Opstartsmøde for UBU-forskernetværk
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
28. okt 2025, KL. 10.00
“Danmark mangler et netværk for forskere, der interesserer sig for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) og relaterede pædagogiske felter. Det vil vi gøre noget ved, og vi håber, du vil være med.
Derfor inviteres du hermed til at deltage i UBU-forskernetværkets opstartsmødet den 28. oktober 2025 kl. 10-16 på DPU.
Vi håber, at et netværk for forskere, som interesserer sig for uddannelse og pædagogik i relation til natur og bæredygtighed kan bidrage til at:
· Forskere på feltet får større kendskab til hinandens forskning
· Give et bedre, fælles overblik over relevante fonde og programmer
· Styrke forskningsfeltet i Danmark
· Danne grobund for større fælles projekter og ansøgninger
Desuden er det vores ambition at skabe et netværk, som er tæt koblet til praksis, så forskningen kan understøtte praktikerne, og så praktikerne omvendt kan give indblik i, hvor der mangler forskning.
Formålet med netværket er altså at styrke UBU-forskningen i Danmark gennem koordinering, videnudveksling og samarbejde, samt at styrke den videre udvikling af UBU i Danmark gennem fremme af samspil mellem forskning og praksis på området.
På dagen drøfter vi sammen, hvordan et netværk som dette kan give største mulig værdi for dig som forsker, for feltet som helhed og i sidste ende for ønsket om at danne fremtidige generationer til at tage godt vare på vores planet og samfund.
Hvis du har spørgsmål vedr. netværket, kan du kontakte Nanna Jordt Jørgensen for mere information. Hvis du er forhindret deltage den 28/10, men gerne vil kontaktes om fremtidige aktiviteter i netværket, kan du skrive til Laura Friis. Så sørger vi for at holde dig orienteret.
Netværket er organisatorisk forankret hos UBU-partnerskaberne, som arbejder med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling gennem partnerskaber på tværs af hele uddannelsessektoren.
Opstartsmøde i UBU-forskernetværket
10:00
Velkomst v. Nanna Jordt Jørgensen, Jonas Lysgaard & Thomas Ravn-Pedersen
10:20
Workshop: Kortlægning af UBU-forskningsfeltet v. Laura Friis
11:30
Oplæg: Erfaringer fra Nasjonalt forskernettverk for bærekraft og utdanning
12:00
Frokost
13:00
Workshop: Forskernetværket v. Nanna & Jonas
13:45
Oplæg: Erfaringer fra Dronning Marys Center v. Brigitte Dragsted
14:30
Pause
14:45
Workshop: Samspillet med praksis v. Jeppe Læssøe
15:30
Opsamling
16:00
Slut
16:15
Velkomst til alle som vil bidrage (Valgfri)
17:30