Hvad undersøger I helt konkret – og hvorfor er det vigtigt netop nu?

I forskning- og udviklingsprojektet NAVADA har jeg og mine kolleger fokus på de 0-6-årige børns naturvidenskabelige almendannelse. Vi er særligt optaget af, hvordan bæredygtighed og omsorg for naturen kan få plads i det pædagogiske arbejde med natur og science. Derfor undersøger vi blandt andet, hvordan børn engagerer sig i deres omverden, hvordan spørgsmål om bæredygtighed dukker op i børnenes hverdagsliv, og hvordan det pædagogiske personale møder og understøtter børnenes engagement og deltagelse på området.

I projektet har pædagogisk personale i ti daginstitutioner samarbejdet med forskere fra Københavns Professionshøjskoles pædagoguddannelse om at udvikle principper for pædagogisk arbejde med natur, science, matematisk opmærksomhed og bæredygtighed. Principperne beskriver, hvordan det pædagogiske personale kan møde børns engagement i omverdenen ved at følge børnenes eget engagement, tage afsæt i hverdagen, give tid til erfaringer og processer, lære konkrete steder at kende, give slip på kontrollen over fastlagte mål og tage vare på mennesker og natur. På baggrund af principperne er vi lige nu i gang med at udvikle efteruddannelse for pædagoger og at skabe et stærkere nationalt vidensmiljø.

Indtil for nylig har forskningen i pædagogik for bæredygtighed på dagtilbudsområdet været ret begrænset i Danmark og præget af usikkerhed om, hvordan vi kan gribe situationen an. Samarbejder mellem forskere og pædagogisk personale kan styrke og udvikle feltet.

Hvad er det mest overraskende, jeres forskning peger på?

Vores forskning peger på, at børns engagement i bæredygtighedsspørgsmål i høj grad går gennem kropslige, sanselige og æstetiske erfaringer og handlinger. Men børn er også optaget af moral og etik: De tænker over, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i forskellige situationer og over, hvordan man drager omsorg for dyr og planter. De spørger til store og svære samfundsspørgsmål som for eksempel: Hvorfor må jeg ikke slå en edderkop ihjel, når vi slår grise ihjel for at spise dem?

Hvad kan jeres forskning ikke svare på – eller hvor er der stadig tvivl?

Vores forskning viser også, at mange pædagoger synes, at bæredygtighed er et svært tema, og at pædagogisk arbejde med bæredygtighed ofte bliver voksenstyret. De pædagoger, vi har samarbejdet med, har eksperimenteret med forskellige tilgange, som sætter børns deltagelse og engagement i centrum, men der er stadig behov for at undersøge, hvordan pædagogik for bæredygtighed med mindre børn kan udvikles yderligere.

Hvad håber I, at resultaterne kan være med til at ændre konkret på?

Vi håber, at forskningen kan være med til at give flere pædagoger lyst til at arbejde pædagogisk med bæredygtighed. Jeg håber også, at forskningen kan være med til at vise, at børn også er vigtige aktører i uddannelse for bæredygtig udvikling. Børn i daginstitutionsalderen er en del af vores samfund, og af alle nulevende er de dem, som kommer til at mærke bæredygtighedskriserne allermest. Børn har både ret til at deltage i samtaler om bæredygtighed og en hel masse at bidrage med.

Vil du vide mere om forskningsprojektet?

Kontakt Nanna Jordt Jørgensen på 41 89 89 38 eller najo@kp.dk eller besøg forskningsprojektets website på www.navada.dk