Mette Morsing har sendt UBU-stafetten videre til Lars Bo Nielsen, der CEO i Villum Fonden med begrundelsen:

Han inspirerer mig, fordi han igennem sit lederskab har været en inspiration for mange unge universitetsstuderende, og fordi han i sit nuværende arbejde fastholder sin begejstring for uddannelse af unge indenfor miljø og samfundsansvar.

Mette Morsing spørger:

Hvad er de vigtigste færdigheder, vi skal uddanne unge danskere i, så de kan håndtere fremtidens klima- og miljøudfordringer?

Man kan altid filosofere over, hvad uddannelse egentlig er. Men i min optik handler det om, at man skal lære at forstå verden, så man kan begå sig i den. Og at man får en tro på og redskaber til at kunne forandre den.

Og dette er selvfølgelig vigtigt, hvis vi skal håndtere de enorme miljø- og klimaudfordringer, vi ser lige nu. Så det sværeste, men også det vigtigste spørgsmål, er hvordan vi får givet de unge mennesker dels nogle kompetencer og dels en tro på, at de faktisk kan gøre en forskel. Og at vi forventer af dem, at de går ud og bruger den viden, de har til at ændre verden til det bedre.

Uddannelse har tidligere i sin grundessens været bagudskuende. Det har handlet meget om læringsmål og løsninger på de behov samfundet og arbejdsmarkedet. Hvilke problemer skal håndteres lige nu og her? Så vi har generelt ikke haft tradition for at uddanne til at forandre virkeligheden. Det har primært været de samfundsvidenskabelige uddannelser, der har givet de studerende redskaber og en tro på, at de kan ændre på rammevilkårene. Det har der ikke været så stor tradition for på de mere professionsrettede uddannelser, som medicin, hvor jeg selv har studeret i sin tid – eller på erhvervsuddannelserne. Det begynder dog heldigvis at ændre sig nu.

Jeg har talt med både professorer, studerende og lærlinge, der alle efterlyser det, du taler om her – nemlig, at uddannelserne inkorporerer bæredygtighed og uddanner til fremtiden. Men der er også frustration over, at der ikke sker mere. Så hvem har ansvar for, at det rent faktisk rykker?

En stor del handler om planlægning af det konkrete uddannelsesindhold i de faglige udvalg og studienævn ude på de respektive uddannelser. Så dér skal man sætte ind. Og så er der selvfølgelig også den ramme, man giver fra offentlig side i forhold til læringsmål og formålsbeskrivelse.

Og så kommer man ingen vegne uden ledelsesmæssig opbakning. Ledelserne rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne er ofte under krydspres fra deres arbejdsgiver, medarbejdere og ansatte og fra arbejdsmarkedet, der har behov for, at der ikke kun uddannes til fremtidens behov, men også nutidens.

Hvorfor er det vigtigt for Villum Fonden at støtte et område som unge og uddannelse?

Uddannelsessystemet har været vigtigt for social mobilitet i Danmark fra1950’erne og frem til 1980’erne – hele kampen for den fri og lige adgang til uddannelse. Vi ved, at de sociale kompetencer, man har med hjemmefra, er vigtige i forhold til at begå sig på en uddannelse. Så der har uddannelserne også en vigtig rolle i forhold til at kunne indgyde noget selvtillid og tro på, at man har en stemme i verden.

Så uddannelse er et vigtigt område for os af flere grunde. For det første den sociale mobilitet som nævnt – altså bred og lige adgang til uddannelse. For det andet hele klima- og miljødagsordenen – at de næste generationer får en forståelse af naturen og en naturvidenskabelig tænkning, som de kan bruge til at tage stilling og handle i samfundet. Og for det tredje, så tror vi på en oplyst verden, hvor beslutninger og udvikling af vores samfund bliver truffet på baggrund af viden og fakta. Det er også vigtigt for de politiske beslutningsprocesser, at vi har den størst mulige viden til at træffe beslutninger på.

Hvilket ansvar mener du, at de store fonde som Villum Fonden har for at bidrage til et mere bæredygtigt samfund?

Der er generelt en stor lyst i vores bestyrelse til at investere i den grønne dagsorden. Det er en virkelighed, der skal adressers – vi kommer ikke uden om den grønne omstilling. Men hvordan vi så gør det, er svært at sige. Men jeg kan sige så meget, at vi bliver ved med at have fokus på bæredygtighed, klima og miljø – både i forhold til uddannelse og bredt set. Vi har løbende en dialog med uddannelsesinstitutionerne, det politiske system og erhvervslivet om, hvad der er behov for, så vores støtte får størst mulig værdi for samfundet.

