Magnus Herrmann, der er forperson for Danske Skoleelever, har fået UBU-stafetten af Lea Matthaei, direktør i foreningen Go Zebra, med begrundelsen:

Magnus Herrmann repræsenterer alle børn i grundskolen. Vi overser ofte elevernes stemmer, så jeg synes, at det er vigtigt at inddrage de børn og unge, som bæredygtig udvikling i grundskolen handler om – så vi får deres perspektiver og behov direkte ind i samtalen. 

Lea Matthaei spørger:

Hvordan oplever du, at skolen i dag giver – eller ikke giver – plads til børn og unges egne idéer og forestillinger om fremtiden, når der arbejdes med bæredygtig udvikling?

Helt generelt synes jeg, at det er en udfordring for os elever at komme med input til nye tilgange. Mange lærere har travlt og har derfor svært ved at finde tid til at tænke nyt. Selvfølgelig er der nogen, der prioriterer det – og heldigvis. Men forhåbentlig bliver elevinddragelse og elevdemokrati en del af det arbejde med fagfornyelsen af alle skolens fag, som foregår lige nu.

Jeg tror desværre, at mange elever oplever rundt om i landet oplever, at en stor del af undervisningen i bæredygtighed og klima stadig er meget klassisk tavleundervisning, hvor det handler om at læse og forstå en masse stof. Det handler dels om, hvordan lærerne vælger at tilrettelægge undervisningen, men også om forældede læreplaner, der er meget målstyrede og sætter klare rammer for, hvad vi elever skal lære.

Det levner desværre ikke så meget plads og rum til at inddrage, hvad vi elever egentlig gerne vil lære – og til, at vi kan sætte vores præg på undervisningen.

Når du ser tilbage på din egen folkeskoletid, synes du så, at du blev klædt tilstrækkeligt på til at kunne gå ud og arbejde for en mere bæredygtig fremtid?

Nej, det synes jeg ikke. Det har været meget informationstung envejsundervisning. Jeg tror, at mange i min generation ved en masse om klimakrisen og drivhuseffekter osv. – men ikke så meget om, hvad vi selv kan og skal gøre ved det. Jeg anerkender selvfølgelig, at det er komplekse emner, der kræver, at vi også bliver klædt på med en stor faglig viden – men det skal også være en balancegang, så man som ung ikke bliver handlingslammet.

Jeg tror godt, at vi kunne bruge flere positive historier om, hvad der går godt – hvad har virket indtil nu? Og hvad kan vi selv gøre mere af eller bedre endnu? Det kunne være fedt med mere konstruktiv og løsningsorienteret undervisning. Og her er der en kæmpe mulighed i mere praksisnær undervisning – det er jo en ren guldmine! Vi skal i langt højere grad inddrage virkelige ting og problemer fra den virkelige verden i undervisningen – for eksempel kunne man kigge på, hvordan man kan forberede vandmiljøet i sit lokalområde frem for bare at læse om døde søer og vandløb. Det kan godt blive meget virkelighedsfjernt og ikke særligt engagerende, men det behøver det ikke at være.

Hvordan mener du, at man kan gentænke fag eller undervisningsformer, hvis man vil styrke unges forestillingsevne og handlekraft?

Igen vil jeg fremhæve det kæmpe potentiale, der ligger i den virkelighedsnære og praksisrelaterede undervisning. Og det kan også handle om noget så basalt som, hvordan man indretter klasselokalerne. Alt for mange steder møder eleverne ind til en klassisk ’borde på lige rækker eller hestesko’-opstilling, som lægger op til tavleundervisning.

Det er egentlig ret vildt, at vi stadig indretter skolen og klasselokalerne som dengang mine forældre og bedsteforældre gik i skole. Selvom både skolen og undervisningen jo har udviklet sig i den tid, bliver det ikke afspejlet i de fysiske rammer. Og det giver ikke rum til kreativitet eller til andre undervisningsformer, hvor man for eksempel bruger kroppen til at lære. Det er rigtig ærgerligt!

Alle skoler behøver ikke være ens, for der skal være plads til de forskellige behov og ønsker, der er lokalt. Men der er et uforløst potentiale i at inddrage eleverne langt mere i undervisningen. Det behøver jo ikke være svært: Bare spørg os!

Det er selvfølgelig ikke alle elever, der har en masse ønsker og idéer. Men vi skal også øve os i at tænke kreativt og komme med input. Det kan faktisk være svært, hvis man ikke er vant til det. Men derfor er der jo bare et større behov for, at vi øver os på det sammen.

Hvilke barrierer og udfordringer møder skoler, når de vil arbejde med bæredygtig udvikling på en måde, hvor eleverne får reel indflydelse?

