Maja Hedin, der er international koordinator i FGU Hovedstaden og Verdensmålsambassadør, har fået UBU-stafetten af Søren Melcher, der er chefkonsulent i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) med begrundelsen:

Jeg er nysgerrig på at høre om Majas erfaringer med deres spændende internationale rejseprojekter baseret på FN’s Verdensmål, hvor de inkluderer eleverne i at udbrede bæredygtighed uden for landets grænser samtidig med, at eleverne får oplevelser og opnår læring på nærmest alle tænkelige parametre.

Søren Melcher spørger:

Hvordan oplever du, at jeres Erasmus-projekter udvikler FGU-eleverne både fagligt og socialt?

På FGU har vi en holistisk tilgang, og derfor arbejder vi hele tiden med elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Dette er faktisk helt afgørende i forhold til at kunne målrette forløb og skabe succesoplevelser. Vores elevgruppe er nemlig meget divers og kommer med meget forskellige baggrunde, og vi gør derfor en dyd ud af at behandle alle eleverne ens ved at behandle dem forskelligt. De har dog det til fælles, at de oftest har stødt sig på det traditionelle uddannelsessystem, og flere er sårbare og udfordret med for eksempel ordblindhed, skoleværing og forskellige diagnoser som ADHD og angst. Vores fokus er derfor, hvordan vi får den enkelte elev til at lykkes bedst, så de kan komme videre i uddannelse og arbejde.

Og der må jeg bare sige, at vores Erasmus-projekter har et kæmpe boost-potentiale! Eleverne får en øjenåbner for den verden, de er en del af. Det er en dannelsesrejse, hvor de også selv kan være med til at skabe positiv forandring både for sig selv og andre.

Det kan godt være, at der ’kun’ er tale om mikrohandlinger, men de er også vigtige, hvis vi skal have alle med. Vores elever bliver ofte glemt på perronen og er sjældent dem, der går forrest. Så vi vender bøtten og siger: ”I er vigtige! Og I tager afsted for at gøre en forskel.”

Nu har jeg efterhånden været afsted med elever en del gange. Og hver eneste gang er det helt fantastisk at se, hvordan en rejse på bare en til to uger kan ændre radikalt på elevernes selvopfattelse. Pludselig bliver de et individ med en vigtig stemme, som andre lytter til. Og det boost kan blive en grundlæggende motivationsfaktor for resten af deres liv.

Sidste år var et af vores AGU-hold (almen grunduddannelse) i Portugal for at sætte fokus på klimaforandringer, global opvarmning, bæredygtige byer, og lokalsamfund. Vi undersøgte blandt andet kommunens forskellige grønne initiativer og deltog i et lokalt projekt, der planter træer for at genoprette oprindelig skov efter store skovbrænde i området. Og efterfølgende kom en af eleverne hen til mig og sagde, at hun følte, at hun havde gjort en forskel for landsbyen. I realiteten havde hun måske blot nået at plante en håndfuld træer, som jo ikke ændrer meget i det store klimabillede, men mit hjerte smeltede, fordi hun havde rykket ved sin selvopfattelse og nu vidste, at hun kunne skabe positiv forandring.

I forhold til det faglige og vores fokus på Verdensmålene, så gør vi os umage med at forberede eleverne, så de er klædt godt på. Vi har blandt andet et samarbejde med FN Byens skoletjeneste, YOUNG, som vi besøger flere gange om året. Det gør Verdensmålene mindre abstrakte og meget mere autentiske, hvilket gavner vores elevers forståelse af noget, som ellers kan virke meget komplekst og fjernt. Derudover gør vi også virkelig meget ud af, at det er en faglig tur og ikke en hygge-rejse. Og der er stramt program fra morgen til aften, så der er heller ikke meget tid til at skeje ud undervejs – ligesom alkohol også er no-go på turen – også for os medarbejdere.

FGU-elever udgør en meget sammensat elevgruppe, og mange har mødt modgang i uddannelsessystemet. Hvilke styrker oplever du, at FGU-elever har, som måske bliver overset i det danske uddannelsessystem?

Mange af vores elever har slået sig på det danske – til tider rigide – uddannelsessystem, men hos os kan de udfolde sig, fordi de bliver set for dem, de er. Alle kan noget, og vores opgave er at finde frem til den platform, hvorfra de hver især kan blomstre. For de gemmer oftest på en masse kvaliteter, som ikke har fået lov til at se lyset i det traditionelle uddannelsessystem.

For eksempel har flere af vores elever med Aspergers og autisme en utrolig hukommelse og kan hyperfokusere på et emne eller en problemstilling. Jeg har faktisk lige været i Kenya med en elev, som netop har begge diagnoser. Sammen med fire andre fra vores medielinje skulle han dokumentere vores projekt om madspild, og hans enorme viden om kameraer var en kæmpe styrke ift. at kunne løfte opgaven. Derfor fik han også masser af ansvar og anerkendelse. Han var totalt i sit es, og der er ingen tvivl om, at en tur som denne, hvor man som elev kan afprøve sine kompetencer i så autentisk et miljø, giver et kæmpe boost – personligt, socialt og fagligt. Hvilket ovenikøbet kan have en meget positivt afsmittende effekt på andre elever efterfølgende og inspirere flere til at ville engagere sig og deltage i skolens forskellige projekter og aktiviteter.

Og netop den tillid er supervigtig. Måske bliver det ikke lige, som vi havde tænkt os, men det er ikke så vigtigt her. Det vigtige er, at når eleverne bliver mødt med tillid og anerkendelse, så vokser de som mennesker. Det er ikke altid uden frustrationer og nedsmeltninger. Men det er en proces, hvor eleverne lærer en masse om dem selv og kommer styrket ud på den anden side.

