Hvis du kan læse denne artikel, er der en stor sandsynlighed for, at du har gået i skole på et tidspunkt i dit liv. Du vil nok have mødt et pensum i dansk eller engelsk med en masse bøger, du skulle læse, men som du ikke selv har valgt. Nogle af dem har måske været spændende, andre har været en sej kamp at komme igennem, hvis det da overhovedet lykkedes. Og måske har den oplevelse afskrækket dig fra at læse mere for sjov.

Det gælder desværre mange skolebørn i dag. De mister helt lysten til at læse – oftest omkring fjerde klasse. Og det er ikke kun pga. skærmtid og vaner med hurtige swipes på telefonen. Måden, vi lærer at læse på, kan tage glæden ud af læsningen for mange. Undervisningen handler nemlig ofte ikke om lyst og nysgerrighed, men mål- og testbar læsefærdigheder, mener Sarah Bro Trasmundi, der er sprogforsker hos SDU.

”Der er en grund til, at børn elsker at læse og så lige pludselig hader det. Det kunne måske være, at vi tager glæden og læselysten ud af læsningen ved netop at have det der mekaniske effektivitetssyn på det,” siger hun.

En måde at modvirke denne læsevægring på, kan dog måske findes i et ofte overset litterært medie: tegneserien. I over 100 år har man kunnet finde historier som Peter & Ping, Tintin, Steen & Stoffer, Anders And eller Valhalla i bogreolerne herhjemme. Og de kan for nogle børn være mere interessante at gå i gang med og samtidig også træne essentielle læsefærdigheder som fantasi og kontekstforståelse, uddyber Sarah Bro Trasmundi.

”Hvis vi kigger på, hvordan en tegneserie er bygget op, så har den en helt naturlig stoppen op imellem billeder, talebobler og alt muligt andet, som gør, at fantasien faktisk får et mulighedsrum, mens man læser,” siger hun.

Som del af en stor national plan for at få flere børn og unge til at finde glæde ved at læse har regeringen derfor afsat fem millioner kroner til at oprette Tegneseriens Hus. Huset skal være et videncenter, der skal fremme tegneserien som kunstart og nedbryde fordomme, så flere børn får mulighed for at møde tegneserier og blive inspireret til at læse mere.

Dansk Tegneserieråd er en frivillig forening, der fremmer tegneserier som kunstform i Danmark, og som skal stå for oprette og drive Tegneseriens Hus. Udover at huset skal fungere som videnscenter, kulturelt samlingspunkt og måske endda museum i fremtiden, så ønsker de også at det skal fungere som skoletjeneste, fortæller Malene Hald, der er næstforperson i Dansk Tegneserieråd.

”Vi vil gerne understøtte tegneserielæsning i skolen, hvor de jo i mange år har været dømt ude. Vi hører tit, at børnene får at vide, ’at tegneserier, dem må I ikke læse, det er ikke rigtige bøger,’” siger hun.

Tegneserier træner læsning

Når børn skal lære at læse, så sker det som regel ved hjælp af billedbøger først. Alle mennesker, der kan se, lærer helt automatisk at forstå deres omverden visuelt. Men det kommer ikke af sig selv at kunne læse. For at lære det, skal man øve sig – ofte på læselette bøger, som er svære at gøre spændende, mener Malene Hald. Men i en tegneserie kan billederne understøtte teksten, så børn kan forstå indholdet uden nødvendigvis at kunne forstå alle ord.

”Så snart du putter en tegning sammen med tekst, så er det nemmere at forstå indholdet af teksten. Det betyder, at børn, der læser tegneserier, kan få en mere kompleks historie, end hvad de ville være i stand til at læse som skønlitteratur,” forklarer hun.

