Hvordan får man unge københavnere til at tage cyklen og bussen? Hvad skal der til, for at de spiser mindre kød? Og er det muligt at få unge til at købe færre nye ting og sager?

De bedste kandidater til at svare på lige netop de spørgsmål, er selvfølgelig de unge selv. Det ved Københavns Kommune godt, så år efter år bliver et nyt hold af folkeskoleelever fra byens skoler uddannet som Klimaambassadører.

Gennem syv forskellige workshops ender de unge med at udvikle en række forslag, som de mener, kan være med til at gøre København til en lidt mere klimavenlig by. Og de har meget på hjerte.

”Vi føler ikke, vi bliver lyttet til. Men vi bor i byen og vil høres.”

Sådan lød det fra de unge selv, da det seneste hold af 30 nye Klimaambassadører dimitterede onsdag den 12. december. Det gjorde de ved at fremlægge seks forslag til projekter, der spændte fra genbrug til bilfri byer og mere vegetarmad, for kommunens afdeling Teknik og Miljø.

Fra mere reparation til bilfri byer

Amanda Mide-Andersen er en af dem, der har arbejdet med de unge gennem alle syv workshops. Hun er projektmedarbejder på Klimaambassadøruddannelsen i Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune.

”Klimaambassadøruddannelsen er både et inddragelsesforløb og et uddannelsesforløb. Det, vi gør, er at klæde de unge mennesker på til at forholde sig til en konkret opgave, de bliver stillet. Det handler typisk om, at bliver inddraget i noget politik – en ny plan eller en strategi i kommunen – men det kan også være en helt lokal forandring ude på elevernes skoler,” siger hun.

I år gik den konkrete opgave ud på at komme med forslag til Københavns Kommunes klimaplan. Den nuværende klimaplan – altså strategien over grønne mål for byen – udløber nemlig i 2025, og derfor skal en ny på bordet. I den forbindelse blev de unge stillet spørgsmålet:

”Hvordan kan vi gennem ungefællesskaber opnå et nyt ungehverdagsliv i København, der kan nedbringe klimaaftrykket fra forbrug?”

Og svaret kom i form af seks forskellige forslag – for eksempel at lære at reparere og give gamle ting nyt liv i elevernes håndværkstimer, mindre kød på tallerkenerne i både madordninger og madkundskab og færre biler på vejene, så det er tryggere at cykle.

De unges egne idéer

Før de unge kunne komme med deres forslag til en mere klimavenlig by, skulle de først have styr på fakta.

”I starten bruger vi tid på at lære dem konkret om klimaforandringer,” siger Amanda Mide-Andersen.

Hun fortæller, der bliver brugt meget tid på at oversætte fra ”voksen- og politikersprog” til et sprog, de unge lettere forstår.

”Det er vigtigt for os, at de unge føler, de bidrager til noget rigtigt, og at de virkelig oplever at de bliver hørt,” siger hun. ”Min oplevelse er, at noget af det største, de får ud af det, er at finde deres egen demokratiske stemme og finde ud af, at der faktisk er nogen, der gider lytte til dem – for det er de ikke vant til. Og når de har den følelse kollektivt, så skaber det et helt unikt fællesskab.”

Og det er ikke altid let at blive hørt, når man er en ung københavner, der går i 7. klasse. Det mener fire af de nye Klimambassadører i hvert fald, der normalt savner at have mere medbestemmelse.

Men det har de fået i løbet af forløbet, fortæller de.

”Jeg føler virkelig, jeg er blevet hørt,” lyder det fra Elliot Bjørk Schmidt fra Valby Skole. Otto Monka-Wienke fra Lundehusskole er enig.

”Jeg har fået meget indflydelse på, hvad der er sket i løbet af workshopsene. Vi skulle selv lave pilotprojekterne og bruge vores eget perspektiv, det var ikke en masse andre menneskers idéer, det var ens egne,” siger han.

Og så har de også lært noget nyt.

”Jeg har virkelig fået meget at vide og forståelse om, hvad klimakrisen handler om, og jeg har også fået meget respekt for det,” fortæller Elliot Bjørk Schmidt, der har arbejdet med projektet ’klimaspisefællesskaber,’ hvor eleverne mødes hos hinanden og spiser klimavenlig mad.

”For eksempel blev jeg meget overrasket over, hvor store udledninger, der er fra fisk, kylling, kød. Hvor meget oksekød forurener i forhold til kylling. Jeg vidste godt, der var en forskel, men jeg vidste ikke, det var så meget.”

Visionært og enormt konkret

Da de forskellige forslag fra Klimaambassadørerne skulle fremlægges, skete det ikke på hel traditionel vis. De unge tog nemlig både teater og oplæsning af digte i brug for at understrege deres pointer.

”Går i skole / Ingen biler / Indånder den friske luft / Folk smiler,” lød det fra gruppen bag idéen om at indføre bilfri lørdage i København.

Og en af dem, der var til stede for at tage imod forslagene, var Kathrine Warberg, programchefen for Københavns Kommunes Klimaplan 2035. Hun kaldte dem både for ”visionære og enormt konkrete.”

”Det her er at så høj kvalitet,” sagde hun og viftede kataloget, der indeholdt de unges seks pilotprojekter i vejret, ”at jeg er overrasket over, at det kan lade sig gøre.”

”Det er idéer, der får mig til at tænke, at verden ville være et bedre sted, hvis de alle blev indført,” sagde hun. ”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for enten at få det her i klimaplanen eller implementeret på andre måder.”