
Efteruddannelsen i bæredygtighed har ikke bare gjort Christel Bjerremann til en bedre underviser. Det har været livsændrende på flere planer. Privatfoto
13 juni, 2025
Christel tog efteruddannelse i bæredygtighed: ”Min undervisning er blevet vendt totalt på hovedet”
Eventkoordinator og underviser Christel Bjerremann ville styrke sine faglige og didaktiske kompetencer – men efteruddannelsen i bæredygtighed satte gang i langt dybere forandringer end forventet.

Anne Burlund
Journalist
”Jeg vil gå så langt som til at sige, at dette kursus har været livsændrende for mig – både fagligt som underviser og privat som menneske.” Sådan lyder det fra Christel Bjerremann, der arbejder som koordinator og underviser på Eventkoordinatoruddannelsen på Tietgenskolen i Odense.
Til daglig underviser hun ansatte i kommuner, virksomheder og foreninger, der arbejder med events og oplevelser. Og hun oplever, at flere og flere af hendes elever efterspørger mere viden om bæredygtighed – og konkrete handlekompetencer, de kan bruge i deres eget arbejde med grøn omstilling.
Som led i sin diplomuddannelse i erhvervspædagogik, valgte Christel Bjerremann derfor at tage et valgmodul i bæredygtighed. Og det kursus har, med hendes egne ord, haft en kæmpe indflydelse på hendes arbejde som underviser.
”Jeg har opdaget en helt ny tilgang til undervisning. Blandt andet, at jeg ikke behøver at kende alle svarene på forhånd. Det har været vildt grænseoverskridende at prøve af, men også helt fantastisk,” forklarer hun og uddyber:
”Når man arbejder med bæredygtighed, er der ikke nødvendigvis et facit, så det handler om at sætte undervisningen fri, skabe rum for refleksion og engagere eleverne i deres læringsproces.”
Nysgerrige elever
Det betyder blandt andet, at det ikke er underviseren, men eleverne, der skal sætte gang i tiltag og projekter. De skal undre sig, stille spørgsmål, være nysgerrige og reflekterende. Og underviseren skal så støtte den proces og facilitere rammerne.
”Eleverne skal gøre sig deres egne erfaringer. De skal kigge på deres erhverv og arbejdsplads og se, hvad der kan gøres bedre og mere bæredygtigt,” forklarer Christel Bjerremann og nævner et konkret eksempel:
”På en af mine elevers arbejdsplads – en større virksomhed – blev der for eksempel stillet frisk frugt og grønt frem til møder. Når mødet var slut, blev det hele smidt i skraldespanden og et nyt frugtfad blev stillet frem til næste møde. Det er jo meget tankevækkende. Så min elev fotograferede skraldespanden, der bugnede med frisk frugt – og det var med til at sætte en stopper for det enorme madsspil.”
Om valgmodulet ”Bæredygtighed i erhvervspædagogisk praksis”
Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik er en efteruddannelse for undervisere, vejledere, pædagoger og andre, der arbejder med læring og udvikling inden for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.
Uddannelsen giver viden og værktøjer inden for pædagogik, didaktik, læringsteori og koblingen mellem teori og praksis.
Det valgfrie modul i bæredygtighed udbydes på flere uddannelsescentre landet over og styrker dine kompetencer til at integrere bæredygtig udvikling i både fag og uddannelsesmiljø – med fokus på helhed, praksis og handling.
Læs mere om modulet her.
Christel Bjerremann fremhæver også et tværfagligt undervisningsforløb, hvor eventkoordinator- og kokkeelever planlagde, afviklede og evaluerede den allerførste Kålens Dag.
”Forløbet bragte erhvervene i spil hele vejen – fra selve høsten af kål til udarbejdelsen af en detaljeret drejebog for eventet. Eleverne udviste stor motivation og faglighed, og projektet er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan kombinere naturlige snitflader mellem erhvervene, praksisnær undervisning og fokus på bæredygtige ressourcer,” understreger hun.
Livsændrede valgmodul
Og valgfaget i bæredygtighed har ikke bare gjort hende til en bedre underviser. Det har været livsændrende på flere planer, fortæller hun.
”Jeg tog kurset for at blive opkvalificeret fagligt og didaktisk. Men det har igangsat nogle processer i mit eget liv og gjort noget ved mig som menneske, som kan være svært at sætte ord på,” forklarer hun.
Med sin nye indsigt og refleksioner over, hvad der egentlig er bæredygtig praksis, fik hun midt i december pludselig en aha-oplevelse, der fik betydning for en ellers årelang familietradition.
”Jeg kunne pludselig mærke, at jeg ikke er hævet over naturen. Så jeg kunne ikke længere forsvare over for mig selv at købe et juletræ,” understreger Christel Bjerremann, der mener, at kurset i bæredygtighed ikke burde være valgfrit, men obligatorisk.
”Vi er nødt til at have viden og didaktiske forudsætninger, hvis vi skal facilitere grøn undervisning. Så jeg kan kun opfordre andre til at tage kurset.”

