Læringsfestivalen UDSYN
Demokrati Garage, Rentemestervej 57, 2400 København
21. apr 2026, KL. 08.00
UDSYN Lærringsfestival
Dreamtown har i samarbejde med UBU-partnerskaberne glædet sig helt vildt til at præsentere læringsfestivalen UDSYN tirsdag D. 21. og onsdag d. 22. april i Demokrati Garage.
Som en del af UBU-partnerskaberne sætter vi fokus på global dannelse. Med inspirerende talks, kreative øvelser og workshops inden for temaerne globale fortællinger i undervisningen, normkritisk og normkreativ undervisning, bæredygtighed og ulighed samt globalt engagement og medborgerskab.
Vi får besøg af blandt andre unge aktivister fra Public Space Network fra Kenya og Network for Active Citizens og Holistic Actions for Development and Empowerment HADE fra Uganda sammen med Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information, Laura Horn, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde University, Mette Toft Nielsen, der er selvstændig læringskonsulent og Tarek Ziad Hussein, direktør for DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom. De vil alle dele deres perspektiver og erfaringer.
Festivalen er målrettet lærere og lærerstuderende, men alle interesserede er velkomne – og det er gratis at deltage. Skal du med?