Ved et bord med bænke sidder flere personer med pensler i hånden. De dypper dem i sort farve og maler i de fordybninger, der danner bogstaver i de to store stykker træ, der ligger på bordet. Den sorte farve gør det nemmere at se, hvad der står: Fælleshaven.

De frivillige er samlet i Økohaven – der skal have et nyt skilt, fordi den snart hedder Fælleshaven – i Karens Minde i Københavns Sydhavn, for i fællesskab at gøre haven forårsklar. Udover et nyt skilt skal de frivillige også fjerne rødder og gøre bede klar til beplantning. Arbejdet i Fælleshaven er bare en af den hundredvis af grønne tiltag, der skete på og omkring årets Klimahandledag. Det er fjerde år, hvor denne dag samler danskerne til at inspirere hinanden til grønne hverdagshandlinger for klimaet.

I år deltog rekordmange, nemlig over 270.000 danskere i over 630 aktiviteter landet over til Klimahandledagen, fra vegetarisk fællesspisning over fuglekiggerture til indsamling af brugte skoletasker.

En af skiltemalerne i Sydhavnen er Jytte Anna Mathiesen. Hun er førtidspensionist og frivillig i det sociale tilbud for udsatte borgere SydhavnsCompagniet, og så er hun også bruger af Økohaven. Og selvom hun ikke plejede at være ”glad for skove”, som hun sagde, så har hendes forhold til naturen ændret sig med tiden – også takket være fællesskaber som Økohaven.

”Det betyder meget nu. For mig er det blevet en lille smule mindfulness. Jeg ser naturen på en helt anden måde, end jeg har gjort før. Det er jo egentlig smukt, når man går herinde. Nu begynder knopperne at komme. Man kan se, at det bliver mere og mere grønt. Man bliver mere glad i låget,” siger hun.

Men de grønne fællesskaber fylder ikke kun på selve dagen. Sammen med andre fra SydhavnsCompagniet har hun faktisk taget en uddannelse i at lave insekthoteller, så hun nu kalder sig ’insekthotel-direktør’.

”Der lærer man, hvordan man fylder sådan et hotel op, og hvad dyrene godt kan lide. Nødder, druer, skræl, og hvad ved jeg. Alt der kan tiltrække myrer, edderkopper og andre dyr,” fortæller hun.

Train the trainer

Klimaforandringerne er større end en enkelt dansker kan løse. Det kræver store systemiske ændringer gennem politisk handling, det handler om love og afgifter, bindende mål og andre politiske og bureaukratiske værktøjer. Men alligevel er Klimahandledagen værdifuld. Den sætter nemlig fokus på, at klimakatastrofen skal løses i fællesskab.

”Der er kraft i fællesskaber. Vi når endnu længere, når vi går sammen. Og med Klimahandledagen vil vi vise, at vi er mange, der handler, også når verden er urolig og klima fylder mindre,” siger Bent Mariager, der er initiativtager til organisationen Grønne Nabofællesskaber, der sammen med Democracy X står bag Klimahandledagen.

Grønne Nabofællesskaber startede i 2020 for at fremme, at danskerne slutter sig sammen i lokale rum, hvor de kan møde hinanden og lave grønne handlinger sammen. Det kan være sammen med sine naboer fra opgangen, til beboere i hele karreer, villaveje eller landsbyer, der går sammen. Og det er netop fællesskabet, der er afgørende for, at vi kan skabe grønne fremskridt, mener Bent Mariager.

Så når Klimahandledagen fokuserer på det fælles, så er det netop fordi, at det har en afsmittende effekt, der rækker langt ud over den ene dag, forklarer Bent Mariager fra Grønne Nabofællesskaber.

”Det er samtalerne med andre, der har gjort noget tilsvarende, der giver lyst til at gøre det samme. Vi kalder det ’train the trainer’, altså at man bliver inspireret af andre mennesker, der har gjort en forskel, og så også selv inspirerer andre,” siger han.

Og effekten af fællesskaberne gør også en direkte forskel. For hvis man deltager i grønne tiltag sammen med andre, så kan man også aflæse det på sit personlige CO2-regnskab, forklarer Bent Mariager.

”Hvis man er aktiv i mindst tre forskellige grønne fællesskaber i tre år, så reducerer man det CO₂-udslip, man selv er herre over, med 43 procent,” siger han.

Mere end bare én dag

Selvom selve Klimahandledagen var højdepunktet, så faldt den sammen med Uge 17, som er borgernes verdensmålsuge. Derfor var hele ugen faktisk fyldt med arrangementer, forklarer Bent Mariager.

”Mange aktiviteter ligger også på andre dage. Det er vokset fra at være en dag, hvor vi går i gang, til mange dage. Ikke kun i Uge 17, men også ugen inden eller efter,” fortæller han.

Klimahandledagen kan forhåbentlig være med til at inspirere endnu flere danskere til at gå sammen om at skabe forandringen.

”Det kan være på en arbejdsplads, eller hvor man bor. Man kan bygge kvashegn eller bytte ting med hinanden, man kan deltage i eller måske starte en repair-cafe,” siger Bent Mariager.

På den måde kan klimahandling blive til en folkesag for så mange som muligt. Det har både en direkte effekt for den enkelte, samtidig med det holder folks fokus på klimasagen politisk også.

”Ingen kan redde klimaet alene. Men sammen kan vi gøre en forskel,” siger Bent Mariager.