Du er tidligere forsker, dekan og direktør i både universitets- og sundhedsvæsenet, og har ifølge Mette Morsing været en inspiration for mange unge universitetsstuderende. Hvad driver dit eget personlige engagement i arbejdet med at uddanne unge til at tage ansvar for miljø og samfund?

Det er fantastisk at omgås unge, der er videnhungrende – og kunne formidle noget kompleks viden. Det kan nogle gange godt gøre ondt i hjernen at skulle lære noget nyt. Og derfor synes jeg, at man som underviser har en vigtig rolle i at forklare, hvorfor de studerende skal lære det her. En af mine mest brugte vendinger er ”Kære venner, hvis I ikke ved det her, hvem skal så vide det i samfundet? Der er ikke andre, der tager sig af den her udfordring.” Jeg synes, at det er vigtigt at formidle det ansvar, der også er forbundet med at få en viden – og kunne bruge den.

Jeg har to kæpheste, når det kommer til uddannelse. For det første, at man får blandet det faglige og sociale. Da jeg studerede, var det både fredagsbaren og det faglige, der bandt os sammen. Mange unge i dag vælger nok gymnasiet på grund af det sociale med festerne osv. Men man kan også lave faglige arrangementer, hvor der er et socialt aspekt. Lærlinge for Bæredygtighed har gjort netop det, da de havde arrangeret en weekend med fagligt indhold, hvor der også var en masse socialt. Det burde man indarbejde i alle uddannelser.

Min anden kæphest er, at det i dag er frivilligt, om de unge har lyst til at engagere sig i noget på deres uddannelse udover undervisningen – for eksempel faglige udvalg, elevråd osv. Når det er frivilligt, så bliver det nemt ”Tordenskjolds soldater”, og det er vigtigt, at en større gruppe bliver engageret, så de kan se, at de også mestrer det.

Det er afsindigt vigtigt, at du er en del af et fællesskab, så burde det måske være obligatorisk? I USA kommer du ikke ind på prestigefyldte universiteter som Harvard eller Yale uden at have engageret dig i et eller andet frivilligt, hvor du viser, at du har taget samfundsansvar.

Hvilke erfaringer fra dine tidligere jobs kan du bruge i dit nuværende arbejde?

Jeg bruger elementer fra alle de forskellige typer job, jeg har haft i årenes løb – analytiske kompetencer, ledelse osv. Der er stor kompleksitet i verden, og der er derfor mange forskellige linser, man kan se en problemstilling igennem. Man kan ikke råbe sig til resultater. Heller ikke som fond. Man kan ikke bare dele penge ud til højre og venstre. Det er helt afgørende, at den måde man støtter på, og de initiativer, man støtter, også er kalibreret til at modtage den støtte.

Derfor er det vigtigt for mig, at Villum Fonden tager systemisk ansvar og ser på, hvilken virkelighed, vi spiller ind i. Hvilke politiske tendenser er der – og hvad rør sig i samfundet i øvrigt? Hvad siger fagpersoner, at der mangler viden om eller støtte til? Og hvilken effekt, tror vi, at vi kan skabe med de konkrete midler? Vi følger hele tiden op og diskuterer med ansøgermiljøerne, om indsatsen har en effekt, eller om vi skal gøre noget andet? Og så er vi lydhøre og tilpasser. Det er vigtigt, at vi med vores midler får skabt effekter, der rækker ud over det enkelte projekt og fortsætter en udvikling.

Hvem vil du gerne sende UBU-stafetten videre til – og hvad vil du spørge om?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Julie Sommerlund, rektor på DMJX, da jeg er nysgerrig på hendes holdning til, hvordan vi uddanner fremtidens mediefolk til at agere professionelt og konstruktivt i den grønne omstilling.

En af de største udfordringer lige nu er det fragmenterede mediebillede: De etablerede medier fylder mindre og mindre i nyhedsstrømmen, og flere vælger helt nyhederne fra. Det stiller nye krav til de kommende journalister og kommunikatører. De skal ikke kun mestre de klassiske journalistiske dyder, men også kunne arbejde med en oplysende og løsningsorienteret tilgang, så klimadækningen bliver konstruktiv og handlingsbaseret – frem for polariseret og handlingslammende.

Jeg vil gerne spørge:

Hvordan uddanner man morgendagens journalister og kommunikatører til at dække klima og bæredygtighed på en måde, der både er tro mod de journalistiske dyder – og samtidig er konstruktiv og fremadskuende?