Af Nanna Jordt Jørgensen, Partnerskabet for Dagtilbud

Langt de fleste børn i Danmark går i daginstitution. I vuggestuer og børnehaver grundlægges den dannelse og socialisering til fællesskab og de orienteringer mod samfundet, som resten af uddannelsessystemet bygger videre på.

I UBU-partnerskabet for dagtilbud har vi som vision, at bæredygtighed bliver en integreret del af faglighed, værdigrundlag, organisering, drift og hverdagsliv i landets daginstitutioner. For øjeblikket er partnerskabet særligt optaget af, hvordan bæredygtighed i højere grad kan integreres i den pædagogiske faglighed.

I denne tid diskuterer politikere og fagfolk rammerne for en ny pædagoguddannelse. I partnerskabet er vi optaget af, at den nye pædagoguddannelses formålsparagraf får fokus på pædagogers faglighed i forhold til at danne børn til aktivt medborgerskab i et demokratisk og bæredygtigt samfund. De nye pædagogers orienteringer og kompetencer er helt centrale, hvis bæredygtig dannelse skal styrkes bredt i alle landets daginstitutioner.

Men paragraffer i bekendtgørelse gør det selvfølgelig ikke alene. På et helt lavpraktisk niveau, oplever vi i partnerskabet, at pædagogisk personale i daginstitutioner savner let tilgængelige idéer til tilgange og aktiviteter, som sætter fokus på bæredygtighed i daginstitutionens hverdagsliv. Derfor arbejder partnerskabet lige nu med en publikation, som samler eksempler og idéer til pædagogik for bæredygtighed i daginstitutionen. Det handler for eksempel om, hvordan institutioner kan arbejde bredt og helhedsorienteret med bæredygtighed (både social, økonomisk og miljømæssig), hvordan omsorg for naturen kan styrkes gennem et fokus på biodiversitet på legepladsen, hvordan man kan sætte klima på dagsordenen, og hvordan forældre kan involveres.

Arbejdet med publikationen har udvidet vores blik for de mange gode erfaringer, der allerede findes i institutionerne. I daginstitutionerne er der masser af konkrete idéer til, hvordan viden om og forståelse af naturens processer kobles til omsorg og empati gennem kropslige, sanselige, legende, følelsesmæssige, æstetiske og demokratiske læreprocesser. Ligeledes viser daginstitutionernes arbejde, hvordan hverdagens rutiner og ansvar kan blive en central del af en bæredygtige dannelse. Vi håber, at aktører andre steder i uddannelsessystemet også vil få øje på, lade sig inspirere af og bygge videre på de bæredygtige dannelsesprocesser, som spirer i dagtilbudspædagogikken.