”Så er klokken 12. Du kan strække armene op – og sænke dem igen. Du kan sidde eller ligge. Og lyt til det her moment. Det her liv, der strømmer igennem dig.” Lone Overby Fjorbacks rolige stemme lyder som en blød omfavnelse gennem Zoom-forbindelsen på min computer.

Vi er netop gået i gang med dagens meditation. 11 personer har logget sig ind på sessionen denne fredag. Der er helt stille. Alle mikrofoner er mutede, og mange kameraer er slukkede. Lone Overby Fjorback sidder udendørs i stilhed med lukkede øjne, blid vind i håret og septembersolen i ansigtet.

Hun er leder af Dansk Center for Mindfulness, der er et forskningscenter på Aarhus Universitet. Hver dag kl. 12 faciliterer hun 12 minutters meditation. Det foregår online, og alle er velkomne.

”Vi ved fra forskningen, at mindfulness og meditation kan forbedre din mentale sundhed. Og jo bedre du har det, jo bedre og mere reflekterede valg tager du også,” forklarer Lone Overby Fjorback, da jeg fanger hende over telefonen.

Bliv i de svære følelser

Hun har studeret og praktiseret yoga, meditation og mindfulness i en halv menneskealder. Og så er hun psykiater og har de seneste 15 år forsket i stress, angst og depression, og hvordan mindfulness og compassion-teknikker – altså i korte træk ens evne til at udvise omsorg for sig selv og omverdenen – kan være med til at forbedre den mentale sundhed.

For når du mediterer, træner du din opmærksomhed både indadtil og udadtil.

”Compassion betyder, at du ser det, der er svært, og du er motiveret til aktivt at gøre noget. Du ser klimaforandringerne, du kan mærke ubehaget i din krop, og du bliver motiveret til aktivt at arbejde for et bedre klima,” forklarer Lone Overby Fjorback.

Så i stedet for at blive afmægtig og lammet, kan teknikken hjælpe dig til at blive i de svære følelser og arbejde med dem – og at vende sorg og vrede til handling. Lone Overby Fjorback mener sågar, at meditation kan være med til at løse nogle af verdens store udfordringer som klima, krig og uretfærdighed.

”Mindfulness kan give os en pause fra stress, angst og depression, fungere som terapi – og hjælpe os til at forbinde os dybere med både hinanden og naturen.”

Og der er noget om snakken. Talrige studier viser, at når vi er til stede i naturen med et åbent sind, så skærpes vores sanser. Det skaber et nærvær og en oplevelse af en gensidig og omsorgsfuld relation. Og så viser forskning også, at blot otte ugers træning med evidensbaserede programmer kan forebygge og behandle stress, angst og depression.

Vi sætter aftryk i det uendelige

Der er gået seks minutter af meditationen, og Lone Overby Fjorbacks stemme bryder stilheden: ”Mærk åndedrættet helt ind i hjertet. Lad bevidstheden hvile i et helt åbent sind, og lad hjertet være åbent og frit.”

Mindfulness handler ifølge forskningslederen ikke kun om at kigge indad i sig selv – dybt ind i sindet, som Den lille Gumbas messede i satireprogrammet Rytteriet. Mindfulness handler i lige så høj grad om, hvordan du bruger din stemme, og hvordan du agerer i verden.

”Alle siger jo, at de elsker deres børn og naturen. Men der er noget galt med vores kærlighed, når vi i vores handlinger viser det modsatte gennem overforbrug og udnyttelse af naturen,” understreger Lone Overby Fjorback.

”Det, du gør, sætter aftryk i det uendelige. Og derfor er dine handlinger vigtige, fordi de bliver andres regning. Vi er det, vi gør – vi kan bidrage positivt eller blive andres regning.”

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er definitionen på mental sundhed en tilstand af velvære, der gør os i stand til at håndtere livets udfordringer, bruge vores evner, lære nyt, arbejde godt og bidrage til fællesskabet. Det er altså mere end blot fraværet af sygdom – det handler om at kunne trives og være en aktiv del af samfundet. Og det er netop pointen, mener Lone Overby Fjorback.

”Vi kommer til at skulle ændre både vaner og måder at tænke på. Her kan mindfulness hjælpe os med at forstå, hvem vi er, og hvordan vi handler i verden – så vi kan træffe mere reflekterede beslutninger. Og det gode er, at dét, der gavner vores mentale sundhed, er det samme, som også gavner klimaet.”

Unge og ældre dyrker ny Klimaklub

De seneste ti år har Lone Overby Fjorback og hendes forskerkollegaer derfor arbejdet med, hvordan mindfulness og meditation kan styrke de globale fællesskaber – og bruges til at skabe mere social- og klimaretfærdighed.

