”Nu har I chancen!” lyder det dramatisk fra en højtaler i det kulsorte rum, vi netop er trådt ind i. ”Ved hjælp af tidsportalen skal I samle de gamle løsninger, som tiden – og nu vandet – har visket væk. I må rejse på tværs af tiden for at finde de glemte idéer, der kan forhindre fremtidens oversvømmelser,” fortsætter stemmen. Røde lamper blinker, og i midten lyser en stor blå drejeskive op med mystiske felter og genstande.

Jeg er taget til Nationalmuseet, der i disse uger huser Oraklernes Vandvid – en escape room-baseret tidsrejse, der skal sætte fokus på, at gamle håndværkstraditioner kombineret med moderne teknikker kan være med til at løse nogle af klimaudfordringerne, vi står overfor. Byggeriet er nemlig en kæmpe klimasynder i dag.

Spillet er iscenesat som en tidsrejse i kamp mod uret, hvor byerne bliver oversvømmet af havvand, grundvand og skybrud som følge af klimaforandringerne. Håndværkereleverne bliver præsenteret for forskellige materialer, teknikker, metoder og viden fra forsynings- og byggebranchen, arkitekturen og kulturhistorien – og skal på tid løse en række opgaver, så de kan undslippe vandet.

Denne formiddag er det en gruppe smedeelever fra grundforløbet på Technical Education Copenhagen, der skal prøve kræfter med spillet.

”Dér ligger en nagel. Hører den mon sammen med det her stykke træ?” spørger 21-årige Ida Bjørstrup, mens hun sammen med sit hold prøver forskellige træplanker med bogstaver, der ligger foran dem.

De er ’rejst’ tilbage til vikingetiden for at løse en gåde. Vikingerne er kendt for at være dygtige håndværkere, og de skibe og huse fra tidsperioden, der er blevet fundet rester af, vidner om en højtudviklet og fascinerende byggeteknik. Har man set tv-serien Vikings, kan man med sikkerhed huske bådebyggeren Floki og hans formidable håndværksevner.

Vi kan lære af fortiden

Vi kan lære meget af fortidens håndværkstraditioner og materialer, når vi i dag skal skabe bæredygtige klimaløsninger, mener Cecilie Høg, projektleder på Nationalmuseets pilotprojekt Vand fra alle Tider, som escape room’et er en del af.

”Der er så meget – ofte glemt – viden om teknikker og materialer fra vores kulturhistorie,” forklarer hun.

Håndværkereleverne skal derfor prøve kræfter med traditionelle metoder som kalfatring, pælefundering, tækketag-teknikker, linoliemaling og kalkmørtel.

”Hvis vi kombinerer disse ting med moderne teknikker, kan vi udvikle nye innovative tiltag, der måske kan være med til at løse de store problemer med stigende vandmængder i vores byer på grund af klimaforandringerne,” siger Cecilie Høg.

Escape room’et er både udviklet og bygget af en gruppe unge håndværkerelever i samarbejde med eksperter fra en række videns-, kultur- og undervisningsinstitutioner. Og projektets bredde og tværfaglige fokus har været vigtigt, understreger Cecilie Høg.

”Vi vil gerne støtte op om den positive fortælling om, at vi på tværs af institutioner, generationer og fagområder kan udvikle innovative løsninger, der støtter en bæredygtig dagsorden,” forklarer hun.

”Og så håber vi også, at vi kan skabe interesse for de traditionelle håndværksfag og metoder – som forhåbentlig kan inspirere flere unge til at vælge en håndværksfaglig uddannelse.”

Det femte orakel

Tilbage i escape room’et har Ida og hendes hold fået løst alle gåderne og undgået vandmasserne – med lidt hjælp fra fire orakler fra forskellige tidsaldre, der har øst af deres viden om glemte metoder og teknikker. Da vi træder ud af det mørke rum, bliver vi mødt af et plottwist – foran os står et stort spejl, der skal symbolisere, at håndværkereleverne selv er det femte orakel.

”Det var meget sjovt tænkt, at vi selv er i gang med at blive fremtidens eksperter, der kan være med at løse nogle af tidens store udfordringer,” funderer Ida Bjørstrup, der trods sin unge alder også har en uddannelse som snedker i bagagen.

“Vi unge spiller en vigtig rolle i at skubbe håndværksfaget i en mere bæredygtig retning. Når vi er i praktik, skal vi turde stille spørgsmål til materialer, teknikker og ressourceforbrug. Men det kræver også, at læremestrene tager ansvar og hjælper med at drive den udvikling, så vi ikke hele tiden støder panden mod en mur,” siger Ida Bjørstrup, der også er aktiv i foreningen Lærlinge for Bæredygtighed.

Elevers modeller bliver til virkelighed

Sammen med sit hold skal hun videre til dagens workshop, hvor de skal udvikle og bygge en model, der kan være med til at klimasikre København mod oversvømmelser.

Elevernes små modeller skal ifølge Cecilie Høg både indeholde elementer fra elevernes egen faglighed og traditionelle håndværksfagligheder, så den kulturhistoriske viden bliver integreret i det endelige resultat.

Ida Bjørstrup og hendes hold vil bygge en model, der ved hjælp af sensorer kan registrere, når vandstanden stiger. En underjordisk turbinetunnel skal pumpe vandet op i en oppustelig ballon over jorden, der sikrer kysten mod oversvømmelser. En kystnær vindmølle sørger for strøm til det hele.

Knap 200 håndværkerelever – fra malere til snedkere, smede og konstruktører – har nu været igennem det interaktive undervisningsforløb. Og det har ifølge Cecilie Høg været fedt at se alle de unge håndværkeres engagement.

”Min fornemmelse er, at de går herfra med ny inspiration – og en reminder om, at hvis man producerer ting af god kvalitet, så kan det en dag ende på museum,” griner Cecilie Høg.

Alle elevernes modeller bliver nu udstillet på Nationalmuseet. En dommerkomité vil udvælge de bedste forslag, der efter planen vil blive realiseret i samarbejde med forsyningsselskabet HOFOR.