En højskole, hvor naturdannelse ikke blot er et linjefag, men selve omdrejningspunktet for skolens identitet og hverdag. Hvor du som elev ikke bare lærer om bæredygtighed, men mærker den med alle sanser – og hvor din krop helt bogstaveligt er nedsænket i naturen.

Mads Algreen Torp er en mand med en mission. Han vil skabe en højskole, der går all in på den grønne profil.

”Jeg kiggede ud i landskabet for at finde en højskole, jeg virkelig gerne selv ville gå på. For alle os, der nørder natur og bæredygtighed og kommer med en baggrundsviden, men ønsker et fællesskab med andre ligesindede,” forklarer Mads Algreen Torp, der er uddannet naturfilosof og arbejder med grønt iværksætteri og formidling om menneskers forhold til naturen.

Sine barnesko trådte han i skovbunden i en naturbørnehave og en friskole, som lå i skoven. Og med en far, der er miljøbiolog, har han som barn med egne ord brugt flere vågne timer i skoven end uden for skoven.

”Jeg er blevet dannet i og med naturen. Når man sanser noget med både krop og sind, aktiverer det ens følelser. Og jeg har derfor en fuldstændig indgroet forståelse af, at vi skal passe på, at vi med vores handlinger ikke underminerer naturen og ikke overskride de økologiske balancer,” forklarer han.

Ikke bare endnu en grøn højskole

Sammen med sin specialevejleder Søren Riis, der er studieleder på Filosofi og videnskabsstudier på Roskilde Universitet og grøn iværksætter, og Anders Morten Christoffersen, der er forperson i Verdens Skove, har han derfor sat fulde sejl ind på at gøre hjertebarnet Højskolen for Naturdannelse til virkelighed.

Men hvorfor en højskole?

”En helt afgørende ingrediens i den grønne omstilling er lysten til at foretage den,” forklarer Mads Algreen Torp.

”Vi former vores syn og værdier igennem hele livet og særligt i vores uddannelsesinstitutioner. På en højskole, er der hverken pensum, krav eller karakterer, og man kan derfor tænke og arbejde mere frit og lystbetonet,” understreger han.

En hurtig søgning på nettet viser, at 16 højskoler allerede har natur og bæredygtighed som kernefag. Så hvorfor er der behov for endnu en grøn højskole?

Ifølge Mads Algreen Torp er det ”virkelig, virkelig godt”, at så mange højskoler har en grøn profil og det viser, at der allerede er øje for bredden. Målet med Højskolen for Naturdannelse er derfor ikke at vinde konkurrencen om at være grønnest, men et forsøg på at skabe et tilbud, der ikke eksisterer i dag.

”Mange højskoler har en bred, grøn profil eller nogle enkelte valgfag eller moduler i natur og bæredygtighed. Men vi har et særligt tilbud til de dybt engagerede, der ønsker at gå mere i dybden og arbejde med systemisk forandring frem for kortsigtede siloløsninger, som karakteriserer det stadie, den grønne omstilling er på i dag” forklarer Mads Algreen Torp.

Vil ændre vores syn på naturen

Eller som holdet bag højskolen selv formulerer det på hjemmesiden: ”Højskolen for Naturdannelse er specifikt målrettet de allerede engagerede, som vil fordybe sig i såvel den indre som den ydre økologi, dele erfaringer og tillære sig yderligere praktiske og teoretiske værktøjer til den grønne omstilling.”

Det kan lyde lidt abstrakt med ’indre og ydre økologi’, for hvad betyder det egentlig? Ifølge Mads Algreen Torp er såkaldt dybdeøkologi et kerneområde for den kommende højskole.

Begrebet blev udviklet af den norske filosof Arne Næss i 1970’erne. I modsætning til overfladeøkologi, som fokuserer på at løse naturproblemer uden at ændre de grundlæggende værdier og præmisser, ønsker dybdeøkologien at ændre menneskers syn på naturen og vores rolle i den.

”Kort sagt handler det om at leve i balance med naturen – med respekt, glæde og ligeværd, ikke dominans og egen vinding,” forklarer Mads Algreen Torp.

Siden 2. Verdenskrig har almen dannelse og demokrati været idealer, vi kunne samles om som nation og folk. Nu er turen kommet til naturen, som bæredygtigt grundlag for alt liv, mener Mads Algreen Torp.

Men hvad betyder det egentlig, at man som elev skal være ”nedsænket i naturen gennem fysisk tilstedeværelse som udgangspunktet for selve højskoleopholdet”?

Igen handler det om stedets pædagogik, forklarer Mads Algreen Torp.

