
Den Grønne Rygrad: Webinar om grøn åben skole som værktøj til kritisk stillingtagen og refleksion
Online
03. mar 2025, KL. 14.30
Deltag i et spændende webinar, hvor du bliver klogere på, hvilke aktører, der tegner den grønne åben skole i kommunerne, og få værktøjer til, hvordan brugen af grøn åben skole kan styrke elevernes forståelse af omverdenen og kobles meningsfuldt med klasseundervisningen.
Mandag d. 3. marts kl. 14.30-15.30 inviterer Den Grønne Rygrad til webinar om grøn åben skole. Her vil vi dykke ned i de store potentialer, der kan være i besøg hos eksterne aktører som fx landbrug, genbrugspladser og virksomheder, og hvordan mødet med eksperter og fagpersoner kan åbne op for undren, udforskning af forskellige perspektiver og kritisk stillingtagen blandt eleverne. Webinaret bliver optaget på et fungerende landbrug, og vi håber, at det vil give jer en lærerig og sanselig oplevelse selv bag skærmen.
Om Den Grønne Rygrad
Den Grønne Rygrad har til formål at styrke praksisnær og motiverende STEM-undervisning med særligt fokus på klima og bæredygtighed. Det sker bl.a. via omfattende kortlægninger af alle kommuners grønne åben skole-aktiviteter samt tætte samarbejder med 40 kommuner. Den Grønne Rygrad er støttet af Novo Nordisk Fonden til udgangen af 2027.
Program
1.
Overblik over grøn åben skole og introduktion til grøn ramme omkring besøg på landbrug
Den Grønne Rygrad præsenterer erfaringer fra den foreløbige kortlægning af grønne åben skole-tilbud i kommuner fordelt over hele landet og udfolder, hvorfor og hvordan aktørerne kan bidrage med noget væsentligt til elevernes grønne dannelse. De præsenterer desuden et bud på en grøn undervisningsramme for besøg hos landbrug.
2.
Eksterne aktørers rolle og handlerum
Inge fra Freerslev Kotel inviterer os med indenfor på et produktionslandbrug, der både producerer kød og plantebaserede fødevarer. Inge vil fortælle om, hvordan de formidler deres arbejde, rolle og klimaansvar til børn og unge, og hvilke dilemmaer, der kan være i forhold til klima og bæredygtighed, fx i omstillingen til en mere klimavenlig fødevareproduktion.
v. Inge Christoffersen Holding, Freerslev Kotel
3.
Sådan planlægger du din undervisning rundt om åben skole-besøg
Hvordan kan man bruge grønne åben skole-besøg til at løfte naturfagsundervisningen, og koble den faglige undervisning tættere på virkeligheden uden for klasselokalet? Eva, der er biologilærer på Bellahøj Skole, vil gennem eksempler fra hendes egen undervisning gøre os klogere på, hvordan åben skole-forløb kan tænkes ind i undervisningen og bidrage til elevernes kritiske tænkning og forståelse af omverdenen.
v. Eva Barfred Jacobsen, Naturfagslærer på Bellahøj Skole