Netværksmøde om fremtidsdidaktik i praksis
Playlab 1. sal (CC.K1), Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg, Humletorvet 3, KBH. V.
26. maj 2026, KL. 13.00
Københavns Professionshøjskole og Go Zebra inviterer til et inspirerende arrangement for studerende og undervisere, på tværs af uddannelser og fagprofessioner.
Arrangementet sætter fokus på, hvordan vi på tværs af professioner kan åbne læringsrum for at arbejde med nysgerrighed, optimisme, forestillingsevne og handling i praksis, set med didaktiske briller og med fremtiden for øje. Gennem oplæg, konkrete greb og fælles refleksioner undersøger vi, hvad det kalder på hos os som kommende og nuværende fagpersoner.
- PlayLab fortæller om forløbet Social Innovation og Entreprenørskab på pædagoguddannelsen og deres samarbejde med Sydhavnens Genbrugscenter.
- Praksis- og Innovationshuset bidrager med perspektiver på, hvordan simulation og praksisnære formater kan åbne nye læringsrum på tværs af professioner.
- Go Zebra deler erfaringer fra arbejdet med legende læring, fremtidsforestillinger og kreative processer i børnehøjde.
Vi deler ikke en færdig opskrift, men erfaringer og metoder, der kan inspirere til, hvordan man praktisk kan arbejde med fremtiden som emne, fx i skole, dagtilbud, fritidsliv og andre pædagogiske og velfærdsfaglige sammenhænge.
Arrangementet er målrettet lærer- og pædagoguddannelsen, men alle med interesse for tematikkerne er velkomne og kan deltage.
Der er et maksimum på 50 deltagere.
Kontaktperson: Morten Visbech Madsen mvma@kp.dk 51380313
Go Zebra
Om Go Zebra
Go Zebra arbejder for at inspirere en generation af fremtidsoptimister: børn og unge, som kan se muligheder for at bidrage positivt til verden. Det gør vi gennem legende læring og kreative, designbaserede metoder, der åbner rum for, at børn og unge kan undersøge, drømme, skabe og handle.