Solen skinner over Vartov i København, hvor pædagoger og professorer, lærlinge og lektorer fra hele Uddannelsesdanmark mødes til årets udviklingsdag i UBU-partnerskaberne. Allerede over den første morgenkaffe summer salen af idéer, nysgerrighed, fælles visioner og levende samtaler på tværs af de otte partnerskaber.

“UBU er ambitiøst! Vi taler nemlig om det vigtigste, mennesker kan arbejde med – nemlig den verden, vi skal leve i,” slår Christina Olumeko, uddannelses- og forskningsordfører fra Alternativet, fast i dagens åbningstale.

Bæredygtig dannelse er nemlig lige så grundlæggende som at kunne skrive, læse og regne, understreger hun. ”Uden bæredygtig dannelse, falder alle de andre færdigheder til jorden.”

I dag uddanner vi til fortiden og ikke til fremtiden. Der skal derfor turbo på omstillingen og arbejdet med at få bæredygtighed ind i alle uddannelser i Danmark.

”I har allerede forandret meget, og I kommer til at forandre meget mere. Vi er kun lige begyndt med at skabe uddannelser for fremtiden,” lyder det fra Christina Olumeko, der mener, at Folketinget og regeringen er alt for fodslæbende.

Hvis kampen skal lykkes, skal der arbejdes strategisk på tværs af sektorer, undervisningsmiljøer og partnerskaber, slår en anden af dagens talere, Niels Jørgen Jensen, der er næstformand i Danmarks Lærerforening og tovholder på UBU-partnerskabet for grundskolen, fast.

”Vi skal skabe et tryk oppefra, nedefra og fra siden,” siger han. ”Vores styrke er, at vi er handlende partnerskaber i bevægelse.”

Og netop budskabet om, at alle kan tage styring og gøre noget dér, hvor man er, var det gennemgående tema for dagens mange oplæg, debatter og workshops.

Ulovligt iværksætteri

Også uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er mødt op for sammen med iværksætter og tidligere minister og partileder Uffe Elbæk at tale om, hvordan de videregående uddannelser kan fastholde fokus på forskning og bæredygtighed i en verden i forandring.

Vi skal i langt højere grad end i dag invitere iværksættere ind på vores uddannelsesinstitutioner, lyder budskabet fra ministeren:

”Det giver formentlig langt mere motivation for de studerende, når teorien i undervisningslokalet også kan omsættes til konkrete handlinger eller produkter på den anden side af gangen,” siger ministeren.

Hun problematiserer, at det i dag er ulovligt for universiteterne at have iværksætteri inde på selve campus.

“Det må vi lave om! For vi har brug for nytænkende innovation om bæredygtighed – og det kommer fra uddannelsesinstitutionerne,” lød det til store klapsalver fra salen.

Detailstyring dræber nytænkning

Samtidig anerkender hun, at hun selv som minister også har et ansvar for at løfte dagsordenen, så det ikke kun bliver ved de flotte ord. Men det skal være et samspil, påpeger hun.

”Der skal både arbejdes indefra og udefra, for hvis det strander herinde i ministeriet, er der en overhængende fare for, at det dør langsomt. For meget detailstyring slår nytænkning ihjel,” sagde hun, men anerkendte, at det er en svær balance.

En udmelding, der får Uffe Elbæk til mikrofonen:

”Ah, det får lidt mine alarmklokker til at ringe. For hvis du ikke lægger politisk power – og penge – bag, så falder det hurtigt til jorden,” understreger den tidligere politiker.

Ønske om et UBU-forskningscenter

Ministeren peger på, at flere penge til fri forskning, kan være en del af løsningen:

“Vi skal lette foden fra pedalen. Hvis vi skal have noget nyt til at ske på bæredygtighedsfronten på tværs af discipliner, så skal en større del af forskningsmidlerne være frie.”

Et budskab, som Uffe Elbæk er helt enig med ministeren i. Samtidig efterlyser han flere øremærkede penge til forskning i uddannelse for bæredygtig udvikling:

“Kunne der øremærkes penge til et decideret UBU-forskningscenter?” lyder det fra Uffe Elbæk, der kommer med en stærk og direkte opfordring til de fremmødte tilhørere:

“Gå sammen på tværs af forskningsmiljøer og partnerskaber og kom med forslag til et sådant center og konkret UBU-forskning!”

UBU fra ble til ph.d

Og budskabet om handling og engagement bliver bakket op af Ole Laursen, der er uddelingschef i Villum Fonden. Han forklarer, hvorfor man sammen med tre andre store fonde har støttet UBU-partnerskaberne med 16 mio. kroner.

”UBU-partnerskaberne er en rigtig god idé, fordi I tager fat på en meget stor udfordring og går på tværs fra ble til ph.d. I er de helt rigtige aktører, og vi tror på jer – vi tror, at I kan skabe reel forandring!”