I jeres projekter arbejder eleverne med Verdensmål og bæredygtighed i et internationalt perspektiv. Hvad betyder det for eleverne at opleve deres egen faglighed og handlekraft i en global sammenhæng?

Vi lever jo i en globaliseret verden, som de unge skal rustes til at begå sig i. Derfor er det vigtigt for de unges demokratiske dannelse, at de får et internationalt udsyn – men også, at de oplever deres egen faglighed i et globalt perspektiv og i samarbejde med andre unge på tværs af landegrænser.

Nogle af vores rejseprojekter er meget fagspecifikke. I Kenya tager projektet for eksempel udgangspunkt i bæredygtig madproduktion, og derfor er det elever fra vores køkkenlinje, der er afsted. Sammen med kokkeelever fra en lokal erhvervsskole i Nairobi udvikler de nye opskrifter med fokus på madspild og bæredygtighed for til sidst at præsentere retterne på People’s Dialogue Festival – Kenyas svar på Folkemødet på Bornholm. En af retterne var en friturestegt riskugle med mangofyld, som var lavet af overskudsmad fra en hotelbuffet – mad, der ellers var blevet smidt ud. Og den smagte til fleres overraskelse virkeligt godt.

Festivalen tiltrak borgere, politikere og NGO’er, så eleverne fik også erfaring med at formidle deres viden til et bredt og vigtigt publikum. Samtidig fik de også øjnene op for, at vi i Danmark faktisk er langt fremme på nogle områder – for eksempel ift. affaldssortering – hvor de pludselig kan være eksperterne og lære fra sig til de lokale kokkeelever.

Men udover fag-fagligheden giver rejserne dem også syn for, at det er vigtigt, at de træffer nogle fornuftige valg i livet. Og det er helt tydeligt, at det rykker, for dem, der har været afsted. Vi har bl.a. oplevet at flere har fået højere karakterer end forventet og er langt mere engagerede i undervisningen efterfølgende, hvilket er en kæmpe succes i sig selv, for motivationen er noget af det, vi kæmper allermest med.

Du har arbejdet med international udveksling siden 2010. Hvad har overrasket dig mest undervejs?

Det er kommet bag på mig, hvor lidt der faktisk skal til for at skubbe de unge i den rigtige retning. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage alle vores elever med på de her rejser, men vi har desværre kun plads til ca. 100 ud af 550 elever hvert år.

Mange af eleverne har deres egne copingstrategier for et komme igennem dagen. Men når vi er ude at rejse, kan de ikke gribe ud efter det, de plejer og må derfor navigere på nye måder. Det kan både være udfordrende, men også en gylden mulighed for udvikling, fordi de ser tingene og sig selv i et andet lys.

Min oplevelse er, at vi kan gange læringen og udviklingen med tusind, når vi er ude at rejse. For mange af eleverne er det et vendepunkt i deres liv. Og det er ret vildt at være vidne til.

Hvad kan andre uddannelsesinstitutioner lære af FGU’s erfaringer med at arbejde med bæredygtighed og international solidaritet i praksis?

Der er et kæmpepotentiale i dannelsesrejser og dét at lære i et autentisk miljø – for det er bare ikke alting, du kan læse om i en bog. Ofte er det først, når man oplever det på egen krop i virkeligheden, at det lagrer sig og får en betydning.

Man skærer ned alle steder, men det burde være et krav med studieture og dannelsesrejser med fokus på Verdensmålene på alle ungdomsuddannelser. Det er vigtigt, at unge ikke blot oplever verden omkring dem, men også tager stilling til det globale samfund de er en del af. De skal have viden og redskaber til at kunne blive handlekraftige samfundsborgere. På den måde ville vi få langt mere reflekterede unge mennesker, der træffer mere bevidste beslutninger på et oplyst grundlag, fordi de får sat tingene i perspektiv.

Hvor stammer dit eget engagement i bæredygtig uddannelse fra?

Jeg har altid haft et stort hjerte for socialt udsatte og et ønske om, at goder og ressourcer skulle være mere lige fordelt. Mine forældre har altid været meget politisk engagerede, og vi har igennem hele min barndom altid talt politik og forholdt os til omverdenen. Da jeg var barn, savnede jeg et fællesskab med andre jævnaldrende, der også interesserede sig for politik og globale forhold. Det fik jeg, da jeg kom på efterskole. Og derfra er det gået meget slag i slag med uddannelse og arbejdsliv, hvor mit fokus har været på bæredygtighed og empowerment af udsatte mennesker.

Hvem vil du gerne sende UBU-stafetten videre til – og hvad vil du spørge om?

Jeg vil gerne sende den videre til Jonas Cronqvist, der er kok og direktør i nOmy Group, der arbejder med kompetenceudvikling i fødevarebranchen.

Fødevareindustrien og det globale fødevaresystem er et af de områder med størst klimaaftryk – og det har Jonas besluttet sig for at gøre noget ved. Som erfaren kok har han sat sig for at innovere erhvervsskolesektoren i Danmark og det Globale Syd, hvor han igennem undervisningsforløb engagerer unge og undervisere til at tænke nyt og bæredygtigt ift. at reducere madspild og bruge lokale råvarer. Jonas forstår sig på sammenhængskraften af fødevareindustriens aftryk på mikro- og makroplan, som kendetegner hans vigtige arbejde for en mere balanceret og bæredygtig fremtid.

Jeg vil derfor gerne spørge ham: 

Hvordan skaber du læring og engagerer unge i Danmark og det Globale Syd ift. at fremme bæredygtighed og skabe sammenhængskraft indenfor fødevaresektoren?