Den grønne dagsorden lever. Det mener Jacob Mark, der er afdelingschef for Natur og Miljø i Danmarks Naturfredningsforening – og folketingskandidat for SF.

”Der har aldrig været så mange, der taler om landbrug og dyrevelfærd som i disse måneder. Vi har fået Den Grønne Trepart, og der er muligvis et sprøjteforbud på vej.”

Efter længere tids spekulationer udskrev statsministeren torsdag eftermiddag folketingsvalg, og de fleste af landets kandidater smed formentlig alt fra sig for at gå i valgkampsmode.

Alligevel lagde Jacob Mark fredag morgen vejen forbi UBU-døgnet i Lyngby, hvor UBU-partnerskabernes styregruppe var samlet til videndeling og workshops.

Han var blevet inviteret for at gøre deltagerne klogere på, hvordan uddannelse for bæredygtig udvikling kan komme højere op på den politiske dagsorden. Men det var før han tidligere på året annoncerede, at han genopstillede til Folketinget – og før et valg pludselig kom i vejen.

”Det går jo ikke, hvis jeg starter første dag af valgkampen med et løftebrud,” lød det grinende fra Jacob Mark.

Hægt jer på de store dagsordener

Han medgiver, at vi nok ikke får det klimavalg, vi havde i 2019, men hvad man mister på gyngerne, må man tjene ind på karrusellerne, lød hans vurdering. Hans gode råd til UBU-partnerskaberne er derfor at koble sig på nogle af de varme emner, der allerede fylder hos både politikere og store dele af befolkningen lige nu.

”Hele trivselsdagsordenen – særligt i forhold til børn og unge – er helt oplagt at tale ind i. Der er sket en afkobling fra naturen, selvom vi ved, at det er godt for os og vores mentale helbred at være i naturen,” sagde Jacob Mark.

Også folkeskolen ligger højt på den politiske dagsorden hos både røde og blå partier, og flere af de store partiers første valgkampsudspil har da også handlet om klassekvotienter, trivsel og tolærerordninger.

Lige nu er der gang i et stort politisk arbejde med at forny alle folkeskolens fag og læreplaner – den såkaldte Fagfornyelse. Og det giver et oplagt momentum til, at bæredygtighed bliver tænkt ind i alle folkeskolens fag.

”Hvis jeg var jer, ville jeg sætte alle sejl ind på Fagfornyelsen,” lød rådet fra Jacob Mark.

En opgave, som grundskole-partnerskabet da også allerede har stor fokus på.

Timing is everything

I forhold til den aktuelle valgkamp, der måske for nogen kom lidt tidligere end ventet, er løbet dog kørt for at bringe nye emner op hos politikerne, vurderer Jacob Mark. Det hårde lobby-benarbejde skal nemlig falde på det helt rigtige tidspunkt, hvis det skal give pote.

”Det skal ikke være for sent, men heller ikke for tidligt i forhold til de politiske forhandlinger,” lød rådet fra Jacob Mark. ”Et godt tidspunkt er derfor umiddelbart før vi i partiet fastlægger vores linje på et område og giver ordføreren et mandat.”

Hvornår det så helt præcist er, er svært at sige. Jacob Mark opfordrer derfor til at blive ved med at banke på døren, indtil det rigtige tidspunkt viser sig.

”Vær insisterende uden at være for pushy,” lød rådet.

Særligt godt er det, hvis man kan hænge sin sag op på en eksisterende krog. En anden nyhed, rapport eller meningsmåling, der understøtter ens dagsorden, som en ordfører kan koble sig på for at give sagen mere tyngde.

Jacob Mark fremhævede, at vi i Danmark har en kultur for, at både almindelige mennesker såvel som mere eller mindre professionelle lobbyister kan troppe op på Borgen og fremlægge en hjertesag.

”Gør det!” lød den klare opfordring fra Jacob Mark. ”Bliv endelig ved med at mene noget og byd ind. Vi lever jo af at komme med udspil, så jo mere konkrete og konstruktive forslag, I kommer med, som vi kan bygge vores politik op omkring, jo bedre.”

Brug for politiske frontløbere

Jacob Mark må siges at være en politisk sværvægter, der ved valget i 2022 høstede femte flest personlige stemmer, ligesom han har siddet i SF’s landsledelse og været partiets gruppeformand i en længere årrække.

Så det er med en vis erfaring, at han kommer med en direkte udmelding til UBU-partnerskabernes styregruppe:

”I har momentum og folkelig opbakning til sagen. Men UBU mangler nogle frontkæmpere og politiske frontløbere,” lød den ærlige vurdering.

En undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion fra 2024 cementerer da også den folkelige opbakning – ni ud af ti danskere svarede, at det er vigtigt, at studerende og elever undervises i bæredygtighed.

Men ifølge Jacob Mark er det vigtigt at ’oversætte’, hvad det egentlig er UBU-partnerskaberne kæmper konkret for, hvis der skal komme endnu større opbakning og vind i sejlene.

”Hvad betyder ’bæredygtighed’ helt konkret? Altså hvad er det rent faktisk vores børn og unge skal kunne fremover? Hvilke konkrete kompetencer er det, de skal have – og hvorfor er det vigtigt?”

”Kommunikér lidt mindre om bæredygtighed som begreb og fokuser i stedet på alle de enkelte dele, der tilsammen giver bæredygtighed,” lød det afsluttende råd fra den erfarne politiker.