Af Signe Højsteen, tovholder på UBU-partnerskabet for folkeoplysning og politisk konsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Stine Christensen, udviklingskonsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd

Når man går ind i et laboratorium, forventer man ikke færdige svar. Man forventer forsøg. Fejl. Justeringer. Og netop den tilgang tog vi med os til konferencen Bæredygtigt Laboratorium på Brandbjerg Højskole i efteråret. For hvis bæredygtighed skal være mere end velmente ord, skal den testes i praksis.

Konferencen var arrangeret af UBU-partnerskabet for Folkeoplysning og samlede deltagere fra skoler og foreninger på tværs af sektorer. Forskellige sammenhænge, forskellige målgrupper – men med et fælles ønske at udvikle grønne aktiviteter, der faktisk kan fungere i hverdagen. Ikke som visioner på papir, men som handlinger, der kan mærkes.

Allerede fra starten stod det klart, at dette ikke var en konference, hvor man lænede sig tilbage og lyttede. Rummet var tænkt som et eksperimenterende udviklingsrum. Et laboratorium i ordets egentlige forstand. Her blev bæredygtighed ikke behandlet som noget, man taler om, men som noget, man gør.

Deltagerne blev præsenteret for en række konkrete eksempler på grønne initiativer, som allerede er forankret i praksis. Eksemplerne var vidt forskellige – og netop derfor så vigtige. En bæredygtig bogklub på et bibliotek, hvor litteratur om grøn omstilling bliver afsæt for refleksion og handling. En efterskole, der fremstiller egne rengøringsmidler som en naturlig del af skolens daglige praksis. En ungdomshøjskole, der omdanner landbrugsjord til skov. Og flere andre initiativer, der hver især viser, hvor bredt folkeoplysningen spænder, og hvor mange indgange der er til grøn omstilling.

Alle eksemplerne blev diskuteret, udfordret og brugt som inspiration til videreudvikling og nye samarbejder. Og med afsæt i disse eksempler og i deltagernes egne erfaringer og udfordringer blev der arbejdet på kryds og tværs med at udvikle idéer til projekter, som kunne leve videre efter konferencen. Her blev det tydeligt, at bæredygtighed ikke kan implementeres som et færdigt koncept. Den skal formes lokalt, i den konkrete hverdag, med de mennesker og ressourcer, der er til stede.

Et særligt element i konferencen var Den Grønne Hule – et feedbackformat inspireret af tv-programmet Løvens Hule. Her kunne deltagerne præsentere deres projektidéer og få kvalificeret sparring fra et panel bestående af efterskoleelever, fagpersoner fra UBU-partnerskabet og højskolesektoren samt en facilitator med erfaring i grøn omstilling. Panelet stillede nysgerrige og konstruktive spørgsmål med fokus på realiserbarhed, samarbejdsmuligheder og forankring i hverdagen. Samtidig bidrog de øvrige deltagere aktivt med erfaringer og forslag. Resultatet var en åben dialog, hvor idéerne ikke blot blev vurderet, men styrket og videreudviklet.

For os stod det klart, at styrken i Bæredygtigt Laboratorium netop ligger her – i mødet mellem idé og praksis. Mellem ambition og virkelighed. Og i erkendelsen af, at grøn omstilling ikke sker alene, men i fællesskab.

En af deltagerne satte ord på dagens udbytte på en måde, der ramte ret præcist: “Der er bare god energi og optimisme i, at vi går herfra med et produkt og et arbejde, der er sat i gang. Det var ikke bare endnu en konference.”

Det var netop pointen. Dagen skulle give et afsæt for handling – og for videre arbejde og ikke mindst samarbejde. Ikke et punktum, men et komma. Hvis bæredygtighed skal rykke noget, kræver det, at vi tør arbejde med den som et fælles eksperiment. Og at vi accepterer, at vejen frem ikke altid er lige – men at den bliver til, mens vi går den.