Folkeskolens Fagfornyelse

Folkeskolens fag skal fornys, og det åbner for, at bæredygtighed kan få en stærkere plads i undervisningen gennem de nye fagplaner – den såkaldte Fagfornyelse, der er en del af det vedtagne kvalitetsprogram for folkeskolen.

Fagfornyelsen skal give mere plads til fordybelse ved at skære markant i antallet af læringsmål. Samtidig skal undervisningen være mere praksisnær og inddrage eleverne mere – med fokus på at styrke deres kundskaber, engagement og myndighed.

Der er ikke på forhånd krav om, at bæredygtighed skal indgå i fagene, men det arbejder vi på at det skal. Traditionelt har bæredygtighed især været forankret i naturfagene og enkelte praktiske fag, men alle fag kan og bør bidrage.

I folkeskolen skal bæredygtighed i undervisningen være mere end fortællinger om klima- og miljøkriser. Eleverne skal klædes på til at handle med engagement og myndighed og til i fællesskab at skabe en bæredygtig fremtid. De nødvendige kundskaber henter de på tværs af alle fag.

Heldigvis har mange fagudvalg indarbejdet det i fagenes formål eller indhold i det første udkast, som har været til politisk behandling og afprøvning i praksis. Fagudvalgene arbejder nu på et andet udkast, der efter planen skal være færdigt i marts og herefter sendes ud til afprøvning i skolerne, inden de redigeres igen og vedtages endeligt. De nye fagplaner forventes at kunne tages i brug i skoleåret 2027/28.

Epx – ny erhvervsrettet gymnasieuddannelse

Et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium er på vej, som skal erstatte både den offentlige 10. klasse, grundforløbet på erhvervsuddannelserne og hf.

Kort før jul afleverede ministerens ekspertgruppe sine anbefalinger til indholdet på den nye uddannelse. Der var mange gode grønne takter i ekspertgruppens arbejde – en klar indikation af, at bæredygtighed skal være en integreret del af fremtidens gymnasieuddannelser.

Frem mod april skal partierne bag den nye gymnasieaftale (regeringen, SF og DF) forhandle og forvandle ekspertgruppens anbefalinger til en aftale om indholdet på den nye uddannelse. Det er alt fra lige fra formålsparagraffer, fag og fagniveauer til uddannelsens identitet, didaktik og prøver.

Samtidig skal de eksisterende gymnasieuddannelser ifølge aftalen også reformeres. Målet er at styrke det faglige niveau og at give naturvidenskab og sprogfagene et løft. En ekspertgruppe, der skal begynde det arbejde, bliver formentlig nedsat allerede i denne måned.

2026 bliver et skelsættende år for gymnasieverdenen, der vil få betydning for de næste mange generationer af studenter. Med de mange reformer er der derfor politisk momentum for at sikre, at bæredygtighed får en tydelig og integreret plads – noget som UBU-partnerskabet for gymnasier vil arbejde ihærdigt for.

Professionsbacheloruddannelserne

Pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen er en del af det store reformarbejde af professionsuddannelserne, som blev skudt i gang sidste år – og som Folketinget har afsat knap to mia. kroner årligt til.

I disse måneder drøfter politikere og fagfolk rammerne for en ny pædagoguddannelse. Der er blandt andet et ønske om højere kvalitet, større fleksibilitet og en stærkere kobling mellem uddannelse og praksis.

UBU-partnerskabet for dagtilbud arbejder aktivt for, at bæredygtighed og bæredygtig dannelse bliver en naturlig og integreret del af børns hverdag i alle dagtilbud. Derfor er det afgørende, at en ny pædagoguddannelses formålsparagraf tydeligt har fokus på pædagogers faglighed i arbejdet med at danne børn til aktivt medborgerskab i et demokratisk og bæredygtigt samfund. For pædagogernes kompetencer og faglighed er helt centrale, hvis man rundt om i landets daginstitutioner skal styrke arbejdet med bæredygtig dannelse.

UBU-partnerskabet er derfor i tæt dialog med arbejdsgruppen med repræsentanter fra sektoren (bl.a. BUPL, KL og professionshøjskolerne), for at få skrevet bæredygtighed ind i den endelige formålsparagraf.

Forventningen er, at rammerne for uddannelsen er på plads i løbet af foråret 2026. Herefter skal der laves et udkast til en ny bekendtgørelse, der skal ligge klar i første halvdel af 2026. Derefter vil professionshøjskolerne fortsætte det faglige arbejde med det konkrete indhold i studieordningerne i andet halvår af 2026.

Sygeplejerskeuddannelsen

Også sygeplejerskeuddannelsen indgår i det store reformarbejde, og indtil videre har der været fokus på flere midler til at styrke uddannelsens kvalitet gennem blandt andet bedre praktik, mindre undervisningshold og mere simulationsbaseret undervisning. I år er forventningen, at der skal arbejdes med det konkrete indhold i studieordningerne, kravene til praktik og samarbejdet med sundhedsvæsenet.

Set med UBU-briller, er det vigtigt at få bæredygtighed ind i sygeplejerskeuddannelsen. Sundhedsvæsenet er nemlig i sig selv en væsentlig CO2-udleder og bidrager dermed til de klimaforandringer, der truer folkesundheden.

Det er derfor vigtigt, at kommende sygeplejersker får en større bevidsthed om bæredygtighed – dels så de kan arbejde for at reducere klimaaftrykket i sektoren, og dels så de er klædt fagligt på til at tackle nye sygdomsmønstre, som et ændret klima medfører – både somatiske sygdomme, men også mentale lidelser. Bæredygtighed og klima indgår ikke i dag som en væsentlig del af sygeplejerskeuddannelsen. Det skyldes formentlig dels en (forældet) opfattelse ved udformningen af den nuværende sygeplejerskeuddannelse af, at sundhed og klima ikke hænger sammen og en deraf udbredt mangel på forståelse og viden om disse sammenhænge blandt mange undervisere. Der er dog flere steder i landet, hvor undervisere på sygeplejerskeuddannelsen inddrager bæredygtighed i undervisningen. På Københavns Professionshøjskole arbejder de sygeplejerskestuderende for eksempel allerede på 2. semester med at identificere bæredygtighedstiltag i deres praktik.

I 2026 arbejder en arbejdsgruppe på det konkrete indhold af reformen, og en række UBU-aktører (bl.a. Sygeplejestuderendes Landssammenslutning) er derfor i dialog med arbejdsgruppen for at få skrevet bæredygtighed ind i fagplaner m.v.

Reformen for sygeplejerskeuddannelsen træder i kraft fra sommeroptaget 2027.