Danmark har fået et netværk af forskere, der arbejder med uddannelse for bæredygtig udvikling. Endelig, vil mange i UBU-kredse nok mene. For der er brug for et stærkt fællesskab, der kan samle kræfterne, styrke forskningen – og skabe større politisk gennemslagskraft.

”Jeg håber, at vi kan styrke UBU-forskningsfeltet i Danmark i kraft af, at vi får større kendskab til hinandens forskning. Og forhåbentlig kan det også danne grobund for større fælles samarbejder, projekter og ansøgninger,” forklarer Jonas Lysgaard, der er lektor på DPU og en af initiativtagerne til netværket.

45 UBU-forskere med vidt forskellige baggrunde og forskningsfelter har indtil videre meldt sig under fanerne, og i sidste uge var knap 30 af dem mødt op til kick-off for det nye forskernetværk. Og den store interesse kom bag på Jonas Lysgaard.

”Jeg har tidligere haft en følelse af, at jeg sad med det her helt alene. Så det har givet både en personlig og professionel livsglæde, at der dukkede så mange folk op,” forklarer han og uddyber:

”At arbejde med det her område – klimakollaps og en planet på undergrundens rand – det kræver et lyst sind. Det er nogle store udfordringer og perspektiver, vi adresserer, så det er rart at gøre sammen med andre.”

Formålet med dagen var at skabe overblik over de danske forskningsmiljøer og igangværende projekter – og drøfte, hvordan et nyt forskernetværk kan skabe størst mulig værdi for både forskere og feltet som helhed. For i sidste ende handler det jo om selve meningen med forskningen: At danne fremtidens generationer til at tage godt vare på vores natur og planet.

Fælles platform

En af de forskere, der var med til kick-off mødet, er Jeppe Kiel fra VIA University College. Han forsker i Center for Professionsstudier, med hovedfokus på UBU og er daglig leder af Forskningscenter for Innovation og Entreprenørskab (CIE).

”Der foregår allerede supermeget god forskning i UBU i Danmark, men det er meget ustruktureret og tilfældigt i forhold til samarbejder. Det kan let blive båret af personer og relationer, og det gør feltet sårbart, hvis organisationer ændrer sig eller prioriteter skifter,” fortæller han.

Derfor er det så vigtigt med en fælles platform, mener han, så forskning i UBU kan blive styrket og opprioriteret politisk.

”Vi skal skabe forbindelser på tværs af sektorer, så viden ikke bliver i forskningen, men former uddannelsens formål og praksis – fra daginstitutioner til universiteterne. Det handler både om at skabe bæredygtige samfund og bæredygtige uddannelser – og om at tage det alvorligt som et fælles dannelsesprojekt,” understreger han.

Når kræfterne bliver samlet og fokuseret, kan man ifølge Jonas Lysgaard løfte utroligt meget.

”Det er ufatteligt, hvor meget energi der ligger i feltet.”

Også Nadia Rathje, der er lektor på Københavns Professionshøjskole og sidste år afleverede ph.d.-afhandling om UBU i et helskoleperspektiv, har savnet et dansk UBU-forskernetværk.

”Vi har brug for at samle kræfterne og dele viden blandt os forskere – hvad ligger der allerede af forskning – og hvad mangler vi viden om?”

Fra viden til handling

Kick-off dagen bød også på inspiration fra det norske UBU-forskernetværk og fra Dronning Mary Center, der delte erfaringer om, hvordan man kan koble forskning og praksis. Og netop broen mellem viden og handling var vigtig for flere af deltagerne til netværksmødet.

”Der er en risiko for, at den eksisterende viden bare lever inden for murene på vores respektive institutioner. Vi har brug for en vidensmobilisering, så forskningen kommer ud at leve i praksis og rent faktisk bliver brugt til noget,” understreger Jeppe Kiel, der mener, at forskerne skal dyrke en tættere relation til praksis.

Nadia Rathje er enig i, at der allerede ligger meget forskning, der ikke bliver brugt nok.

”Men ét er, at folk ude i praksis ved, at noget forsknings findes – noget andet er, at de også skal have ressourcerne og tiden til at sætte sig ind i det, så det kan omsættes til handling. For mange pædagoger og undervisere derude løber i forvejen rigtigt stærkt i hverdagen, og derfor er det vigtigt at tænke i forskellige måder at vidensdele og understøtte,” understreger hun.

En anden forsker, der deltog i netværksmødet, er Marie Kolmos, tenure track-adjunkt ved Københavns Universitet. Hun forsker blandt andet i bæredygtighed med særligt fokus på, hvordan begreber som natur, sted, barndom og dannelse hænger sammen – og hvordan pædagogiske praksisser kan forankres tættere i de konkrete steder, hvor børn lever deres hverdag.

