Byggesektoren er en klimasynder.

Her hjemme i Danmark står byggeri for cirka 10 procent af vores CO2-udledninger. Det kommer blandt andet fra maskinerne, men også fordi de materialer, vores huse bliver bygget af – eksempelvis beton, mursten, stål og stenuld – kræver rigtig meget energi at fremstille.

Samtidig vil mange af os gerne bo på mere og mere plads. Der er altså brug for at bygge huse til fremtiden på en mere bæredygtig måde.

Det synes foreningen Lærlinge for Bæredygtighed i hvert fald.

”Vi har forskellige mærkesager, blandt andet at skabe mere opmærksomhed om alle de lærlinge, der sidder inde med spørgsmål om bæredygtighed,” siger Emmilie Joy Hansen, som er forkvinde for foreningen og selv er snedkerlærling. “Det er vigtigt, de bliver grebet i det, og det kan være udfordrende for mange faglærere i dag, fordi de ikke er blevet opkvalificeret i bæredygtigt byggeri.”

Ildsjæle bærer læsset

Ifølge Lærlinge for Bæredygtighed er der ikke nok undervisning i bæredygtighed i byggebranchen på de erhvervsskoler, hvor fremtidens tømrere, snedkere og murere bliver uddannet.

“Det, mange af os har oplevet, er, at vi har hørt om bæredygtighed på vores uddannelse, hvis vi har haft en faglærer, der har været en ildsjæl,” siger Emmilie Joy Hansen.

Og det er et problem, for hvis det er den enkelte underviser, der vælger, om eleverne skal opkvalificeres i bæredygtige teknikker, får eleverne på tværs af uddannelsen ikke det samme udgangspunkt. Desuden peger Emmilie Joy Hansen på, at det ikke skal være op til faglærerne selv at samle viden for kunne lære fra sig om blandt andet biomaterialer, mindre spild af byggematerialer, bedre ressourcer og lokale materialer.

”Det er sindssygt vigtigt, at det ikke bliver den enkelte faglærers ansvar at opkvalificere sig selv. Det er uretfærdigt overfor den enkelte lærling, der gerne vil gøre det anderledes. Så der skal flere faglærere på AMU-kurser og efteruddannelse, men lige nu er problemet, at der ikke er en fast linje for, hvad de skal uddannes i,” siger forkvinden.

Hun peger på, at der er brug for, at byggebranchen også skal komme på banen, så der kommer en større efterspørgsel, og at erhvervsskolerne bliver bedre til at invitere de aktører, som allerede arbejder med bæredygtighed ind i klasselokalerne.

Indtil det sker, har foreningen valgt at tage sagen i egen hånd og har som noget nyt stablet en højskole på benene.

Vil skabe en sneboldeffekt

Fra den 25. til den 27. oktober samles lærlinge og erhvervsskoleelever på Håndværkskollegiet i Horsens til en weekend, hvor de skal lære om forskellige bæredygtige teknikker.

”Vi vil tilbyde vores medlemmer og lærlinge alt det, vi selv brokker os over, der går for langsomt på skolerne og på vores lærepladser,” siger Emmilie Joy Hansen.

”Vi prøver at tilbyde nogle af de metoder, vi ved bliver store lige om lidt, og det sjove er jo, at for at finde ud af, hvad fremtidens byggeri bliver, så går vi tilbage og ser på de traditionelle håndværk og det, man har gjort før.”

Det drejer sig blandt andet om, hvordan man arbejder med kalkmørtel og lerpuds, hvordan man restaurerer gamle trævinduer, laver sin egen linolie, tækning og meget mere.

Men der er også plads til at have det sjovt – der er nemlig også folkedans på programmet.

”Der kommer også til at være denne her højskolestemning af fællesskab og af at løse tingene sammen, og at vi har et ansvar sammen. For mig er det den store driver, når man mærker et stort sammenhold om en kæmpe, uoverskuelig ting som bæredygtighed i byggebranchen,” siger Emmilie Joy Hansen.

”Vi håber, det skaber en sneboldeffekt, så folk bliver mere bidt af, hvor vi skal hen.”