Af Bastian Moesby Ovesen, Emilia Connie Pedersen Vang, Laura Storm Jendresen, Line Rosa Lauritzen, Nanna J. Dohn og Thilde Møller Lægdsgaard, 3.g, Ikast-Brande Gymnasium

Under vores rejse til Tanzania oplevede vi på nært hold, hvordan økonomisk og kønsmæssig ulighed påvirker børns muligheder for at få en uddannelse. Det var derfor opløftende at besøge forskellige skoler og institutioner, som hver især arbejder for at forbedre forholdene.

Inden vi tog afsted, havde vi en forventning om, at skolesystemet ville være anderledes, og at forholdene ville være sværere end dem, vi kender hjemmefra. Men vi blev overraskede over, hvor stor en rolle økonomisk ulighed spiller i adgangen til uddannelse, og hvor stor forskel der er på de muligheder, børnene har, både i forhold til deres økonomiske baggrund og deres køn.

Vi var taget afsted for at undersøge en række af FN’s verdensmål, herunder Verdensmål 4 (Kvalitetsuddannelse), som handler om at sikre, at alle har adgang til en god skolegang. Gennem vores besøg og samtaler med både lærere og elever fik vi en bedre forståelse af, hvordan disse problematikker spiller en stor rolle i hverdagen for mange børn og unge. Men også i et helt anderledes skolesystem, og hvordan økonomiske og sociale forhold påvirker børn og unges fremtidsmuligheder.

200 elever i samme klasse

Under vores tur besøgte vi førskolen “Kontana Pre-School”, som i Danmark svarer til en børnehaveklasse. Skolen fungerer som et vigtigt springbræt for de yngste børn i Tanzania. Her lærer eleverne de mest grundlæggende færdigheder som at læse, skrive og regne, som er afgørende for deres videre skolegang. I Tanzania kan det være utroligt svært at følge med i folkeskolen, især fordi klasseværelserne ofte er overfyldte, med helt op til 200 elever i samme lokale. For de børn, der ikke har haft muligheden for at gå i førskole, bliver overgangen derfor ekstra udfordrende. Mange af dem kæmper med at følge undervisningen, og en stor del ender desværre med slet ikke at færdiggøre deres skolegang.

En af de største udfordringer ved førskoler i Tanzania er, at de som regel er private og kræver betaling. Det betyder, at kun familier med økonomiske midler har råd til at sende deres børn afsted, mens de fleste børn fra fattigere familier må starte direkte i folkeskolen uden de nødvendige basale færdigheder. Det skaber en ulighed i uddannelsessystemet, hvor børn fra mere velstående familier har langt bedre forudsætninger for at klare sig godt i skolen end dem, der ikke har haft råd til en førskoleplads.

Kontana Pre-School er dog en lidt anderledes skole. Den er drevet af donationer og sponsorater, som betyder, at børnene her kan modtage undervisning uden at deres familier behøver at betale skolepenge. Alle materialer som bøger, blyanter og notesbøger er doneret, og lærernes løn betales også gennem sponsorater. Skolens leder fortalte os, at hun personligt var støttet af en organisation i hendes lokalområde, som gjorde det muligt for hende at fortsætte sit arbejde på skolen. Selve skolen var meget anderledes, end hvad vi er vant til i Danmark. Den bestod af en gammel container, som var blevet omdannet til et klasselokale.

Det gjorde stort indtryk på os at opleve, hvor meget selv de mindste ting kunne betyde for børnene. Da vi donerede notesbøger, blyanter og viskelædere, blev de enormt glade og taknemmelige. Vi fik at vide, at de måtte tage tingene med hjem, fordi mange af dem slet ikke havde deres egne skriveredskaber. For os i Danmark er det helt almindeligt at have papir og blyanter til rådighed, men for disse børn var det noget helt særligt. Det gjorde stort indtryk at se børnene blive så glade for materialer, vi i Danmark betragter som normale og essentielle ting. Her så vi nogle børn som ikke havde særlig mange muligheder på grund af økonomien, men det repræsenterer langt fra hele Tanzanias befolkningen.

Privat vs. offentlig skole

En anden skole vi besøgte, nemlig HOPAC-school, som er en privatskole, var der nemlig helt andre omgivelser og materielle redskaber til rådighed. Hele skolen mindede mere om skolerne i Danmark og der var langt færre elever per klasse. Det stod i stor kontrast til de offentlige skoler, som var forfaldne med mug i loftet, og ingen elektricitet udover det ene computerrum, der var blevet doneret af det nationale internetfirma. Derudover var der ingen døre til nogle af lokalerne og ikke bøger nok til alle eleverne. Hos HOPAC var der store lyse rum med aircondition i loftet og masser af materialer til rådighed.

Med den store forskel i uddannelserne, kommer også en kæmpe forskel i muligheder efterfølgende. Dette skyldes, at det faglige niveau på HOPAC var klart højere, da læreren har mere tid per elev, og eleverne oftest har ekstraundervisning efter skole. Derfor søger flere elever fra HOPAC væk fra Tanzania, når de har færdiggjort deres skolegang. En af de elever, vi mødte, Ajla, havde for eksempel planer om at studere i USA efterfølgende.

En verden med ulige muligheder

Vores oplevelser i Tanzania har vist os, hvor stor en rolle økonomisk ulighed spiller i adgangen til uddannelse og fremtidsmuligheder. Forskellen mellem private og offentlige skoler understreger, hvordan økonomiske ressourcer afgør børns muligheder. Verdensmålet om kvalitetsuddannelse til alle og mindre ulighed er derfor vigtige, men udfordringerne er stadig store. Samtidig har vi set, hvordan konkrete initiativer som Kontena Pre-school gør en reel forskel for dem, der ellers ville stå uden muligheder. Det står klart, at vejen mod en mere retfærdig verden kræver fortsat engagement og handling – for uddannelse bør være en rettighed for alle, ikke et privilegium for de få.