Foto: Laura Friis

Folkemødet 2026: Skal vores børn redde verden? Kan skolen hjælpe?

G26 - Lærernes Hus, Folkemødet, Allinge Bornholm

12. jun 2026, KL. 14.15

UBU på folkemødet: Skal vores børn redde verden? Kan skolen hjælpe?

Debat: Kl. 14:15 – 15:00 | Fredag d. 12. juni – Lokation: G26 – Lærernes Hus – Klippescenen.

Er du i Allinge til Folkemødet i 2026, så kom og deltag i debatten om folkeskolens nye fagplaner, når UBU-Partnerskaberne igen indtager solskinsøen.

I debatten sætter vi særligt spotlys på Folkeskolens fagfornyelse, hvor indholdet har stor betydning for hvilken retning undervisningen får. Hvis næste generation skal kunne møde fremtidens udfordringer, er det vigtigt, at der tages politisk ansvar for, at unge i Danmark modtager uddannelse til bæredygtig udvikling – også i folkeskolen. Vi kan ikke tale om hvilken skole vi vil ønsker, uden også at tale om hvilket samfund vi ønsker.

Med i debatten er:

Dorte Lange, Konsulent, UBU-partnerskaberne Moderator

Karoline Dolmer, Næstforperson, Lærerstuderendes Landskreds

Nikolaj Elf, Professor, SDU

Elise Sydendahl, Medlem af Folketinget, Folketinget

Niels Jørgen Jensen, Næstformand i Danmarks Lærerforening, Danmarks Lærerforening

Vi har ikke vores eget telt i år, men vi er alligevel at finde rundt i byen, så tag endelig fat, hvis vi skal mødes til en kop kaffe eller en øl.

Vi glæder os til at se jer til en god debat og et glædeligt folkemøde.