Unge skal rustes bedst muligt til den fremtid, de skal leve i. Det var ambitionen, der i 2022 fik Københavns åbne Gymnasiet (KG) til at oprette to studieretninger med et særligt fokus på bæredygtighed. Det har været så stor en succes, at gymnasiet nu har udvidet med en tredje linje.

”Ingen af os kender fremtiden, men vi ved med sikkerhed, at bæredygtighed kommer til at spille en rolle – så det skal selvfølgelig også afspejles i den uddannelse, vi tilbyder de unge,” forklarer Mette Petrea, der er lektor og globaliseringskoordinator på KG – et af hovedstadens store gymnasier med knap 1.000 elever.

Hun mener, at de som uddannelsesinstitution har et afgørende ansvar for at give eleverne den viden og forståelse, der gør dem i stand til at tage ansvar for både planeten og fællesskabet.

”Vi vil gerne modvirke handlingslammelse blandt de unge og i stedet styrke deres handlekraft,” understreger Mette Petrea.

I de tre bæredygtige studieretninger – samfundsfag-engelsk, biotek og en såkaldt verdensklasse – gennemsyrer den grønne omstilling og socialt ansvar derfor alle fag.

”Eleverne lærer ikke kun om bæredygtighed, men også hvordan de kan bruge deres viden til at skabe forandring i både lokalsamfundet og verden omkring dem,” forklarer Mette Petra.

Væk med forbud og ind med nye greb

Hun understreger, at undervisning i bæredygtighed og klima ikke må blive en ”forbudsdiskurs”, for så står mange unge af.

”Vi skal væk fra det her med, at du ikke må det ene eller det andet. I stedet er det værd at tale om, hvorvidt det liv, vi lever i dag, er det gode liv. Og hvordan vi kan styrke fællesskabet.”

Og det behøver hverken være svært eller uoverskueligt, forsikrer hun. Det handler om, at lærerne er åbne over for at bruge nogle andre greb og gå til undervisningen på en anden måde, end de plejer.

”I engelsk kan man for eksempel skrive breve til skolens afrikanske sponsorbarn Filimina. I psykologi kan man arbejde med klimaangst. Og i dansk kan man dykke ned i, hvilket natursyn man havde i romantikken – og koble det til i dag,” forklarer hun.

Hun understreger, at ledelsens opbakning har været helt afgørende. Derfor er det heller ikke kun eleverne på de tre studieretninger, der møder “bæredygtighed” i hverdagen. Hele gymnasiet arbejder aktivt med grøn omstilling – fra bæredygtige studieture og grønne udvalg og byttebikse til bistader på taget, et udendørs klasselokale og vegetariske tiltag i kantinen.

Hun medgiver dog, at mens nogle lærere synes, at det hele er fedt, er der nogle, der har sværere ved det.

”Det kræver, at lærerne også har den kaosparathed, som man træner hos eleverne. For der er ikke nødvendigvis et facit, og nogle lærere kan derfor blive usikre på, om eleverne nu også får lært det, de skal,” forklarer Mette Petra.

Læreren som opdagelsesrejsende

Gymnasiet arbejder derfor med fem didaktiske principper for undervisning i bæredygtighed: De skal mere ud i naturen, der skal være mere tværfagligt samarbejde og mere projekt- og problemorienteret undervisning. Der skal arbejdes mere sammen med eksterne aktører, så eleverne kommer ud i nærmiljøet. Og så skal fokus flyttes væk fra individet og over på fællesskabet.

Og det har været virkelig givende for lærergruppen, mener Helene Dalbøl Bollerup, der er bæredygtighedskoordinator på KG og ansvarlig for arbejdet med didaktikken bag de nye studieretninger.

”Det sætter en ramme, som vi så kan følge op på, når vi holder lærermøder om arbejdet og udviklingen i de enkelte klasser – og så kan vi spørge ind til, hvordan det går med at komme ud af huset eller det tværfaglige samarbejde,” forklarer hun.

