
21 maj, 2025
Klumme: Klimadannelse er almen dannelse
Bæredygtighed skal være et dannelsesmål i alle folkeskolens fag – ikke som et særskilt fag, men som en grundlæggende del af undervisningens formål og indhold. Det mener UBU-partnerskabet for grundskolen, der arbejder for at give lærerne adgang til relevante materialer, kompetenceudvikling og netværk.
Af Niels Jørgen Jensen, UBU-partnerskabet for dagtilbud
I UBU-grundskolepartnerskabet, der er et stærkt fællesskab af 38 forskellige organisationer, er perspektiverne på undervisning klare: Der er et behov for at oplyse og uddanne eleverne til, hvordan klimaforandringernes konsekvenser kan begrænses.
For det ér de samme børn og unge, der vil blive kraftigt påvirket af klimakrisen, og disse unge har derfor et stort behov for at forstå årsagerne til klimaforandringer, tilegne sig handlekompetencer og på tværs af fag selv kunne bidrage med idéer og metoder.
Klimadannelse er at betragte som en del af den almene dannelse. Eleverne skal med en forståelse for klimaforandringerne, klædes på til deltagelse, medansvar og kritisk tænkning i et demokratisk samfund.
Så hvordan kan bæredygtighed stå centralt i fagenes dannelsesfokus i skolen? Og hvordan øges for eksempel adgangen til kvalitative undervisningsmaterialer på dette felt?
To konkrete projekter i søen
I UBU’s grundskolepartnerskab er vi gået i gang med to konkrete projekter, der netop fokuserer og finder svar på disse to udfordringer.
Det første projekt fokuserer på, hvor lærerne finder kvalitative materialer, der rummer en pædagogisk og didaktiske tilgang, der fokuserer på bæredygtighed? Materialer med fokus på nøglebegreber som kundskaber og elevinddragelse, og som gennem en anvendelsesorienteret undervisning fører til et elevengagement, der kan være et afgørende grundlag for et bæredygtigt samfund. Materialer til en undervisning, der skaber mulighed for, at eleverne selv er med til at gøre sig tanker om, hvordan fremtiden skal se ud.
Dette projekt kobles direkte sammen med lærernes mulighed for kompetenceudvikling. Hvordan kan lærerne sætte fagene i spil på nye måder og som rummer fokus på bæredygtighed i fagene?
Projektet skal give lærerne mulighed for deltagelse i kompetenceudvikling og mulighed for deltagelse i netværk på tværs af fag og landsdele. Deltagelse, der skal understøtte bæredygtighed som et dannelsesfokus i folkeskolen og som har den ambition, at et bæredygtigt fokus kan etablere sig som en del af en lærers kernefaglighed og som hele skolers udgangspunkt.
Projekterne skal gerne møde virkeligheden inden for det næste år.
Bæredygtighed skal ind i nye fagplaner
Den gode nyhed er, at disse projekter har fået en ny ramme at stå i, i virkelighedens folkeskole.
For folkeskolen skal have nye fagplaner.
Hvilket betyder, at muligheden for at påvirke fagenes formål, mål og indhold nu er til stede.
Og ikke mindst den didaktiske tilgang til arbejdet med fagene.
Regeringen og forligspartierne har besluttet at igangsætte en proces, hvor Fagplansudvalg med faglige eksperter og praktikere skal udarbejde nye fagplaner, samtidig med, at fagplansidéer afprøves og udvikles i praksis i skolen.
Målet er altså, at fagene ikke kun får nye indholdsbeskrivelser, men at de samtidig udsættes for en decideret fagfornyelse og dermed tilgang til skolearbejdet i undervisningen.
Det er her, at bæredygtighed kan og skal komme til at spille en rolle.
Undervisningen i skolen skal stadig give eleverne færdigheder og kundskaber og dermed give eleverne en forståelse for klimaforandringer, men samtidig er det politiske fokus, at fagene skal: ”forholde sig til de dannelsesudfordringer, der udgør store og væsentlige problemer som f.eks. klimaforandringer, miljøproblemer, samt demokrati og den teknologiske udvikling”, som det er beskrevet i vejledningen til fagplansarbejdet for alle folkeskolens fag.
Målet er altså ikke at sætte bæredygtighed på skemaet som et nyt fag i skolen, men at tænke det ind, som et dannelsesmål i alle fag.
Dette kræver ud over at skrive linjer ind i et faghæfte, at der sættes fokus på lærernes kompetencer og på tilbud i form at materialer til denne form for undervisning.
Nye muligheder åbner sig, men der skal presses på, og der skal sparkes døre ind for, at det i sidste ende bliver til virkelighed.
Projekterne i UBU-grundskolepartnerskabet kan derfor spille en vigtig rolle i det aktuelle og centrale arbejde i folkeskolen lige nu samtidig med, at de kan understøtte lærerne i forhold til deres kernefaglighed ved at vise veje til hvorfor, hvad og hvordan, der arbejdes med bæredygtighed i skolen.
SERIE: Pulsen på UBU-partnerskaberne
Over 80 organisationer er gået sammen i UBU-partnerskaberne for at få bæredygtighed ind i alle hjørner af uddannelsessystemet. Men hvad laver de otte partnerskaber egentlig? Og hvilke nye tiltag er på vej? I denne klumme-serie giver vi ordet på skift til partnerskaberne.
UBU-partnerskabet for grundskolen
Medlemmer af partnerskabet:
Afdelingen for Bæredygtig Udvikling, Københavns Kommune
Andlearning
Astra
Center for Grundskoleforskning (SDU)
Concito/Klimaambassaden
Danmarks Lærerforening
Danmarks Private Skoler (Privatskoleforeningen)
Danske Skoleelever
Den Danske UNESCO Nationalkommission
Efterskolerne Bæredygtighedskoordinator
Efterskolerne/Fælles Forandring
Energi & Vand – Greater CPH Living Lab
Engineer the Future
FN-Byen
FN-forbundet
Frie Skolers Lærerforening
Friluftsrådet/Grønt Flag – Grøn Skole
Friskolerne
Geopark Det Sydfynske Øhav
Gyldendal
Haver til Maver
Hundested Skole
KL
KP Læreruddannelsen
Lærer og Udvikler Didaktiske Forløb med NOAH
Lærerstuderendes Landskreds (LL)
Leg med IT
Natur & Ungdom
Oxfam IBIS/Hele Verden i Skole
PUC, SundSkole Aabenraa Kommune
Skolelederforeningen
UBU-Gruppen/Lærer på Damhusengens Skole
UCL
UNESCO Verdensmålsskoler
VIA University College
Verdens Bedste Nyheder
Vil du eller din organisation være med? Så kontakt:
Niels Jørgen Jensen: nije@dlf.org