Tegneserien kan gøre læsningen mere umiddelbar og tilgængelig, fordi man hurtigere er i gang, forklarer Malene Hald. En introduktion om en verden, karakter og stemning, der ville fylde en hel tekstside, kan måske formidles gennem et eller to billeder. Og denne hurtige indgang kan være en fordel i at hjælpe børn i gang med at finde glæden ved at læse, forklarer Sarah Bro Trasmundi fra SDU.

”Jeg tror, at mange børn i dag har svært ved at sætte sig ned og have tid til at sætte sig ind i noget. Og her kan tegneserien være en mulighed for at træne kompetencer i koncentration og langsommelighed, fordi man føler, at man ret hurtigt er inde i aktiviteten,” forklarer forskeren.

For hende er det især skift i læsehastigheden, der er vigtige, hvis man skal have noget ud af at læse. Hun kalder det for mikropauser, altså de øjeblikke, hvor selve afkodningen ryger i baggrunden og følelser og tanker om teksten får lov til at fylde hos læseren.

”Hvis du har mulighed for at lave mikropauser, hvor du afkoder, læser, forstår og sætter ting i relation, så har du større kognitiv fleksibilitet. Og det bør man tænke ind i alle mulige former for læsning,” siger hun.

Og tegneserien træner disse færdigheder helt automatisk, fordi man skal hoppe mellem tekst og grafik i ofte ujævne hop.

At tegneserier kan hjælp med læsningen betyder dog ikke, at de nødvendigvis er nemme at forstå. Der er masser af tomrum mellem billederne, som læseren selv skal udfylde. F.eks. hvad der egentlig skete imellem billederne af en løftet knytnæve og en person, der ligger på jorden.

”Tegneserier er ikke bare støtteben til svage læsere eller nybegyndere. Der findes tegneserier til alle sværhedsgrader og til alle mennesker og til alle præferencer – om man er til kærlighedsromaner eller den store dannelsesroman,” siger Malene Hald.

Men når først børnene har fundet læselysten frem, så er håbet, at det kan inspirere til også at beskæftige sig med andre litterære kunstformer – med og uden billeder.

Pengene er gode – men kun en start

Når ambitionerne med Tegneseriens Hus er så store, så er fem millioner kroner ikke voldsomt mange penge. Men de er en rigtig god start til at kunne sætte i gang for at skabe noget, der vil være holdbart i længden, mener Malene Hald.

”Indtil videre har vores arbejde været frivilligt. Derfor har folk ofte kun tid i begrænsede perioder, og der er konstant risiko for at brænde ud, eller for at folk bliver optaget af andre ting. Og med dem forsvinder en masse viden og kontinuitet. Men med løn kan vi fastholde folk og skabe et netværk. Vi har alle idéerne. Det, der har manglet, er løntimer til at udføre dem,” siger hun.

Og hvis målet er, at tegneserierne skal være del af den nationale strategi for at få unge til at læse mere, så kommer Tegneseriens Hus til at være vigtig. For tegneserien har stadig et dårligt ry mange steder, forklarer Sarah Bro Trasmundi.

”Jeg tror, der ligger en social litterær praksis i, at man bruger billeder, når lærer at læse, når man ikke har så mange ord endnu. Og jo flere ord du får, jo færre billeder har du brug for. Og hvis det ligesom er forståelsen, så er det klart at man ser ned på tegneserier. Som om det er nemmere eller ikke lige så fint, og at de rigtig dygtige, de læser i hvert fald uden billeder,” siger hun.

Derfor håber Malene Hald, at Tegneseriens Hus kan blive en seriøs kulturinstitution, der kan nedbryde fordomme hos voksne, så endnu flere – både voksne og børn – kan få glæde og gavn af tegneserier.

”Der findes tegneserier, som er akkurat lige så komplekse og velfortalte som anden stor litteratur, og som får dig til at føle og reflektere. Så tegneserier er ligesom alle andre litterære kunstformer. Der er også poesi, som kan få dig til at gå grædende i seng, og der er poesi, du synes er fuldstændig ligegyldig. Det samme gælder tegneserier,” siger hun.