Der er jo blandt andet stramme fagplaner og et pres på eksamensfagene. Vi ved, at jo højere klassetrin, jo mindre elevinddragelse, da lærerne har fokus på at nå det, der står i en plan, at de skal lære os – og gøre os klar til eksamen. Og så har mange lærere desværre ikke nok forberedelsestid til at planlægge anderledes undervisning. Det har medført en kultur, hvor mange lærere gør det, de plejer, og som de ved virker.

Så kan det også være en udfordring, at også lærerne selv skal lære at tænke undervisningen anderledes. Det kræver efteruddannelse og kompetenceløft, så lærerne bliver klædt bedre på – ikke mindst til, hvordan de kan skabe mere elevinddragelse, som slet ikke er en del af pensum på læreruddannelsen i dag.

Selv i klassisk tavleundervisning kan man som lærer godt lave mere elevinddragelse. Der er mange forskellige måder at gøre det på. Selvom der er kanonlister i dansk, er det jo ikke en udtømmende liste over alt litteratur, man skal gennemgå i folkeskolen. Så hvorfor ikke lade eleverne være med til at vælge et skønlitterært værk, de er særligt optagede af, som klassen kan arbejde med?

Lærerne kan også inddrage eleverne i beslutninger om, hvorvidt de arbejder bedst i grupper eller alene. Hvis man gerne vil have faglig og social trivsel, skal man inddrage eleverne. Det kan godt være, at det tager lidt ekstra tid, men det er det værd – og en gevinst for både lærere og elever.

I en tid og verden præget af klimakrise, hvad skal vi voksne – undervisere, beslutningstagere og organisationer – forstå bedre om, hvad I børn og unge faktisk har brug for i undervisningen, for at den opleves meningsfuld?

Det skal ikke være for virkelighedsfjernt, undervisningen skal kobles til hverdagen. Faktisk er der et stort potentiale i klimakrisen, fordi den vedrører os alle sammen og påvirker vores liv og hverdag. Men undervisningen kan sagtens gøres mere nær og relevant for den enkelte elev, frem for kun at handle om oversvømmelser og tyfoner på den anden side af kloden.

Igen kan det gøres ret simpelt ved at spørge eleverne – hvad har I brug for at vide, og hvordan vil I gerne lære det?

En af dine mærkesager er, at der skal være plads til nytænkning og forandring af skolen, så der kan skabes engagerende undervisning. Hvad vil du konkret gerne lave om på?

De fysiske rammer bliver ofte dagsordensættende for, hvordan undervisningen udformer sig: Tavleundervisning lægger op til tavleundervisning. Det bliver selvforstærkende.

Jeg kunne godt tænke mig, at der kom flere forskellige typer lokaler i spil, der kunne noget forskelligt. Både inde og ude. Der skal ikke være en fælles vision og ét drømmelokale – men plads til lokale behov og ønsker.

Det kunne være fedt, hvis klasselokalerne kunne indrettes forskelligt i løbet af en dag, så indretningen passer til den enkelte time og undervisningssituation – og støtter op om undervisningen.

Jeg kender et sted, der i den grad udlever den her tanke. Hvert år, når de nye elever startede i august, røg alle møbler ud af lokalerne, og så skulle eleverne selv indrette deres drømmeklasseværelse. Hvis man ville bruge et traditionelt skolebord eller stol, skulle man kunne forklare skolelederen, hvorfor. Det kan måske godt lyde lidt vildt, men det sætter en ramme, hvor alle bliver tvunget til at droppe vanetænkning og tænke ud af boksen.

Og så tror jeg i den grad, at man får nogle elever, der er gladere for deres klasseværelse og for at komme i skole, når de selv har været med til at skabe rammerne.

Hvis du kunne ændre én ting i folkeskolen, der ville gøre størst forskel for elevers mulighed for at handle bæredygtigt, hvad skulle det være?

Så ville jeg gerne ændre på den måde, vi ser på undervisningen på – og få flere elever til selv at tage stilling til deres læring og inddrage dem i beslutningerne.

Hvem vil du gerne sende UBU-stafetten videre til – og hvad vil du gerne spørge om?

Jeg vil gerne sende den videre til Karoline Ulfkjær, der er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, da jeg selvfølgelig synes, at det er vigtigt at lytte til de unge, så derfor skal stafetten naturligvis sendes videre til en anden ung. Der sker store ændringer på ungdomsuddannelserne for tiden, og eleverne står midt i det hele. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi lytter til dem det, handler om.

Jeg vil gerne spørge hende:

De gymnasiale ungdomsuddannelser har gode rammer for praksisnær undervisning og elevinddragelse. Hvad skal der til, for at det også bliver til meningsfuld bæredygtig undervisning, som giver eleverne mod på at handle?