Webinar: Elevengagement i klimaundervisning

Online

09. okt 2025, KL. 16.30

Menneskelig aktivitet ændrer vilkår for liv i et omfang, vi ikke tidligere har oplevet. Derfor er perspektiver på klima- og naturkrise, natursyn, bæredygtighed og cirkularitet oplagte i den daglige undervisning på tværs af fag og uddannelsesretning. Men for eleverne fører det let til afmagt og manglende engagement i undervisningen, hvis de præsenteres for skræmmende og uoverskuelige fremtidsscenarier. Uddannelserne må derfor balancere mellem at oplyse om de miljø- og naturmæssige udfordringer, som vi står over for, og så at skabe mulighedsrum for reel handling.

På dette webinar får du:

  • Kort introduktion til nøglebegreber og kompetencer inden for bæredygtighedsdidaktik
  • Åbninger mod håbefulde og løsningsorienterede vinkler
  • Forslag til tilgange som tillader eleverne at deltage aktivt
  • Inspiration til at forny din undervisning med fokus på bæredygtighed og styrkelse af elevers handlekompetence
  • Konkrete idéer til hvad du kan gøre i din undervisning allerede i morgen

Kursusholder

Rune Valentin Hansen, lektor i samfundsfag, dansk og innovation på Viby Gymnasium. Erfaren kursusholder og forfatter til bogen ’Handlekompetent’.

Praktisk

Arrangementet afholdes online torsdag den 09. oktober kl. 16:30 – 18:00. Ved tilmelding modtager du et link til det virtuelle møde.

Da arrangementet afvikles via Teams, godkender man ved brug af Teams, denne aktørs håndtering af persondata.

Webinaret foregår på Teams og man deltager med tændt kamera, så alle kan se alle. Vær så vidt muligt i et uforstyrret lokale, så du kan deltage i dialogen undervejs.

Tilmeld dig her