Klimaforandringer topper listen over de unges bekymringer. Det har vi snart hørt mange gange – og det giver da også god mening. Klimakrisen er et globalt kæmpeproblem, som det kan føles svært at gøre noget ved, hvis man er en 18-årig, dansk gymnasieelev. Og det kan samtidig let føles lidt ensomt.

Men det behøver det slet ikke at være. Det er nemlig ikke kun på de store, internationale FN-klimatopmøder, der bliver snakket klimahandling – det gør der også på et dansk klimatopmøde for gymnasieelever.

Over 160 elever fra 42 forskellige gymnasier var i slutningen af februar samlet til Gymnasiernes Klimatopmøde i Vejle – et arrangement, som den elevpolitiske organisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, står bag.

”Rigtig mange elever er bekymrede for klimaforandringerne,” lyder det fra DGS’ forperson, Joachim Stærk Ekstrand Federspiel. ”Og vi kan også se, at STX-elever er mere bekymrede end andre elever på ungdomsuddannelser.”

Klimatopmødet er derfor sat i verden for at sætte fokus på, hvordan man som gymnasieelev kan gøre en forskel i klimakampen – og hvordan man kan gøre sit eget gymnasie mere bæredygtigt, uanset om det drejer sig om tøjbyttedage eller solceller på tagene. Og så kan det hjælpe på følelsen af bekymring, mener forpersonen.

”Hvis man føler, man sidder alene med det på sin egen skole, kan det være enormt inspirerende at deltage i sådan en dag, hvor man kan se så mange elever engagere sig i dagsordenen,” siger han.

Håbefuld for fremtiden

En af de elever, der var rejst langt fra København til Vejle, er Lukas Karademir på 18 år. Han går i 3.G på Falkonergårdens Gymnasium, hvor han er med i et såkaldt klimaråd, der arrangerer grønne initiativer på gymnasiet.

Og så er han en af dem, der godt kan føle, at det er lidt ensomt at stå over for den kæmpe, som klimakrisen er, uden at kunne skrue på de helt store knapper, der egentlig skal til, for at vi undgår en vildere og varmere verden.

“Man føler ofte, at man er meget alene. På vores gymnasium er vi omkring 1.000 elever, men vi er kun 15 i klimarådet,” fortæller han, da han bliver fanget i en pause på klimatopmødet. Men han tilføjer: ”Bare det at se andre ligesindede unge, der også engagerer sig, det er motiverende. Og så er det en lettelse ikke at sidde helt alene.”

Og derfor kan han også komme med den opløftende udtalelse:

“Jeg er håbefuld for fremtiden – det er fedt at se så mange mennesker samlet.”

Et udsolgt klimatopmøde

Dagen i Vejle bød på en blanding af vidensdeling og erfaringsudveksling fra elever på gymnasier i hele Danmark, oplæg fra biologen Alexander Holm, hilsener fra både klima- og miljøministeren og workshops om klimahandling lokalt på gymnasierne.

”Vi havde rigtig mange fremmødte, der havde taget deres gåpåmod med og generelt var klar til at snakke om klima, diskutere det og indtage en masse viden om klimaudfordringer, og hvad de kan gøre lokalt. Det var en rigtig god dag, hvor jeg tror, vi fik inspireret rigtig mange til at lave lokal klimahandling,” lyder vurderingen fra Joachim Stærk Ekstrand Federspiel dagen efter.

Og mange elever var tydeligvis interesserede, for op til klimatopmødet, der fandt sted for fjerde gang, blev alle pladserne revet væk – og det overraskede egentlig ikke folkene bag i DGS.

”Det må jeg sige, jeg havde regnet med,” siger forpersonen. ”Vi oplever jo en kæmpestor interesse for klimadagsordenen blandt gymnasieelever.”

Tøjbyttemarked og plante træer-dag

Endnu en elev, der var rejst langt for at deltage på klimatopmødet i Vejle, er 18-årige Birgitte Omari fra 3.G på Nykøbing Katedralskole. Her er hun også med i et klimaråd, og hun har altid været ramt af klimabekymring, fortæller hun.

”Jeg har tænkt, åh nej, hvad kommer der til at ske? Hvad kan jeg gøre? Hvordan kan jeg gøre noget?” siger hun og tilføjer: ”Det er også derfor, jeg er glad for, at der er et klimaråd på skolen, som jeg kunne deltage i, hvor jeg kan lære noget og rent faktisk gøre noget. Selvom det ikke føles så stort nationalt, så gør jeg i hvert fald noget lokalt.”

Birgitte Omari er blandt andet kommet tilbage fra klimatopmødet med en idé til et tøjbyttemarked og en plante træer-dag, hvor der kan blive gjort lidt for biodiversiteten på skolen.

”Hvis man føler, man har klimabekymringer, så gør endelig noget i stedet for at holde tilbage og scrolle på de sociale medier – ræk ud til nogen, tag til de her klimatopmøder, for man lærer virkelig en hel masse, og det er i hvert fald en start,” siger hun.

Solceller og grøn mad

Fra den modsatte ende af landet var 19-årige Lærke Kirkegaard taget til Vejle fra Ringkøbing Gymnasium. Hun går også i 3.G, og så er hun både forperson for elevrådet på sin skole, ligesom hun også er med i ungdomspartiet Unge Moderater.

Det er netop gennem sit politiske engagement, at hun er blevet interesseret i klimahandling, og så er hun enig i, at det er godt at være med i et fællesskab, hvis man savner klimahandling.

”Det er klart, klimakrisen er et globalt problem, så det kan godt føles svært, hvad man kan gøre som individ. Men jeg synes, der er mange fællesskaber, hvor man kan snakke sammen om de ting, der rør sig, og erfaringsudveksle,” siger hun.

Og klimatopmødet for gymnasieelever er altså en af dem – og her fik hun helt konkrete idéer med hjem til sit eget gymnasium.

”Nogle skoler havde fået solceller på tagene – det var enormt inspirerende at høre om – og nogen var lykkedes med at lave loppemarkeder eller grøn mad i deres kantiner,” siger hun. ”Så det betyder, vi måske også kan være med til at ændre noget.”