Hun mener, at forskningen og praksis ofte forbliver adskilt.

”Vi skal have tænkt viden og forskning tilbage i praksis – og lave både en ”knowledge transfer” og en vidensmobilisering, så at sige. Vi kan som forskere ikke bare tillade os at kritisere tingenes tilstand – vi har også en forpligtelse til at bidrage til en bæredygtig forandring i praksis. Og det håber jeg, at det nye UBU-forskernetværk kan være med til.”

En pointe, som Nadia Rathje støtter:

”Vi laver en masse forskningsartikler, men lad os være ærlige – de er ofte helt ulæselige for andre end forskere selv.”

Hun håber derfor, at forskernetværket kan agere som et vidensværksted og et rådgivningsorgan for praktikere og politikere, der har brug for evidensbaseret viden til nye projekter og initiativer.

Ifølge Jonas Lysgaard er fordelen ved at forske i pædagogik, at man som udgangspunkt allerede har en tæt forbindelse til praksis. Men, understreger han, der er stadig brug for at kvalificere, hvordan man underviser både om, for og som bæredygtig udvikling.

”Uddannelse om bæredygtig udvikling ser vi mange steder og det er utroligt vigtigt, men det bliver sværere når vi taler om Uddannelse for bæredygtig udvikling, der handler om, hvordan bæredygtighed kan forme skolens formål – altså hvilke kompetencer skal vi ruste eleverne med til fremtiden? Mens uddannelse som bæredygtig udvikling også handler om hvordan det kan være muligt kontinuerligt gennem livet at forholde sig kritisk lærende til verden,” forklarer han.

Samlede kræfter

Både Nadia Rathje og Jonas Lysgaard håber, at netværket også kan styrke fællesskabet på de ”indre linjer” – for eksempel gennem fysiske seminarer og symposier, hvor forskere kan dele viden, idéer og erfaringer. Det kan, ifølge Jonas Lysgaard, samtidig blive et vigtigt afsæt for talentpleje.

”Mange forskere er ensomme inden for deres felter, så jeg håber, at vi mere erfarne forskere ved at skabe et stærkt fagligt fællesskab kan støtte de mange nye, gode forskerkræfter.”

Nadia Rathje håber, at der kan komme flere samskabende processer:

”Vi har brug for at kunne nørde igennem på forskningen – så vi selv kan blive klogere.”

Jeppe Kiel har erfaring med UBU på europæisk plan, da han blandt andet sidder med i nationalkomitéen for UNESCO – FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. En erfaring han gerne vil bringe i spil i forbindelse med større fondsansøgninger i EU. Og det er netop dét, et netværk kan, understreger Jonas Lysgaard.

”Nogle er skarpe på policy, mens andre er gode til det kvalitative eller det kvantitative. Når vi samler kræfterne, kan vi supplere hinanden og få idéer til projekter og lave bedre ansøgninger.”

Kick-off-dagen gav også Jeppe Kiel fornyet energi til de mange spændende projekter forude.

”Det var en fantastisk dag! Det var virkelig dejligt at være så mange forskere samlet. Noget, som jeg særligt tog med mig, er den gode energi, folk kommer med,” siger han.

Også Marie Kolmos oplevede en gejst på dagen:

”Man kunne mærke, at alle længes efter et fælles forum, hvor vi trækker i samme retning,” forklarer hun.

Som mennesker står vi globalt over for udfordringer, som vi alle er forpligtede til at løse, understreger hun. Og her er uddannelse en stærk og vigtig indgang til at danne kommende generationer til det, de skal vokse op til.

UBU er vigtigere end nogensinde

Og det er der brug for, hvis man spørger Jeppe Kiel. Også han mener, at arbejdet med UBU er ”ekstremt vigtigt”.

”Vi har en planet og et miljø at passe på, så vi er nødt til at tænke anderledes for at skabe en bæredygtig fremtid. Mit arbejde er præget af UNESCO’s værdier om fred og globalt medborgerskab, som også er helt centrale i arbejdet med UBU – og desværre vigtigere end nogensinde,” understreger han.

Jonas Lysgaard bakker op. Han er glad for, at han nu kan henvise til et dansk netværk og pege folk videre til nogen ressourcepersoner, de kan tale med.

”Med etableringen af det nye forskernetværk, føles det som om at mit UBU-arbejde skifter gear!”

Han vil gerne bruge de næste mange år af sit arbejdsliv på arbejdet med at sikre uddannelse for bæredygtig udvikling.

”Jeg tror på, at det er en af de mest afgørende samfundsopgaver, vi står overfor.