De sidste elever ankommer småsludrende i mindre grupper og slår sig ned på stolerækkerne i den store festsal. Klokken nærmer sig 8.15. Men denne fredag står der hverken dansk, idræt eller historie på skoleskemaet på Gefion Gymnasium i København.

”Godmorgen og velkommen til en rigtig, rigtig god dag, der både står i klimaets tegn, men hvor vi også skal have det sjovt på tværs af årgange og klasser,” lyder det fra Andreas Møller Lange, der er uddannelsesleder, til de knap 300 fremmødte 3.g’ere.

Det er nemlig Gymnasiernes Klimahandledag – dagen, hvor gymnasier over hele landet rydder skemaet og giver plads til faglig fordybelse og kreative workshops, der skal give eleverne håb og handlekraft – og ikke mindst følelsen af, at de sammen kan gøre en forskel for klimaet.

”Vi forestiller os ikke, at vi redder verden ved at deltage i Klimahandledagen, men vi planter nogle frø – bogstaveligt talt – der forhåbentlig kan inspirere eleverne til nogle bæredygtige vaner og handlinger i hverdagen. Og så er det vigtigt for os at være en del af en national dag, så man kan mærke, at man ikke står alene – hverken som elev eller gymnasium,” understreger Andreas Møller Lange

Det er tredje gang, at Gefion Gymnasium deltager i Klimahandledagen, og det overordnede koncept er ”Fra Tanke til Handling,” forklarer Andreas Møller Lange.

”Vi har planlagt dagen ud fra en idé om, at vi alle skal kunne nå frem til at handle – men, at det kræver noget viden først.”

1.g’erne dykker derfor ned i teori om bæredygtighed og dyster om at finde på de bedste grønne idéer til gymnasiet. 2.g’erne skal høre inspirerende foredrag med biolog og naturformidler Alexander Holm om, hvordan man omsætter viden til handling. Og 3.g’erne går så all in på konkrete, grønne workshops, hvor de upcycler tøj, trykker naturprint, fikser cykler, laver bæredygtig mad og planter grønne tage og bivenlige blomster på tagterrassen.

Alle kan gøre noget

To elever, der har kastet sig over netop planterne, er de to venner Asbjørn på 19 år fra 3.z og Anker også på 19 år fra 3.w. Sammen med en gruppe elever og lærere er de gået i gang med at gøre gymnasiets tagterrasse til et grønt paradis for både mennesker og insekter.

”Hvis I alle tager en lilla geranium og planter i hver plantekasse, så er det rigtig godt, da bierne evolutionært bedst kan se dén farve,” instruerer lærer Christel Petersen, der styrer slagets gang, mens solen bager ned, selvom vi er midt i september.

Asbjørn og Anker ligner ikke umiddelbart to teenageudgaver af Søren Ryge, som de står der med kasket, piercing og fresh fit. Men man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene – og de to 3.g’ere viser sig ikke at være helt grønne udi det grønne.

”Det er vigtigt for bierne, at planterne er økologisk dyrket, for hvis de er sprøjtet med skadelige pesticider, kan det forgifte bierne,” forklarer Anker, der er i gang med studieretningen biokemi og overvejer at læse biologi, når han er færdig med gymnasiet.

Han og Asbjørn tager havehandsker på og svinger planteskovlen i deres kasse, mens de med mobilen knipser fotos af nogle grønne gevækster for at google, om det er ukrudt eller planter, der skal have lov at blive.

”Det er fedt, at vi ikke bare hører om problemerne, men faktisk kan være med til at gøre noget – både for klimaet og for at gøre skolen til et federe sted at være,” siger Anker.

Han forsøger selv at gøre, hvad han kan i hverdagen for klimaet og naturen ved blandt andet at købe økologisk kød og undgå madspild. Men han er træt af at høre på, at det er de unges ansvar at løse klimaproblemerne.

”Alle kan jo gøre en indsats – hvis nu politikerne samarbejdede lidt mere i stedet for bare at snakke og modarbejde hinanden, så kunne vi for alvor rykke,” understreger Anker, mens han placerer en purpursolhat ved siden af den store geranium. Kassens komposition skal sidde lige i skabet.

Jorden skal nok klare sig

Asbjørn er enig. Han har valgt studieretningen geovidenskab, og som han siger: ”Jorden skal nok klare sig, for det har den gjort i millioner af år. Det er os mennesker, som klimaforandringerne rammer hårdest.”