Hvis eleverne skal løse udfordringerne med madspild og stigende råvarepriser, så kræver det, at de kan tænke selv og komme med idéer til alternativer, mener Esben Madsen, der er underviser på fødevareuddannelserne på Uddannelsescenter Holstebro. Privatfoto
Bæredygtig fødevaresektor
En, der også har taget valgfaget i bæredygtighed, er Esben Madsen, der er underviser på fødevareuddannelserne på Uddannelsescenter Holstebro. Han er uddannet bager og fødevareteknolog og har arbejdet med fødevarer i mere end 30 år.
”Jeg har fået alt det, jeg har manglet på det her modul – og mere end det. Jeg har lært, hvordan jeg kan planlægge min undervisning og inspirere eleverne til at sætte bæredygtige projekter i gang. Det er så fedt!” fortæller Esben Madsen, der til daglig underviser kommende bagere.
I Danmark går svimlende 457.172 ton mad til spilde i fødevareindustrien – altså under produktion, forarbejdning og fremstilling af vores fødevarer. Mad, der vel at mærke kunne være blevet spist.
Og for Esben Madsen har det været en medvirkende faktor til at skrue kampen for at uddanne til en mere bæredygtig fødevaresektor et gear op. Han mener, at vi i Vesten har mistet respekten for vores fødevarer, fordi det er blevet for nemt og for billigt.
”Vi smider brød ud, mens børn andre steder i verden går sultne i seng. Vi har ikke været nødt til at tænke sådan i Danmark, fordi vi har alt. Men vi må til at vågne op, for vi har også en forpligtelse i forhold til resten af verden og vores børnebørns fremtid,” understreger Esben Madsen.
Mere end trøffelkugler
På fødevareuddannelserne har man ifølge Esben Madsen altid kørt efter mestermodellen: Jeg viser det, du laver det, og jeg giver feedback. Men hvis eleverne skal løse udfordringerne med madspild, stigende råvarepriser osv., så kræver det, at de kan tænke selv og komme med idéer til alternativer.
”Det er da fint, at de kan lære at lave en trøffelkugle, men de bliver også nødt til at vide, hvad de gør, hvis melet ikke kan skaffes. Hvilke alternativer er der så? Kunne man mon erstatte fløden med plantefløde? Og hvordan kan overskudsmad- og rester bruges bedre?” lyder det fra Esben Madsen.
Ligesom Christel Bjerremann har det været en øjenåbner, at han som underviser, ikke skal have svaret på alt – men i stedet skal opfordre og støtte eleverne i selv at finde løsninger.
”Vi skal turde give slip som undervisere. Det er jo skræmmende, hvor styret vores undervisning har været hidtil. Det er en helt ny kultur, vi skal have indført,” mener Esben Hansen.
Jeg tog kurset for at blive opkvalificeret fagligt og didaktisk. Men det har igangsat nogle processer i mit eget liv og gjort noget ved mig som menneske, som kan være svært at sætte ord på
Christel Bjerremann, koordinator og underviser på Eventkoordinatoruddannelsen på Tietgenskolen i Odense.
Efteruddannelsen i bæredygtighed har inspireret ham til at igangsætte flere grønne initiativer. Blandt andet har han søgt fondsmidler til et projekt om ”Bæredygtigt bagerbrød”, der skal lære eleverne, helt fra grundforløb og til svendeprøve, hvordan de kan tage stilling til bæredygtighed.
”Fremtidens fødevareproducenter skal lære at tænke i andre koncepter end i dag. Vi kan ikke længere tømme montrerne i skraldespanden, når vi lukker. Vi skal tænke i genbrug og recirkulering – for eksempel kan et daggammelt rugbrød blive til rugbrødschips eller bruges som ingrediens i en kage,” mener Esben Madsen.
Han anerkender, at det bliver et langt sejt træk, for vi ved alle, at det er svært at ændre indgroede holdninger og vaner. Men et skridt på vejen er mere viden om alternative produktionsformer – og ikke mindst konkrete erfaringer med bæredygtige fødevarer.
”Vi skal have erfaringer med hænderne og smagssansen. Det er dér, at vi først rigtigt bliver motiveret til at ændre noget,” understreger Esben Madsen, der ligesom Christel Bjerremann også mener, at kurset i bæredygtighed burde være obligatorisk for alle undervisere på erhvervsskolerne.
UBU-arbejdet bærer frugt
Selvom valgmodulet ”bæredygtighed i erhvervspædagogisk praksis” kun har været udbudt i knap to år, har der allerede været stor tilslutning. På tværs af landet har knap 100 undervisere på vidt forskellige erhvervsuddannelser nu efteruddannet sig i bæredygtighed – og 22 er indtil videre tilmeldt modulet til efteråret.
Og det glæder Birgitte Helbæk Marcussen, der til daglig er lektor på VIA University College og har været med til at udvikle valgmodulet.

Efteruddannelsen i bæredygtighed har inspireret Esben Madsen til at søge fondsmidler til et projekt om ”Bæredygtigt bagerbrød”, der skal lære eleverne, helt fra grundforløb og til svendeprøve, hvordan de kan tage stilling til bæredygtighed. Privatfoto
Hun har oplevet, at både undervisere og elever på erhvervsuddannelserne i hele landet efterspørger mere viden om bæredygtighed.
”Det er så fedt, at det er lykkedes at inspirere underviserne til at tænke anderledes og sætte ting i gang ude på deres egne uddannelser,” siger Birgitte Helbæk Marcussen.
Som medlem af UBU-partnerskabet for erhvervsuddannelserne har hun længe arbejdet for at styrke bæredygtighed i professionshøjskolernes erhvervspædagogiske arbejde – og hun glæder sig over, at indsatsen nu bærer frugt.
”Jeg tror ikke, at dette valgmodul var blevet til noget, hvis jeg ikke havde haft UBU-partnerskabet i ryggen,” understreger hun.
Når en uddannelsesinstitution kommer med et forslag til et nyt valgmodul på en diplomuddannelse, skal det nemlig sendes i høring blandt alle professionshøjskoler, der skal give tilsagn. Og UBU-partnerskabets brede fundering i uddannelsesinstitutioner over hele landet har givet den legitimitet, der skulle til for at få modulet hurtigt godkendt.
”Det har været fedt at mærke, at der er bred enighed om, at det er vigtigt med mere efteruddannelse i bæredygtighed. Næste skridt må være at få det gjort til en obligatorisk del af alle erhvervsuddannelser,” griner Birgitte Helbæk Marcussen.