UBU-SEMINAR På gyngende grund

Hos CONCITO på Læderstræde 20, 1201 KBH K

09. dec 2025, KL. 15.00

UBU seminar vol. 1

På gyngende grund

Undervisere og pædagoger spiller en helt central rolle for uddannelse for bæredygtig udvikling i praksis, men bæredygtighed er ikke som andre emnefelter. Det kan kræve et ekstra skud mod at undervise i UBU på grund af de dilemmaer, uvisheder og bekymringer for fremtiden, som samtaler om bæredygtigheden ofte rummer. 

Det betyder, at man som pædagog og underviser kan komme på kant med sin egen faglighed, når man tager livtag med bæredygtigheden som tema – man kommer så at sige på gyngende grund. 

Dét har docent Mia Husted og lektor Tejs Møller fra KP, m.fl. skrevet et bogkapitel om, og derfor har vi inviteret dem til at dele deres viden med os den 9. december kl. 15  i CONCITOs lokaler på Læderstræde 20. 

Dette UBU-seminar er relevant for alle som interesserer sig for underviserperspektivet i uddannelse for bæredygtig udvikling. Så uanset om du er forsker, konsulent, pædagog eller lærer, vil vi invitere dig til at komme og dykke ned i, hvad det vil sige at være på gyngende grund sammen med os.  

I fællesskab drøfter vi, hvordan vi alligevel kan finde fodfæste og skabe uddannelse for bæredygtig udvikling, som fungerer for underviserne og inspirerer modtagerne til håb og handlekraft. Slutteligt vil der være en let forplejning og noget godt drikke.

Vi glæder os til at se jer! 

Program

15.00

Velkomst

15.15

På gyngende grund v. Mia Husted & Tejs Møller

16.15

Netværk og en let forfriskning

16.45

Netværk og en let forfriskning

16.45

Tak for i dag

Mia Husted

Docent | Københavns Professionshøjskole

Mia forsker i møder mellem pædagogisk praksis og samfundsmæssige udfordringer med fokus på vidensdannelse, bæredygtighed og deltagelsesmuligheder. Hun arbejder typisk med aktionsforskningsmetoder der undersøger hvordan arbejdsliv, børneliv og organisering i pædagogisk praksis kan understøttes og udvikles gennem deltagelsesperspektiver. Derudover er hun særlig optaget af pædagogiske dilemmaer, engagement og udfordringer i praksis og særligt i relation til bæredygtig udvikling og kritik.

Tejs Møller

Lektor | Københavns Professionshøjskole

Tejs forsker i, hvordan friluftsliv og naturoplevelser kan fungere som en indgang til bæredygtig udvikling i pædagogisk arbejde. Han har særligt fokus på pædagogik for bæredygtighed, natur og udeliv, ofte i en dagtilbudskontekst. Han er optaget af temaer som naturvidenskabelig almendannelse og bæredygtighed i børnehøjde og anvender blandt andet aktionsforskning i sit arbejde.