Ligesom Anker forsøger han også at gøre, hvad han kan i hverdagen. Han har blandt andet ikke købt noget nyt tøj i to år, og så spiser han mindre kød end før.

”Men man kan hurtigt føle sig meget lille og ubetydelig som ung. Gør mine små handlinger overhovedet en forskel, når politikerne ikke gør mere?” spørger han.

Plantekassen er ved at være færdig, og de to venner spørger Christel, om de må sætte musik på.

Snart dunker der tunge fredags-bas-beats ud over hele tagterrassen, og Christel er glad for, at eleverne hygger sig. De er vigtigt at have et fællesskab om noget betydningsfuldt, mener hun. Hvor man gør noget andet, end man plejer – og eleverne får et reelt ansvar.

”Jeg vil gerne skabe en bevidsthed hos eleverne, hvor de også bruger deres sanser og får en forbundethed med deres omverden og naturen,” siger Christel, der er idræts- og psykologilærer, men egentlig gerne ville have læst biologi.

Slut med Shein

Ved siden af tagterrassen ligger billedkunstlokalet, hvor eleverne også i fuld gang med deres workshop. Der bliver lavet tekstiltryk med planter og skåret linoleum og stencils, så gammelt tøj kan blive upcyclet.

Sara på 19 år fra 3.e er ved at lægge sidste hånd på en gave til sin kæreste – et linoleumstryk med forskellige havdyr, der skal pryde en hvid t-shirt. Hun synes, at det er fedt med en klimahandledag.

”Det er fedt, at der er noget for enhver smag. Og at man både kan upcycle sit tøj – men også lære, hvordan man kan reparere tøjet med broderi,” siger hun.

Klimaforandringerne og naturkrisen fylder ikke så meget for hende i hverdagen, men hun synes alligevel, at det er fedt, at Klimahandledagen sætter fokus på, hvordan man kan handle i fællesskab.

”Man kan godt få lidt skyldfølelse, så jeg forsøger at tænke over nogle af de små ting, jeg kan gøre – for eksempel ikke at købe ting fra Shein og Temu,” siger Sara, mens hun kører rullen med sort maling over sit linoleumsbillede og gør klar til det endelige t-shirt-tryk.

Socialt bæredygtig cykelworkshop

Overalt på trapper og gange vrimler det med mennesker. Stemningen vidner om, at det snart er weekend. I et hjørne af gården er organisationen Medvind i fuld sving med at lære en gruppe elever at fikse cykler, der er blevet hængt op i medbragte kroge.

Bæredygtighed handler nemlig ikke kun om klima og biodiversitet. Det handler også om at skabe et samfund, hvor alle har mulighed for at trives, udvikle sig og føle sig trygge. Og dette aspekt – social bæredygtighed – stifter eleverne også bekendtskab med til dagens cykelworkshop.

I Medvind lærer socialt udsatte at reparere cykler, så de gennem det sociale frikort kan tjene lidt penge ved siden af deres sociale ydelse – men mindst lige så vigtigt indgå i et arbejdsfællesskab og få lidt stabilitet i hverdagen. Og det er fem såkaldte frijobbere fra Medvind, der nu skal lære eleverne at skifte dæk og fikse bremser og gear.

”Jeg har altid været interesseret i cykler og cykelløb og den slags. Det er fedt at have noget at stå op til og kunne lære de unge noget i dag,” fortæller Morten, der er frijobber.

En af de cykler, der er ved at få den helt store tur i kæderne, tilhører Anker – ham med stauderne på tagterrassen. Det er Felix på 18 år fra 3.h, der er i gang med at skrue og banke på den sorte cykel, der vist har kendt bedre dage.

”Det er hyggeligt at være udenfor og lære noget om cykler,” siger Felix, der synes, at det er vigtigt med en Klimahandledag.

”Det er fedt at lære, hvad jeg selv kan gøre, så jeg kan reparere ting i stedet for at smide dem ud. Jeg har for eksempel lige lært at sætte en sadel på,” fortæller han.

Senere på dagen topper Klimahandledagen med en festlig markedsplads for alle elever, hvor 3.g’erne viser resultaterne af dagens workshops frem for hele skolen. Andreas Møller Lange håber, at dagens workshops vil spire videre – og blive til fællesskaber og udvalg, der lever resten af skoleåret.

”Nogle skal jo for eksempel vande de planter, vi planter rundt om på skolen i løbet af dagen.”

Måske Anker og Asbjørn vil svinge vandkanden – især hvis der er musik til.