De lange kantineborde bugner af kjoler, bukser og bluser i alverdens farver, former og størrelser. Studerende myldrer ind og ud mellem hinanden og holder tøj op foran sig for at se, om der skulle gemme sig et lækkert fund i bunkerne.

Jeg er taget til RUC, hvor Studenterrådet for anden gang afholder Thrifting Day – eller på dansk:  genbrugsdag – for at sætte fokus på overforbrug og klima. Alle kan tømme klædeskabene og donere deres aflagte tøj og så ellers tage, hvad de kan bruge fra de bugnende borde – helt kvit og frit.

”Vi vil gerne skabe et grønt modsvar til det massive overforbrug, vi ser i de her år,” forklarer Mille Ottesen, næstforperson i Studenterrådet, som har taget initiativ til dagens arrangement.

I november havde Studenterrådet derfor linet op i kantinen til den første tøjbyttedag samme dag som Black Friday – og det var ifølge Mille Ottesen en stor succes, hvor flere hundrede studerende lagde vejen forbi.

”Jeg tror, at mange studerende bekymrer sig om klimaet, men har svært ved at finde økonomi og overskud til at gøre noget selv – og mange spørger måske sig selv, om det overhovedet nytter noget, hvad man selv gør som enkeltperson,” forklarer hun og uddyber:

”Vi vil derfor gerne være med til at facilitere, at genbrug og fællesskab går hånd i hånd. Og at man kan mødes på tværs om noget, der er positivt og konstruktivt og endda gratis – men stadig gør en stor forskel,” forklarer Mille Ottesen, der ved siden af det studenterpolitiske arbejde læser Kulturmødestudier på kandidaten.

Studenterrådet vil derfor gøre tøjbyttedagen til en fast begivenhed hvert semester for at sætte fokus på cirkulær økonomi og bæredygtigt forbrug.

Fra fast fashion til genbrug

En af de studerende, der har lagt vejen forbi kantinen denne solskinsformiddag, er Jorge på 22 år. Han kommer fra Nicaragua, men læser en master i international politik på RUC.

”Jeg så en reklame for arrangementet i dag og ville gerne støtte op, da jeg synes, at det er en virkelig god idé med recycling – og som studerende er det jo ret fedt med gratis tøj.”

Han går selv meget op i bæredygtighed og forsøger blandt andet at skrue ned for sit forbrug.

”Tidligere købte jeg en del fast fashion, men nu går jeg efter genbrugstøj,” fortæller Jorge, der allerede har gravet en brun sweater og en t-shirt frem fra bunkerne.

Også 22-årige Kamille, der ligeledes læser international politik, er begejstret for tøjbyttedagen. Ja, faktisk så begejstret, at hun har inviteret to veninder udenfor universitetet med til dagens arrangement:

”Genbrug er jo bare megafedt!” siger hun entusiastisk på trods af en lurende forkølelse.

”Jeg plejede at shoppe en del tøj på nettet, fordi det er nemt – men ofte fik jeg hverken brugt det eller sendt det retur. Det er jo fuldstændig åndssvagt,” siger Kamille, der endnu ikke har ramt jackpot i tøjbunkerne.

Hun kan godt til tider synes, at det kan være uoverskueligt, hvad der sker med vores planet og klima.

”Det er fedt med initiativer, der har fokus på løsninger – og hvor vi selv kan være med til at gøre noget aktivt,” siger hun.

Unges engagement skal være drivkraft

Mens der bliver rodet rundt i tøjbunkerne, og snakken livligt går over bordene, kommer flere studerende slæbende med poser og tasker proppet med tøj, de gerne vil donere. Og de studerende fra Studenterrådet har travlt med at få placeret tøjet i de rigtige bunker, så det er nemt og overskueligt at finde det næste lækre outfit.

Men hvad har genbrugstøj og loppemarkeder overhovedet at gøre på et universitet? En del, lyder det fra RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen.

Hun mener, at universiteterne ikke kun skal udvikle viden, men i høj grad også skal ”uddanne nuværende og kommende generationer til at tænke innovativt, handle ansvarligt og samarbejde på tværs af fag og sektorer for en bæredygtig fremtid,” som hun skriver i et debatindlæg på Altinget.

Unesco, FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, understreger, ifølge rektoren, løbende behovet for at uddanne selvstændige, kritisk tænkende og handlekraftige unge. Alle videregående uddannelser har derfor et stort og vigtigt ansvar i forhold til at modvirke mange unges klima-handlingslammelse, mener hun.

”De unges engagement kan gøres til en drivkraft, hvis vi viser, at det nytter noget,” skriver hun videre i debatindlægget.

Og rektorens holdning høster opbakning ved tøjbyttebordene:

”Universiteterne skal jo både uddanne og danne de næste generationer. Så det giver da supergod mening, at det ikke kun sker i selve undervisningen, men også i alt det, der er rundt om studierne,” mener Kamille.

Det var derfor en åben dør til rektorens kontor, som Mille Ottesen fra Studenterrådet i efteråret sparkede ind med ønsket om at skabe flere bæredygtige initiativer på campus.

„Hanne har været fantastisk til at bakke op hele vejen igennem. Det har langt hen ad vejen været et fælles initiativ – og det har skabt et rigtig godt grundlag for handling, at alle er med – både studerende, ansatte og rektoratet,‟ understreger Mille Ottesen.

Frugttræer og ”Grønne Samtaler”

Dialogen førte til oprettelsen af „Det Grønne Fællesskab‟, som skal give plads til både samtaler og konkrete handlinger for bæredygtighed på universitetet, både socialt og miljømæssigt.

Den første forårsmåned er blevet døbt „Grøn marts‟ – en hel måned, der skal skabe opmærksomhed om bæredygtighed og grøn omstilling.

”Vi bruger marts til at skabe opmærksomged, så de studerende og ansatte kan få øjnene op for alle de ting, der foregår – og som de selv kan deltage i. Men målet er, at vi ikke kun begrænser os til marts, men fortsætter året rundt,‟ forklarer Mille Ottesen.

Der har blandt andet været en workshop om klimaangst og „Grønne Samtaler‟ om, hvordan campus kan bruges som laboratorium for bæredygtighed. Og initiativet bærer allerede – helt bogstaveligt – frugt. Nogle af de konkrete idéer, Det Grønne Fællesskab vil arbejde videre med er nemlig, at der skal plantes flere frugttræer på campus og arrangeres en øko-festival, ligesom universitets ressourceforbrug skal sættes under lup, og klimaundervisningen på en række fag skal kigges efter i sømmene.

Seneste initiativ er altså tøjbyttedagen i kantinen.

„Det har været vigtigt for os, at ”klimasnakken” ikke kun bliver overladt til bestemte fagligheder eller mennesker – det er vores allesammens klima, og det skal vi kunne mødes om i et trygt rum, med plads til alle. Vi håber, at vi ved at give de studerende mulighed for dialog og indflydelse, giver dem chancen for at engagere sig på deres egne præmisser,” understreger Mille Ottesen.

Og det er den studerende Kamille, der var mødt op til tøjbyttedagen, helt enig med hende i:

„Det er virkelig fedt, når uddannelserne er med til at give os studerende et space til at handle i – det skaber også et godt socialt studiemiljø,‟ understreger hun.