Hvordan danner vi unge til grøn handling – ikke som endnu en byrde, men som en meningsfuld og bæredygtig del af deres livsverden? Det store spørgsmål satte Gustav Hendriksen sig for at undersøge, og det er der nu kommet en bog ud af: Unge, bøgeblade og klimakamp – en håndbog i grøn dannelse.

Gustav Hendriksen er bachelor i friluftsvejledning, musiker og højskolelærer. Og så arbejder han for miljøbevægelsen NOAH, hvor han faciliterer naturoplevelser og udeundervisning, der skal inspirere til handling på klima- og naturkriserne. Og det er alle disse erfaringer, han har brugt i sin nye bog, der udkom i sidste uge.

Der er efterhånden skrevet en del om vigtigheden af, at børn og unge kommer ud i naturen – om naturforbundethed og grøn dannelse. Så hvorfor er der brug for endnu en bog?

”Virkeligheden er desværre, at de fleste skoleelever stadig sjældent kommer ud i naturen. Mit indtryk af, at lærerne har svært ved at finde tid til at planlægge og udføre god udeundervisning – for det tager tid. Så en stærk motivation for mig til at skrive bogen var at gøre det nemmere for lærerne at tage eleverne med ud i naturen,” forklarer Gustav Hendriksen.

Bogen henvender sig især til undervisere, der arbejder med unge i alderen 13 til 25 år. Den rummer både en teoretisk gennemgang af, hvordan man kan bevæge sig fra naturoplevelse til fælles grøn handling, og et praktisk inspirationskatalog med konkrete aktiviteter, der kan bruges i forskellige fag.

Gustav Hendriksen har selv undervist på både folkeskoler, friskoler, højskoler, efterskoler, aftenskoler og på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Og han har selv manglet en inspirationsbog til undervisere, der arbejder med unge, da det meste materiale tager udgangspunkt i indskolingen

”Derfor er min bog målrettet de ældre elever. Og så har jeg forsøgt at koble det teoretiske og det praktisk på en lettilgængelig måde, så man kan starte med nogle af de konkrete aktiviteter og derefter dykke ned i teorien bag, hvis man er nysgerrig.”

Læringsprocessen skal give mening

Du stiller i din bog selv spørgsmålet, hvordan vi danner unge til grøn handling – så det ikke føles som en byrde, men som en meningsfuld del af deres liv og hverdag. Har du fundet et svar?

”Ja, men der er ikke et endegyldigt svar, for det handler om flere ting. Dels at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte til at handle. Hvis man ser historier i medierne om alt det, der går skidt, kan man godt føle skyld. Skyld er jo en psykologisk mekanisme, som de fleste gerne vil undgå. Mange vender sig derfor fra problemet, mens nogle føler en forpligtelse til at handle. Men selv for dem, der handler, kan det føles som en tung pligt og ikke en bæredygtig og meningsfuld livsholdning,” forklarer Gustav Hendriksen.

Hvis engagementet derimod har rod i gode naturoplevelser og en kærlighed og følelse af forbundethed til naturen, kan handlingen føles lettere og mere positiv, mener han. Og hvis den til og med foregår i fællesskab, begynder det at blive rigtig godt.

”Hvis eleverne i arbejdet med biodiversitetskrisen sætter fuglekasser op, bygger insekthoteller eller rewilder skolegården, så bliver det en synlig og konkret handling. Det kan gøre læringsprocessen langt mere meningsfuld og motiverende sammenlignet med, hvis de bare skrev en opgave om emnet,” forklarer Gustav Hendriksen.

”Når de kan se, at de bliver taget alvorligt, og at deres idéer bliver omsat til noget, der gør en reel forskel for naturen, oplever de også, at handlingen er meningsfyldt.”

Naturoplevelser kan ikke stå alene

Man hører ofte i debatten, at hvis vi bare får børn og unge mere ud i naturen, vil de engagere sig mere i klima- og naturkampen. Og det var da også med det argument i baghovedet, at Gustav Hendriksen tog til Norge for at tage en bachelor i friluftsvejledning. Men i dag mener han, at det er en forsimplet tilgang.

”Det virker logisk, men forskningen understøtter bare ikke, at det alene at være i naturen leder frem til handling,” forklarer Gustav Hendriksen.

Man ved dog, at børn, der har tilbragt meget tid i naturen, har større tilbøjelighed til også at gøre det som voksne – og at voksne, som bruger mere tid i naturen kan have grønnere holdninger, der kan føre til grønnere handlinger.

Men hvis man ikke får redskaberne til at handle, så kan opgaven med at løse klima- og naturkriser virke uoverkommelig, understreger han.

”Der er behov for, at vi som undervisere understøtter vejen fra naturoplevelse til holdning og videre til handling,” understreger Gustav Hendriksen og uddyber:

”Faktisk ved vi fra psykologien, at handling dikterer holdning mere end omvendt. For mig at se betyder det, at vi er nødt til at arbejde med handling direkte i undervisningen.”

Han mener derfor, at det er vigtigt at facilitere en læringsproces, hvor eleverne selv på baggrund af deres oplevelser i naturen udvikler holdninger og handlinger.

”Hvis de for eksempel har været på en sanselig fuglemorgentur, så kan man bagefter tale om, hvilke fugle man så og hørte. Det kan lede til en snak om, hvorfor der ikke er så mange forskellige arter som tidligere – og det kan så igen lede til en diskussion af biodiversitetskrisen og den måde, vi driver skovdrift, landbrug og forvalter natur på,” forklarer Gustav Hendriksen.