”Sanserne og kroppen skal med til festen. Man skal kunne blive væk i naturen – helt nedsænket. Og det kan underviserne på højskolen hjælpe med at guide i,” uddyber han.

Han sammenligner det med, hvis man er på vandretur eller Roskilde Festival. Når man er væk flere dage, så kommer ens krop og sjæl ind i en bestemt modus – man bliver opslugt af oplevelsen og glemmer både tid og sted.

”Hvis din krop først kender det sted, så er det lettere at komme tilbage igen. Og være til stede i nuet i og med naturen,” mener Mads Algreen Torp.

Og det er det afgørende ved naturdannelsen, påpeger han. For når først kroppen ikke kan glemme, at naturen trækker i en, så kan ej heller hovedet glemme det. Og derved højnes chancen for, at naturens integritet tænkes med ind i de kommende finanslovsforhandlinger, infrastrukturplaner m.v.

”Tordenskjolds grønne soldater”?

Placeringen af højskolen er endnu ikke fastlagt – og det er ikke helt ligegyldigt, hvor den ender med at ligge.

”Stedet er enormt vigtigt, da det er hele højskolens essens og pædagogik. Man skal ikke tage ud i naturen, men være omkranset af den både nat og dag,” forklarer Mads Algreen Torp.

Drømmelokationen er derfor hans egen hjemstavn – det naturskønne område omkring Tystrup Sø syd for Sorø, der rummer et varieret landskab med urørt skov, enge, bakker og søer – og selvfølgelig et rigt dyreliv.

Og selvom højskolen endnu ikke har slået dørene op, bakker flere markante grønne organisationer og stemmer op om projektet, heriblandt Verdens Skove, Danmarks Naturfredningsforening, Lærlinge for Bæredygtighed og Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Risikerer I ikke at blive et ekkokammer af ”Tordenskjolds grønne soldater”, hvor dem, der allerede er dybt engagerede, bare bekræfter hinanden? Hvordan kan I sætte konkrete aftryk ude i samfundet?

”Jeg synes kun, at det er fantastisk, når nogen engagerer sig i den grønne dagsorden. Og vi ved jo, at både viden og oplevelsen af mestring er afgørende i unge menneskers dannelse og motivation til at handle,” siger Mads Algreen Torp.

Planen er, at eleverne både skal have hænderne helt ned i jorden og lære om artskendskab, selvforsyning og kreativ brug af naturens ressourcer, samtidig med at blikket løftes og forandringsrettede samarbejder ud i civilsamfundet etableres. Ligesom en række teoretiske fag som naturfilosofi, politisk aktivisme og grønt iværksætteri skal bygge ovenpå de praktiske erfaringer og skabe refleksion og perspektiv.

”Når du lagrer en erfaring i kroppen, så vil du også nemmere aktivt kunne bruge den erfaring senere i livet. Som højskole er vi altså med til at styrke elevernes handlekraft ude i samfundet ved at give dem konkrete værktøjer til at arbejde med både eksistentielle spørgsmål og de praktiske, politiske og æstetiske sider af dét at være menneske i en tid med økologisk krise,” forklarer Mads Algreen Torp.

Han fremhæver, at højskolen også kommer til at have et særligt fokus på omstilling af byggesektoren og derfor arbejder sammen med Lærlinge for Bæredygtighed for at tiltrække erhvervsskoleelever, som ellers måske ikke er den klassiske højskoleelev.

Planter frø til eftertiden

Og selvom lokationen endnu ikke er på plads, er planen stadig, at Højskolen for Naturdannelse slår dørene op for de første naturglade elever i løbet af 2026.

Til august arrangerer højskoleteamet sammen med skolekredsmedlemmerne fra Lærlinge for Bæredygtighed og Verdens Skove et pilotprojekt for 30-50 elever med fokus på byggematerialernes ophav og muligheder for at afprøve højskoleformatet.

Hvilken følelse håber du at stå tilbage med, når første hold elever tager fra Højskolen for Naturdannelse – og hvad håber du, at de vil tage med sig?

”Det er en række frø, vi planter til tiden efter os. Jeg håber at sende nogle unge mennesker ud i verden, der kan drage omsorg for hinanden og for naturen – for fællesskabet,” siger Mads Algreen Torp.

”Og så håber jeg at få åbnet folks øjne for, at naturen og roen er lige her uden for døren. Man behøver ikke tage på retreat på Bali. At åbne døren og se viben lande på engen foran mig – det kan give en enorm indre ro og glæde. Den nære natur er til stede her, lige nu, hvis vi kan lytte, sanse og se.”