Før de otte UBU-partnerskaber kaster sig ud i gruppesnakke og videndeling på tværs, indtager tre grønne aktører scenen for at fortælle, hvordan de – på vidt forskellige måder – netop har sat skub i lokal forandring inden for hvert deres uddannelsesområde.

Lektor Tejs Møller fra pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole har sammen med en flok engagerede kolleger taget initiativ til Grøn Campus – et tværfagligt samarbejde, der både skal gøre uddannelserne og selve campus grønnere.

”Da vi gik i gang, havde vi en repræsentant fra ledelsen med. Det var helt afgørende, for så vidste vi, hvem vi skulle gå til – og hvornår – for at få tingene igennem,” forklarer Tejs Møller.

Også Astrid Jønsson, der studerer på RUC, peger på ledelsens opbakning som helt afgørende. Sammen med nogle medstuderende vandt hun tidligere på året konkurrencen ’Grønne Samtaler’ med et forslag om at indføre et halvt års obligatorisk klimaundervisning på alle basisuddannelser på RUC.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så har ledelsen efterfølgende været lidt usynlige i det hele – selvom de jo var med til at vælge vores idé som vinder. Så vi har stået lidt alene med det, og det har været svært at finde hoved og hale i, hvordan vi skulle komme i gang,” fortæller Astrid Jønsson.

Indkald til første møde

Så hvordan kommer man i gang med det konkrete arbejde, så det ikke bare bliver ved de flotte ord? For den tredje paneldeltager Klara Sørensen, der er bestyrelsesmedlem i Lærlinge For Bæredygtighed, falder svaret prompte:

”Indkald til det første møde!” lyder hendes bedste råd. ”Jeg møder ofte folk, der har en masse gode idéer og forslag, og så siger jeg altid til dem: ”Det lyder rigtig fedt – og det virker til, at du brænder for det, så vi får brug for din tid og hjælp for at gøre det til virkelighed.””

Tejs Møller er enig:

”Det vigtigste er at tage det første skridt – bare gå i gang! Vær fræk og lav måske lidt civil ulydighed for at se, hvad der kan lade sig gøre, og hvornår I møder modstand.”

Hvis det skal være bæredygtigt i længden – også for medarbejderne og de studerende – kræver det dog, at der er nogle støttestrukturer og en forankring i institutionen, så man ikke brænder ud, understreger han.

Samme budskab lyder fra Astrid Jønsson:

”Bare kom i gang – men husk at være ambitiøse. Pres systemet en smule og sørg for at inddrage både ledelsen, de studerende og administrationen, så det bliver bredt forankret.”

Vigtig videndeling

En vigtig del af udviklingsdagen er muligheden for, at de otte UBU-partnerskaber kan videndele og spare på tværs. For der er meget at lære af hinandens erfaringer, og mange af de udfordringer, som partnerskaberne støder på, ligner formentlig hinanden.

”Hvad drømmer vi om? Hvordan får vi drevet arbejdet fremad og får de resultater, vi gerne vil have?” spørger Niels Jørgen Jensen ud i rummet, hvor partnerskaberne for grundskolen og dagtilbud har sat sig sammen for at reflektere over dilemmaer og succeser.

En udfordring, som flere nævner, er, hvordan man får tilgodeset både nye og gamle medlemmer af partnerskaberne. For det er svært at tage store ”ryk”, hvis man hele tiden skal starte forfra til hvert møde, som én forklarer.

Én fortæller, at der var meget videndeling og entusiasme i starten, da partnerskaberne var helt nyt – men, at det kan være svært at omsætte begejstringen og idéerne til konkrete projekter.

I det store grundskole-partnerskab med mange medlemmer har det været afgørende at få sat ord på, hvad medlemmerne egentlig forstår ved bæredygtighed og uddannelse for bæredygtig udvikling – og hvilken retning de hver især ønsker for deres organisation.

Også spørgsmålet om, hvorvidt partnerskaberne skal kaste sig ud i politisk lobbyarbejde, er oppe at vende. Og hvordan man sikrer bred opbakning blandt pædagoger og undervisere – uden at det føles som noget, der bliver trukket ned over hovedet på dem.

Men trods udfordringer og dilemmaer, så emmer lokalet af gå-på-mod og idéer til, hvordan partnerskaberne kan arbejde videre for mere bæredygtige uddannelser.

Fisken fisker

Dagen lakker mod enden. Men inden alle de engagerede fremmødte igen myldrer ud i Københavns solbeskinnede gader, slutter forfatter Shekufe Heiberg dagen af med en digtoplæsning.

Digtet At fiske kredser om vores forbundethed til naturen – og om det sprog, der reducerer levende dyr som fisken til en ressource for os mennesker. Hun mener derfor, at fisken skal have sit eget verbum ”fiske” tilbage – som et udtryk for dens egen berettigelse i verden.

”At fiske er / at svømme rundt om kloden / at lakse op ad floden / at karpe rundt i dammen / at stime havet sammen…”