Hun er enig med Mette Petrea i, at det godt kan kræve lidt mod for nogle lærere at undervise ud fra de nye didaktiske principper. Det kræver, at man nogle gange kommer ud af sin komfortzone og ser sin lærerrolle mere som opdagelsesrejsende end som traditionel formidler.

”Vi skal i højere grad lade eleverne opdage verden omkring os og lade dem komme med nogle bud på løsninger og ændringer. Det kræver både mod og åbenhed fra lærerne – men også tid til forberedelse,” understreger Helene Dalbøl Bollerup.

Hun fremhæver to kollegaers ”helt fantastiske” projekt i naturområdet Sydhavnstippen, hvor eleverne arbejdede med digte, natur og broderi i samarbejde med en kunstner, en forfatter og det lokale genbrugscenter.

”Det kan måske godt virke flippet for nogle lærere at arbejde med natur og broderi i en faglig sammenhæng, men det var så fint et projekt, der smeltede meningsfyldt sammen med det poetiske og formidlende element i dansk,” forklarer Helene Dalbøl Bollerup.

Det kan godt føre til diskussioner i lærergruppen om, hvad faglighed overhovedet er, forklarer hun. Men hvis man ikke er villig til at sætte sig selv på spil og tænke undervisning ud af boksen, så får man ikke eleverne med, mener hun.

”Vi skal have deres sanser i spil og arbejde med undervisning, der taler til hele kroppen,” understreger Helen Dalbøl Bollerup.

Styrke lærernes kompetencer

I 2023 fik Københavns åbne Gymnasium midler fra Børne- og Undervisningsministeriet til et toårigt projekt om, hvordan grønt iværksætteri kan bruges i undervisningen for at styrke elevernes tro på, at de kan handle og bidrage aktivt til den grønne omstilling.

”Vi fandt ud af, at eleverne først for alvor bliver engageret og motiveret, når undervisningen er fagligt forankret og koblet til elevernes eget liv og hverdag. Og at det derfor er vigtigt at inddrage virkelige dilemmaer og håbefulde handlemuligheder – og pakke de moralske løftede pegefingre lidt væk,” forklarer Mette Petrea.

Projektet har givet anledning til mange gode faglige snakke og refleksioner i lærergruppen. Og gymnasiet har nu fået midler til endnu et projekt, denne gang sammen med den grønne tænketank CONCITO, der skal bygge videre på resultaterne.

”Vi vil styrke vores bæredygtighedsundervisning ved at investere i lærernes kompetencer. Derfor skal vi udvikle, afprøve og evaluere seks fagligt forankrede undervisningsforløb, som lærerne selv har budt ind med,” forklarer Mette Petrea.

I dansk skal der blandt andet arbejdes med en økokritisk analysetilgang, hvor litteratur og tekster bruges til at undersøge menneskets forhold til naturen. I de naturvidenskabelige fag undersøges klimaforandringernes betydning for Danmarks kyster. Og i idræt flyttes undervisningen ud i naturen, hvor eleverne skal sove i shelter og spille skovstratego.

”Efterfølgende vil vi gerne samle erfaringerne til et fagligt inspirationskatalog, så de er lette at bruge og videreudvikle – både internt og eksternt,” siger Mette Petrea.

Helene Dalbøl Bollerup mener, at efteruddannelse og kompetenceløft er ”alfa-omega” og glæder sig til at komme i gang med det nye projekt.

”Det vil helt klart give ny energi i lærergruppen. Og så tror jeg bestemt også, at eleverne kan mærke, når vi lærere er engagererede i det, vi står og underviser i.”

Og noget tyder på, at hun har ret. De unges interesse for de tre bæredygtige studieretninger er i hvert fald kun vokset de seneste år.

Helene Dalbøl Bollerups drøm er, at gymnasiet i fremtiden slet ikke behøver specifikke bæredygtige studieretninger, fordi bæredygtighed er inkorporeret i alle fag på alle linjer.

Der er vi dog ikke i dag, siger hun. Alligevel er hun håbefuld.

“Jeg håber og tror, at de første studenter fra vores bæredygtige studieretninger, som blev færdige i sommer, går ud i verden med større handlekraft, end de ellers ville have haft.”