Af Birgitte Vestermark, UBU-partnerskabet for gymnasiale uddannelser

Stemningen var i top, da 140 gymnasieelever, lærere og ledere den 24. april mødtes på Nyborg Gymnasium til en inspirationsdag for alle Klimaalliancens medlemsskoler. Medlemsdagen var planlagt til at falde sammen med Den Nationale Klimahandledag og havde til formål at videndele, inspirere og skabe netværk på tværs af gymnasier og klynger.

Medlemsdagen var den foreløbige kulmination på en grøn udvikling i gymnasiesektoren, der i de sidste år har taget gigantiske skridt fremad. Mere end to ud af tre almene gymnasier er i dag medlem af Gymnasieskolernes Klimaalliance, der med en fondsbevilling fra Villumfonden i ryggen har været optaget af at videndele gode initiativer og undervisningsforløb og skabe netværk mellem gymnasier over hele landet.

Formålsparagraf og efteruddannelse

I sommeren 2023 skrev politikerne miljø og klima ind i gymnasiernes formålsparagraf, og dermed var et af de vigtigste ønsker fra partnerskabet opnået. Siden har vi fokuseret på at støtte gymnasier og undervisere i at leve op til den nye formålsparagraf.

I efteråret 2024 stablede partnerskabet et pilotprojekt på benene, som samlede lærere fra hele landet til et kursus i, hvordan man får bæredygtig handlekompetence ind i undervisningen og dermed realiserer tankerne om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, og integrerer det i den daglige undervisning.

Pilotprojektet blev arrangeret på meget kort tid, men erfaringerne herfra er så gode, at kurset nu udbydes igen til efteråret i større skala og tre forskellige steder i landet for at gøre det nemmest muligt for underviserne at deltage.

Kurset består af et to dages internatforløb, en separatundervisningsdag og et halvdags online møde fordelt udover nogle måneder, så deltagerne har mulighed for at udvikle og tilrette deres undervisningsforløb i takt med, at de får nye input og inspiration fra kursets undervisere og de øvrige deltagere.

Handling motiverer

Selv om flere og flere gymnasier i disse år hopper med på den grønne bølge, opretter miljøråd og/eller ændrer driften i en mere bæredygtig retning, så er udviklingen stadig meget drevet af lokale ildsjæle og et af de spørgsmål, der optager organisationerne i Gymnasiepartnerskabet er i høj grad, hvordan man motiverer den store brede gruppe af elever og lærere, der enten er ligeglade eller ligefrem trætte af at høre om klimadagsordenen.

Vi har i partnerskabet endnu ikke fundet svaret, men et af de bud, der ser ud til at have noget resonans er, at handling virker motiverende. Det kan let virke næsten uoverstigeligt og handlingslammende for eleverne at blive præsenteret for dystopiske fortællinger om en klode, der overopheder og drukner i enorme mængder nedbør.

Men hvis eleverne føler, de får redskaber til at ændre deres hverdag, og at de sammen med andre handler aktivt for at gøre en forskel, så har det stor betydning.

Det ser vi også på Gymnasiernes Klimahandledag, som her til september skal køre for tredje gang på landets gymnasier. Det enkelte gymnasium tilrettelægger selv dagen ud fra de ressourcer og den tid, de har til rådighed og ud fra hvilke muligheder, der er i lokalområdet. Men ofte indeholder dagen en bred vifte af faglige oplæg, repair-caféer, strikkeworkshops, grøn mad eller cykelreparation.

Men der er også eksempler på, at gymnasieeleverne har brugt Klimahandledagen til at kaste sig ud i at plante klimaskov, lave kvashegn eller bygge insekthoteller og flagermusboliger. Og netop de meget håndgribelige projekter går rent ind hos eleverne.

Som naturgeografilærer Niels Vinther sagde, mens han stod med elever, der hamrede og borede og skruede:  ”Det er første gang, jeg har oplevet at undervise elever i 90 minutter i træk, uden at nogen spørger om en pause.”