Men det er afgørende ikke at stoppe ved viden – den skal kobles til handling, hvor eleverne for eksempel brainstormer på mulige løsninger.

”Skal vi anlægge kvashegn, bygge fuglekasser eller sætte insekthoteller op for at hjælpe fuglene?” foreslår Gustav Hendriksen.

”Og endnu federe, hvis man tager det skridtet videre og skriver læserbreve, høringssvar eller breve til politikerne, så man også skubber til de politiske strukturer – baseret på elevernes egne holdninger, som de udvikler gennem læringsprocessen.”

Meditation slår mountainbike

Naturdannelse handler grundlæggende om at have meningsfulde oplevelser i og med naturen. I sin bog arbejder Gustav Hendriksen med ni forskellige naturdannelseselementer, herunder fysisk aktivitet, sanseligt nærvær, kognitiv relation og følelsesmæssig relation.

Holistiske naturoplevelser er vigtige, fordi forskellige tilgange taler til forskellige mennesker. Men nogle oplevelser skaber et dybere engagement end andre, understreger han

Hvorfor mener du ikke, at man får det samme ud af en mountainbiketur i skoven som en guidet mindfulness-session i naturen?

”Nogle vil gerne være vilde i naturen, mens andre gerne vil meditere og andre igen gerne vil lære om arter og buschkraft. Og der skal være plads til det hele. Men det er vigtigt at give plads til, at naturen er centrum for og kernen i en aktivitet og ikke bare rammen. Hvor man åbner sig op over for naturen og interagerer med den på dens egne præmisser,” understreger Gustav Hendriksen.

Naturen er nemlig ikke til for vores skyld, men har en værdi og plads i egen ret.

”Jeg kan godt lide at fortælle om mycelienetværket mellem træerne – det er en ret forunderlig og tilsyneladende altruistisk ting, der foregår, som udfordrer fortællingen om survival of the fittest,” fortæller Gustav Hendriksen.

Træer og svampe kan nemlig danne et netværk under jorden kaldet mykorrhiza. Svampenes tynde tråde vokser sammen med træernes rødder og hjælper dem med at optage vand og næring. Til gengæld får svampene sukker fra træernes fotosyntese. Netværket forbinder træerne, så de kan dele ressourcer med hinanden – en slags skjult infrastruktur og symbiose i skoven.

Også mennesket indgår i en større symbiose med træerne. Eksempelvis gennem vores udveksling af CO₂, ilt og vanddamp. For at illustrere denne forbundethed har Gustav Hendriksen fundet på en leg, han kalder ”Jordens åndedræt”, som er beskrevet i bogen. Den tager udgangspunkt i den klassiske leg ”frugtsalat”, men i stedet for stole er det træer, der er helle.

”Benspændet er så, at man kun må trække vejret, når man står ved et træ. Og pointen er selvfølgelig, at vi ikke kan trækket vejret uden træerne – vi er et stort fælles åndedræt. Den viden kan man godt give eleverne gennem en bog, men det er langt bedre at visualisere det og lege det ind,” forklarer Gustav Hendriksen.

Drysse inspiration ud

Det lyder jo umiddelbart virkelig skønt og ligetil – så hvorfor foregår det ikke allerede vidt og bredt i alle landets skoler i dag? Gustav Hendriksen anerkender, at der er en række barrierer for den grønne dannelse – herunder tid og ressourcer.

”De skoler, der lykkes godt med det, er dem med tæt samarbejde og en ledelse, der bakker op og giver plads – også til at lade eleverne få reel indflydelse gennem demokratiske processer,” understreger han.

Men hvad kommer først? Ledelsen, der sætter en retning og støtter op, lærere, der brænder for sagen og tager initiativ, eller elever, der stiller krav og engagerer sig?

”Jeg tror på, at man skal sætte ind alle steder. Man må drysse inspiration ud og se, hvem der griber den,” mener Gustav Hendriksen.

Og netop dét, er der mange der har gjort med Gustav Hendriksens bog. Første oplag på 500 bøger er revet væk, og andet oplag er på vej i trykken. En anmelder har kaldt bogen ”en uundgåelig guide for undervisere, der ønsker at gøre en forskel i unges liv.”

Hvad håber du, at din bog vil ændre – hos lærere, elever eller måske i hele uddannelsessystemet?

”Jeg håber, at den kan være med til at inspirere og indgyde mod til at komme mere ud i naturen på forskellige måder – og at underviserne tænker direkte handling ind som en del af undervisningen, så eleverne ikke kun lærer om klima- og naturkriserne bag skrivebordene, men også lærer imens de konkret bidrager med forskellige løsninger,” understreger Gustav Hendriksen.

Han ser et kæmpe potentiale i processerne – og skolen som et en institution med kæmpe potentiale.

”Groft sagt er der en masse mennesker stuvet sammen i små klasselokaler med mindst ti år dedikeret til at lære. Forestil jer hvor langt vi kan nå, hvis skoler landet over genforvilder områder, planter skov og skaber forandring i deres lokalsamfund – imens de lærer dansk, matematik og musik. Det er faktisk muligt – og helt i tråd med anbefalingerne fra de store pædagogiske tænkere!”