”Vi er en voksende gruppe studerende, der mener, at kun bæredygtig udvikling kan sikre vores fremtid – og at det må starte med os.”

Sådan lyder det i det ambitiøse manifest fra Bæredygtighedskontoret – et studenterdrevet initiativ på Humboldt Universitet i Berlin.

”Vores universitet skal integrere bæredygtighed i alle områder, så vi aktivt bidrager til omstillingen mod et mere bæredygtigt samfund,” understreger Manuel Klein, der studerer global geografi og er aktiv i Bæredygtighedskontoret.

Kontoret blev grundlagt i 2013 af én enkelt studerende. I dag deltager 10-15 studerende i de ugentlige møder, og mange andre er med i konkrete projekter.

”Da jeg flyttede til Berlin for at studere, ville jeg gerne være aktiv i arbejdet med klima og bæredygtighed,” forklarer Manuel Klein. ”Jeg bekymrer mig meget om udviklingen i verden og de økologiske konsekvenser af vores handlinger. Gennem Bæredygtighedskontoret har jeg ikke kun fået nye, fantastiske venskaber – det har også hjulpet mig med at bevare et positivt syn på fremtiden ved, at jeg kan dele tanker og idéer med andre studerende.”

Studerende planlægger selv undervisning

Bæredygtighedskontorets mål er at udvikle konkrete koncepter, som kan forpligte universitet til at agere mere bæredygtigt. Det kan være alt fra tiltag, der kan spare på ressourcerne internt på universitetet til nye seminarer, forelæsninger og forskning inden for bæredygtig udvikling.

”Vi har i over ti år stået for forelæsningsrækken ”Den Grønne Tråd – et integreret syn på bæredygtighed”, som er et tværfagligt forløb for studerende fra forskellige fag, der drives af to studentermedhjælpere. Hvert semester deltager op mod 100 studerende,” uddyber Pascal Kraft, der også studerer geografi og er aktiv i Bæredygtighedskontoret.

I „Den Grønne Tråd‟ holder professorer, aktivister og journalister hver uge forelæsning om emner som bæredygtigt landbrug, mobilitet i fremtiden, grønne industrier, globale markeder og kolonialisme. Og så kan de studerende også få konkrete erfaringer med projektledelse.

”De kan være med til at planlægge forelæsningsrækken for det kommende semester, og det får de 5 ECTS-point for,” forklarer Pascal Kraft.

Når de har gennemført hele kurset, får de certifikatet ”Studium Oecologicum‟ som bevis på deres bæredygtighedsarbejde, hvilket ifølge Pascal Kraft kan være en fordel i deres fremtidige jobsøgning.

”Som Bæredygtighedskontor ser vi også os selv som et socialt rum, der former mennesker. I ånden af „Uddannelse for Bæredygtig Udvikling‟ forsøger vi at arbejde med emner, som de studerende måske ikke reflekterer over i deres eget fag,” siger Pascal Kraft. ”Vi kan se på tidligere studerende, der har været involveret i Bæredygtighedskontoret, at arbejdet ofte har haft en afgørende indflydelse på deres karrierevej.”

Ny lov og plantebaserede boller på suppen

De bæredygtige berlinere fra Humboldt Universitet har i samarbejde med Berlins Studenterforening skubbet på for flere grønne bønner og færre røde bøffer i kantinerne på universiteterne i den tyske hovedstad.

”Siden 2022 har Berlins universiteter haft en langt mere klimavenlig menu med næsten udelukkende vegetariske og veganske retter,” fortæller Pascal Kraft. ”Det har været så stor en succes, at en arbejdsgruppe nu vil forsøge at brede det ud i hele landet.”

Og det er ikke kun de studerendes tallerkener, der blevet grønnere. Studerende fra Bæredygtighedskontoret gik sammen med andre universiteter og fagforeninger om en fælles kampagne for at få alle Berlins universiteter til at udvikle en bæredygtighedsstrategi. Efter to års pres lykkedes det – bæredygtighed blev skrevet ind i Berlins universitetslov.

”Det var en kæmpe sejr!” understreger Pascal Kraft, der også mener, at universiteter i stigende grad vil konkurrere på bæredygtighed.

