørgensens genkendelige stemme runger gennem lokalet: “Skal du fucke med mit grundvand?” Det er sjovt, men de er også enige om, at det er lidt for meget. 

Præsentationerne er kulminationen på en uges hårdt arbejde på højskolen Akademi Holdbar, der er arrangeret af Roskilde Universitet og NEXT Uddannelse København og blev afholdt i nationalpark Kongernes Nordsjællands smukke omgivelser i den første uge af august. 

HTX-elever, industriteknikere og universitetsstuderende fra humaniora, business og statskundskab var taget en uge på højskole for at lære af hinanden og arbejde sammen. 

Der er nemlig brug for alle kræfter og forskellige kvalifikationer, hvis produktionsindustrien skal gå en grønnere fremtid i møde. Det gælder for eksempel virksomheder, der producerer milliarder af dele i metal og plast hvert år.

Fra arrangørernes side har det været et helt bevidst valg at samle elever og studerende med vidt forskellig baggrunde. 

“Deres forskellige kvalifikationer kan blive udfordret og sat i spil – og det kan også give noget gensidig anerkendelse,” forklarer Christian Juel Ditlefsen, der er lektor på NEXT og medarrangør af højskoleugen.  

For eksempel kan et oplæg fra en underviser fra RUC om cirkulær økonomi og industriel innovation udfordre de tekniske elever på begreber og metoder, de ikke er vant til. Omvendt kan et besøg hos en industrivirksomhed vende styrkeforholdet på hovedet.  

“Da vi besøgte Welltec og AH Metal Solutions, var de universitetsstuderende helt hægtet af i starten. Det skabte noget faglig respekt for eleverne fra håndværksuddannelserne,” siger Christian Juel Ditlefsen. 

Ingefred Ankerstjerne, der læser statskundskab på KU, var en af deltagerne på Akademi Holdbar. Og for hende har mødet med studerende fra andre uddannelser udvidet hendes horisont: 

“Det er vigtigt ikke bare at mingle med de samme i det politiske miljø. Især hvis vi efter endt uddannelse skal lave lovgivning, der favner bredt. Når vi søger viden om ting, vi ikke kender til, er det fedt, at nogen med en større indsigt kan sige “det kan man ikke”.” 

Virksomhedsbesøgene skulle inspirere eleverne til selv at identificere udfordringer med bæredygtighed og så gå på jagt måder at tackle dem på. Her skulle de bruge deres egen faglighed og det, de lærte gennem højskolen- både af undervisere og hinanden. Ugen kulminerer i et skarpt pitch, hvor eleverne præsenterer deres bud på konkrete problemer og løsninger på dem.

Fra Holland til Helsinge

Idéen til Akademi Holdbar er inspireret af et projekt i Holland. Men det har været vigtigt for initiativtagerne, at der blev tilsat et rødt-hvidt islæt.  

“Vi ville gerne sætte det ind i en højskoleramme, hvor unge med forskellige uddannelsesbaggrunde kan mødes i et mere frit læringsrum,” forklarer Lars Emil Dollerup Roos, der er faglærer hos NEXT. 

Hver dag er derfor startet med morgensang, måltiderne er blevet spist sammen, og efter en lang undervisningsdag samledes de studerende ved bålpladsen i haven. Men det er ikke kun formen, der er blevet tilpasset den danske udgave af akademiet. 

“Hvor man i Holland arbejdede meget med det personlige perspektiv, og hvordan man for eksempel som individ undgår klimaangst, har vi gjort det mere handlingsorienteret,” forklarer Mette Bladt, som er specialkonsulent hos NEXT, og uddyber: 

“Klimaforandringerne er nemlig ikke den enkeltes ansvar eller skyld, men skal løses strukturelt. Så derfor har de studerende skulle søge konkrete løsninger, der rækker længere end en enkelt person eller virksomhed.” 

Netop samspillet og mødet mellem forskellige fagligheder og aktører skal skabe den synergi, der skal hjælpe med at løse udfordringer med klima og bæredygtighed i fremtiden. 

Et område, hvor især produktionsindustrien er svær at få med på vognen, mener Lars Emil Dollerup Roos.  

“I vores branche er man meget snæversynet omkring bæredygtighed. Det er store maskiner, der kræver masser af el og masser af olie. Mange kan ikke se, hvordan man kan skrue ned for sit ressourceforbrug – for hvordan skal vi så lave vores arbejde?“ 

Fremtidsperspektiver

Højskoleugen lakker mod enden, og efter en sidste fællesspisning er det blevet tid til, at de tre grupper præsenterer deres idéer for et panel af undervisere og en repræsentant fra en af de besøgte virksomheder.   

Idéerne spænder vidt – fra investering i solceller på virksomhedens tage og brug af overskudsvarme i lokalmiljøet til opsamling af regnvand og en indsats for videresalg af restprodukter.  

Argumenterne underbygges af tekniske beregninger, papmodeller af et virksomhedskompleks, en prototype af et vandfilter, teorier om cirkulær økonomi, referencer til Verdensmålene og endda filosofiske overvejelser af Emmanuel Kant om nødvendigheden for handling. 

Med afslutningen af præsentationen ender en uges hårdt arbejde for både elever og undervisere, og snart ligger hotellets gange øde hen. Men Akademi Holdbar slutter ikke her. 

Erfaringerne fra den danske højskole skal nu sendes til Holland, hvor de skal bruges af Erasmus-Universitetet i Rotterdam, der har planer om at stable en international klimaskole på benene. 

Også i Danmark vil man gerne arbejde videre på projektet. Der skal nu kigges på, om der kan laves forbedringer i format, rekruttering og udvælgelsen af elever og studerende, og om der er muligheder for at gøre højskolen til en mere officiel del af flere uddannelser. I dag skal de universitetsstuderende eksempelvis bruge deres sommerferie, hvis de vil deltage i Akademi Holdbar. 

Der er dog ingen tvivl blandt deltagerne om, at højskolen allerede har været en succes. På uddannelserne på RUC, der handler om bæredygtig omstilling, vil man arbejde på at gøre industrien til en større del af pensum. Og forståelse for andre fagligheder har potentiale til at styrke de tekniske elever på NEXT og deres muligheder for videreuddannelse. 

For Wei-Jie Li, som er HTX-elev på NEXT, har kombinationen af det sociale og det faglige været en af de fede ting ved ugen. 

“Jeg har været rigtig glad for fællesskabet. Her bor man, taler med hinanden og sidder rundt om bålet. Samtidig har jeg fået mere indsigt i fagbegreber som cirkulær økonomi. Og så lytter man ikke bare, man arbejder faktisk selv med at identificere problemer og finde løsninger på dem.”