Hvis du bor ud til kysten, så kender du måske til frygten for oversvømmelser. Det vil tre elever fra Lemvig gøre noget ved.

Derfor har de opfundet et helt nyt vandrørsystem, der både klimasikrer i forbindelse med oversvømmelser, men som også sorterer vanddyr og skrald fra overskydende vand. På den måde kan vanddyr transporteres tilbage i naturen, skraldet kan affaldssorteres, og vandet kan filtreres og transporteres til vandhaner i boliger eller til landbrug.

Eleverne hedder Ronja Vejgaard, Karla Jakobsen og Mathias Lee. De er 11 år, klassekammerater og går i 4. klasse på Christinelystskolen i Lemvig. Idéen er de selv kommet på, og den kommer af et lokalt problem, som eleverne selv kender til.

”Vi har en mur nede ved havnen, der skal hjælpe med, at der ikke kommer oversvømmelser,” siger Karla Jakobsen med henvisning til højvandssikringen ved Lemvig Havn, der er bygget for at klimasikre byen.

Eleverne præsenterede deres opfindelse på Børnenes Klimamøde 2025, der blev afholdt på Klimatorium i Lemvig den 13. juni. Klimatorium er Danmarks internationale klimacenter, der samler viden om klima og formidler det til befolkningen. Over 300 børn fra hele landet var mødt op til dagens store arrangement, mens tusinder af elever fulgte med via livestreams fra deres klasseværelser.

Der var fuld gang i idéværksted, klimaquiz og kreative aktiviteter, hvor børnene sprudlede med løsninger på fremtidens klimaudfordringer. Og dét er netop hele formålet med arrangementet, lyder det fra Sarah Lund, der er bæredygtighedschef i Klimatorium.

”Vi skal tænke børnene ind i løsningerne på klimaudfordringerne, og samtidig gøre det sjovt. Vi har de her børn med gode hoveder, der kan stille nogle rigtig gode spørgsmål, som er gode for os voksne at reflektere over,” siger hun.

I børnehøjde

Eleverne fra Lemvig har i to uger op til klimamødet været dybt begravet i projektet, hvor de har idéudviklet, tegnet, regnet og arbejdet med pap, tuscher og lim for at lave den bedste udstillingsmodel.

”Det har været sjovt. Nogle gange kunne det godt være lidt stressende at finde ud af, hvad næste skridt skulle være,” siger Karla Jakobsen.

Det er da også meningen, at det skal være sjovt for eleverne at finde på løsninger på en ellers kompliceret og alvorlig klimakrise, der – måske – kan gøre børn bange for fremtiden.

Eksperter peger på, at flere og flere børn føler tristhed, frygt, skam, afmagt og utryghed, fordi de bekymrer sig om klimaforandringernes effekt.

En undersøgelse af Unicef Danmark og Institut for Menneskerettigheder viser endda, at hver tredje skoleelev oplever bekymringer om klimakrisen i hverdagen.

”Jeg bliver nogle gange overrasket over, hvor meget børn ved om krig og klimakrise. Med Børnenes Klimamøde vil vi gerne undgå, at børnene bliver helt triste og trækker sig i arbejdet med klimaet,” siger Sarah Lund.

For at skabe en god ramme for eleverne var DR Ultra og MGP-vært Jonas Madsen vært for dagen, hvor han med sin kruset signaturfrisure og farverigt tøj klimaquizzede på scenen, uddelte præmier og stillede spørgsmål til publikum.

Han fik trofast hjælp af Sarah Lund, der formidlede klimaudfordringerne og -løsningerne i et børnevenligt perspektiv.

”Lidt ligesom, at vi har en dyne, når vi skal sove, så har Jorden en masse luftlag omkring sig, der gør, at Jorden holder på varmen,” forklarede Sarah Lund blandt andet på scenen.

Eleverne fra Christinelystskolen følger da også med i verdenssituationen. Hver morgen starter klassen med at se Ultra Nyt, og de er helt klar over, at vi mennesker bruger flere af naturen ressourcer, end naturen kan holde til.

”Vi har jo ikke en fremtid, hvis vi ikke gør noget. Det kan godt være, at nogle taler om, at vi kan bo på Mars, men det kommer til at tage rigtig lang tid at bygge alt det op, vi har her. Derfor er det nok bedre, hvis vi bare bliver på Jorden,” siger Ronja Vejgaard.

Karla Jakobsen nikker anerkendende:

”Man kan jo ikke være på en planet, der er fyldt med skrald, og vi kan heller ikke blive ved med at save træerne ned. Så ender det bare med, at træerne ikke kan producere ilt til os, og så bliver Jorden et dårligt sted at bo.”

Mathias Lee er helt enig med sine to klassekammerater og kommer med en lille opfordring:

”Jeg tror, at der er mange, som ikke ved, hvad klimaet betyder for os. Hvis vi nu alle sammen gjorde en indsats, så kunne vi leve på den her planet i meget længere tid,” siger han.

Vigtigt for klimaet

Elevernes klasselærer Else Munksgaard har arbejdet sammen med eleverne omkring deres projekter, og hun deltog selv i klimamødet.

”Når vi sætter 14 dage af til projektet, gør det, at eleverne virkelig kan udvikle deres idé og lære at samarbejde,” siger hun og fortsætter:

”Eleverne ved meget om klima, og her får de lov til at tænke stort, og så oplever de, at de faktisk kan byde ind med noget, og at deres idéer bliver taget seriøst.”

Else Munksgaard har bemærket, at eleverne har været særligt engageret og opslugt af deres projekter i ugerne op til selve klimamødet.

”Jeg er imponeret over deres samarbejdsevner og den måde, de går ind i projektet på. Der kan godt opstå nogle diskussioner, men så når de til enighed, og jeg kan se, at de faktisk er stolte af deres produkt alle sammen.”

At der opstår diskussioner, passer også ret godt ind i Karla Jakobsens svar, da hun bliver spurgt om, hvad det sværeste ved projekter har været:

”Det var at blive enige,” siger hun.

Et evigt problem der gælder selv de fremmeste beslutningstagere, når de skal forsøge at gøre noget ved klimakrisen.

Alligevel nåede eleverne til enighed, og selvom klimamødet også faldt i god jord, så har arbejdet med projektet helt sikkert fyldt mest for de tre opfindere.

”Det sjoveste har været at bygge og være kreativ med modellen og finde på en masse idéer,” siger Ronja Vejgaard.

Det er hendes to klassekammerater enige i.

Nu er deres model blevet udstillet i Klimatorium sammen med en masse andre innovative projekter. Her skal modellerne inspirere voksne til at turde at tænke ud af boksen, når de skal komme med nye idéer til mulige klimaløsninger.