Han fremhæver blandt andet Det Frie Universitet i Berlin, som er steget på de internationale ranglister, især efter oprettelsen af Kontor for Bæredygtighed & Energi, der har resulteret i store besparelser på universitets omkostninger, energiforbrug og drivhusgasudledninger.

Men spiller universiteter virkelig så vigtig en rolle i transformationen mod et bæredygtigt samfund? Ja, lyder det klare svar fra Manuel Kraft.

”Universiteter er en unik kombination af uddannelse, forskning og innovation, som gør dem i stand til at fremme bæredygtige teknologier, koncepter og strategier. Og på campus kan man arbejde med konkrete ting som klimavenlig transport, bæredygtige boliger og bygninger og sundere kostvaner,” forklarer Manuel Kraft.

Han understreger, at mens studerende er vigtige formidlere af deres viden og bæredygtige praksisser, har universitets ledelse og bestyrelse ofte kontakter til politikere og andre magthavere, der for alvor kan træffe beslutninger, der fremmer den grønne omstilling.

Ledelsens opbakning er vigtig

Da bæredygtighedskontoret er drevet af studerende og frivillige, er der en konstant udskiftning af ansigter, idéer og engagement. Så hvordan sikrer man, at alle de gode, grønne tiltag ikke løber ud i sandet i takt med, at der hele tiden bliver skiftet ud? Her er samarbejdet med universitets ledelse helt afgørende, lyder det fra Pascal Kraft.

„Universitetet har udpeget en klimabeskyttelsesleder, der har ansvaret for bæredygtig udvikling på ledelsesniveau. Hun er en del af en Bæredygtighedskomité sammen med mig som studenterrepræsentant og flere professorer. Sammen har vi blandt andet udviklet en samlet klimastrategi for Humboldt Universitet,‟ forklarer Pascal Kraft.

Komitéen skal løbende rapportere om sit arbejde til blandt andre rektoratet, og det er ifølge Pascal Kraft med til at sikre, at de studerende i Bæredygtighedskontoret har ledelsens støtte og opbakning til deres tiltag – ikke kun i ord, men også i handling.

Videndeling med danske studerende

Det er ikke kun de tyske studerende, der får gavn af engagementet fra deres klimabevidste medstuderende. Bæredygtighedskontoret samarbejder nemlig også med Susan Wright, der er professor ved Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, på Aarhus Universitet i Emdrup.

I februar var en gruppe tyske studerende derfor for tredje gang i Danmark for at deltage i Susan Wrights undervisning og holde workshops med danske studerende i organisationsantropologi.

”Det var en fornøjelse at møde de danske studerende og dele vores erfaringer fra Bæredygtighedskontoret om et grønnere campus og bæredygtige kantiner,” lyder det fra Manuel Klein, der håber, at de danske studerende er blevet inspireret til at starte deres egne bæredygtige projekter.

Og det kan Victor Eltorp, der studerer på Aarhus Universitet, kun bekræfte.

“Det var en super spændende workshop, der gav os konkrete værktøjer til at arbejde med projekter, som jeg ellers aldrig troede ville være blevet sat i gang,” siger han og fortsætter:

”Det var især fedt at få redskaber til at omsætte idéer til virkelighed og få inspiration til, hvordan man kan tænke bæredygtighed ind i sin hverdag på en praktisk måde.”

Han var også fascineret af, hvordan de studerende fra Humboldt Universitet havde skabt et fællesskab omkring deres arbejde med bæredygtighed.

”Det gav mig en større forståelse for, hvordan de kompetencer, vi har fået gennem studiet, kan bruges til at skabe konkrete forandringer i virkeligheden. Og det har givet mig ny motivation og konkrete værktøjer til at arbejde videre med bæredygtige projekter selv,” siger Victor Eltorp.

Et af Bæredygtighedskontorets vigtigste mål er også at skabe stærke internationale relationer og udveksle viden om bæredygtig udvikling, og hvordan de studerende selv kan gå forrest og vise en grønnere vej.

”Forhåbentlig kan de danske studerende til sommer komme til Berlin og præsentere de projekter, som vi sammen satte i gang i workshoppen,” siger Manuel Klein.