Solen skinner så kraftigt, at en hel gruppe af unge står udenfor og snakker uden jakker med hvide kantine-kaffekopper i hænderne – helt uden at fryse. Det er insisterende forår, selvom gruppen af de unge bruger en uge på et såkaldt Vinterakademi.

For 11. år i streg er studerende og nyuddannede med interesse for byggeri, byudvikling og bæredygtighed samlet til en uge med fokus på netop dét.

Det er Danmarks grønne tænketank, CONCITO, der står bag akademiet, hvor deltagerne får undervisning om bæredygtighed i byggeri og byplanlægning, besøger virksomheder og arbejder med ægte eksempler på løsninger på byggebranchens klimaproblemer.

Synnøve Kjærland er chef for CONCITOs enhed for ungdom og grøn dannelse, og hun har været med til at starte Vinterakademiet tilbage i 2015.

”Grundtanken var at samle nogen, der normalt ikke snakker sammen,” fortæller hun ude i solen.

Deltagerne kommer fra mange forskellige baggrunde, og de har både kandidatuddannelser og professionsbachelorer i bagagen: Der er bygningsingeniører, arkitekter, landskabsarkitekter, byplanlæggere, økonomer, sociologer og meget andet. Og det er netop en vigtig del af idéen bag Vinterakademiet – at de studerende og nyuddannede skal mødes på tværs af uddannelser og baggrunde.

”Da vi startede, manglede der et fokus på det tværfaglige, fordi byggeriet er så komplekst. Økonomi, regulering, det byggetekniske, men også det socialvidenskabelige – at vi bygger for mennesker – det hele er vævet sammen,” siger hun.

For meget nybyg

Der er god grund til at tale om bæredygtighed i byggebranchen, for den står nemlig for en stor del af vores klimaaftryk. Hele 30 procent af Danmarks samlede CO₂-udledninger kommer fra byggeriet.

Det er blandt andet, fordi der bliver revet meget ned og i stedet bygget meget nyt, hvor der bliver brugt klimatunge materialer.

Ifølge Social- og Boligministeriet bliver der revet cirka 2,2 millioner kvadratmeter ned om året, mens der bygges cirka 5-6 millioner kvadratmeter om året. Og en femtedel af de bygninger, der bliver revet ned, bliver erstattet af nye til samme formål – det gælder især familiehuse. Ovenikøbet bliver kun én procent af eksisterende byggematerialer genbrugt, ifølge CONCITO selv.

Når der så bliver bygget nyt, er det tit med traditionelle byggematerialer som beton, stål, mineraluld og mursten. Det kræver enormt meget fossil energi at producere – og det er når en bygning bliver opført, at den udleder mest CO₂.

Det store klimaaftryk fra byggeriet har fået en gruppe unge klimaaktivister fra byggebranchen til helt at foreslå et byggestop. Og generelt bliver der forsket mere og mere i miljøvenlige materialer, og hvordan man bruger det, der allerede findes.

Der er altså kommet større og større opmærksomhed på, at byggeriet koster meget CO₂, men det har der ikke altid været blik for.

”Da vi startede, var der ikke så meget fokus på det miljømæssige i byggeri, at vores materialer faktisk trækker rigtig mange ressourcer. Der var størst fokus på energiforbruget i bygningerne,” siger Synnøve Kjærland.

”Det er kommet efterhånden, så byggeriet som branche har ændret sig meget, men vi ser stadig, at der mangler fokus på, at der mangler samarbejde, regulering og kommunikation på tværs.”

Og det er altså derfor, at Synnøve Kjærland for 11. gang har inviteret til Vinterakademi: For at inspirere fremtidens byggebranche til at tænke nyt og mere grønt på tværs af fagligheder. Og i år er temaet netop byggeriets glemte (og gemte) ressourcer.

Spændende at genbruge

Det at genbruge byggematerialer, der allerede findes, er noget Katrine Vedel Thage synes er spændende. Hun har en bachelor i arkitektur fra Arkitektskolen i Aarhus og er en af de 43 deltagere på Vinterakademiet.

”Jeg har stor interesse i kulturarv og transformation – altså fokus på at transformere eksisterende bygningsmasse i stedet for bare at rive ned og bygge nyt. At arbejde med de bygninger, vi allerede har, men også at de nye materialer, man tilføjer, er produceret på en etisk måde, at man ser på CO₂-udledningen,” fortæller hun.

”Det handler om, at man arbejder med, hvad man har, i stedet for bare hvad man vil have. Det, synes jeg, er et spændende benspænd i forhold til, hvordan man arbejder med arkitektur og æstetikken.”

Hun synes egentlig, hun har lært meget om bæredygtighed på sin uddannelse, men hun savner mere viden om, hvordan man rent faktisk bruger eksempelvis genbrugstegl i virkeligheden, og ikke kun på papiret.

Gejst og motivation

En anden deltager på ugens akademi er Nora Thiel. Hun har sat sig på en bænk under et træ med spæde knopper, der ikke helt er sprunget ud endnu. Hun studerer til byplanlægger på Roskilde Universitet, og hun deltager i akademiet for anden gang, fordi hun gerne vil have et stærkt netværk og samtidig blive klogere på, hvad der rør sig inden for branchen.

Og så savner hun lidt af det tværfaglige fokus på bæredygtighed på sin uddannelse.

”Det er virkelig fedt, for i virkeligheden skal man også arbejde sammen med folk med mange forskellige baggrunde. Det er fedt at udveksle idéer og erfaringer,” siger hun.

”Der er noget meget værdifuldt i, at man kan sparre om det, for i sidste ende går vi alle her ind for det samme – en mere bæredygtig og bevidst branche.”

Det er netop en af de helt store ting, Synnøve Kjærland fra CONCITO håber, at de studerende og nyuddannede tager med sig hjem.

”Vi håber, at de kan se sig selv i denne her omstilling. Og at det skaber håb og motivation at mærke, at de er mange, der har de samme ambitioner. At de arbejder på forskellige måder, men trækker sammen,” siger hun.

”Vi håber, det kan skabe gejst, motivation og tro på, at vi kan lykkes sammen.”