Det har blandt andet affødt en såkaldt Klimaklub, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Den Grønne Ungdomsbevægelse. Ligesom de daglige meditationer foregår det online hver mandag aften.

Seancen starter med 15 minutters meditation, som Lone Overby Fjorback sætter ind i en refleksionsramme – for eksempel at vi mennesker ikke er hævet over naturen. Derefter kobler to medfacilitatorer meditationen til klimakampen og social retfærdighed.

Klimaklubben er åben for alle, men ifølge Lone Overby Fjorback er det primært unge under 30 år eller ældre over 70 år, der deltager.

Omdanne frustration til handling

En af de unge, der startede som deltager, men nu er medfacilitator, er Emma Hewison, der er bachelor i antropologi og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse. For nogle år tilbage havde hun en tiltagende oplevelse af klimaangst og frustration. Hun tilmeldte sig et stilhedsretreat – faciliteret af netop Lone Overby Fjorback – og det gav hende blod på tanden og ændrede retningen i hendes liv.

”Jeg kunne virkelig mærke en forskel på hele min måde at gå til mine følelser på. Jeg troede, at jeg skulle blive ved med at være i en følelse af magtesløshed, men meditationen lærte mig at se det hele klarere – og omdanne min frustration til handling,” forklarer Emma Hewison.

Hun blev så begejstret for de nye indsigter, at hun nu er i gang med at tage en uddannelse i compassion under Center for Mindfulness på Aarhus Universitet.

Hun forstår godt, hvis nogen synes, at det kan lyde lidt langhåret og hippieagtigt. Og hun indrømmer da også, at hvis hun havde hørt andre fortælle det samme for nogle år tilbage, havde hun tænkt ”Ja ja, den er god med dig!” Men den er god nok, understreger hun.

Vi er nemlig ikke gode til at gå ind i vores følelser og være – altså virkelig være i det – for det er ubehageligt at forholde os til verdens tilstand.

”Når jeg sidder i stilhed og vender opmærksomheden indad, bliver det lettere at mærke, hvad der sker under tankemylderet, som slører mit blik og gør mig overvældet. Jo mere jeg tør gå ind i følelsen, jo klarere kan jeg se, hvad det i virkeligheden drejer sig om,” fortæller Emma Hewison.

Bruge vreden konstruktivt

Hun erkender, at meditation og mindfulness ikke er quick-fixes til at redde hele verden. Noget er ude af vores hænder, og noget bliver man nødt til at acceptere. Men alligevel mener hun, at meditation har et kæmpe potentiale i klimakampen og for os selv, hvis vi bruger det rigtigt.

”Vi hører ofte, at den lille handling ikke gør en forskel. Men det gør, at jeg bedre kan være i mig selv og mine følelser. Og dermed har mere overskud til at handle og lave klimaaktivisme, hvor vi skubber på nogle større strukturer. At meditere er også at skubbe på strukturerne,” understreger Emma Hewison.

Risikerer man ikke med alt den kiggen-indad og søgen efter sindsro at gøre det til et individuelt projekt – og lukke ned for sin indignation og vrede, som jo kan være vigtige drivkræfter for klimahandling, som vi har set med blandt andre Greta Thunberg?

”Jo, men jeg tror, det er en udbredt misforståelse, at mindfulness skulle være et individuelt projekt eller handler om at lukke ned for noget. Det er – ligesom Greta Thunberg – at have modet til at se på verden, som den er,” understreger Emma Hewison.

”Vi skal ikke undertrykke vreden, men lære at bruge den konstruktivt, så den ikke lammer, men driver, os – og det kan mindfulness hjælpe os med.”

Det ændrer dog ikke på, at hun stadig – og ofte – er vred på politikerne over deres ageren – eller mangel på samme. Men hun frygter, at vi kommer til at skabe yderligere polarisering, hvis vreden tager overhånd.

”Vreden kommer jo af en sorg og frustration. Men den kan også spænde ben. Hvis jeg forstår den anden parts baggrund og intention – og møder vedkommende med nysgerrighed fremfor vrede – kan jeg bedre gå i dialog og dermed skabe forandringer,” forklarer hun.

12 minutter om dagen

Deltagerne til fredagens middagsmeditation ser da også utroligt afslappede – og ikke særligt vrede – ud. Noget siger mig, at de har fat i den lange ende. Jeg kan i hvert fald mærke på mig selv, at den lille mentale pause på blot 12 minutter har givet ny energi og bedre fokus.

Måske kan du huske, da Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal tilbage i 2010 bad os alle om 12 minutter mere om dagen? ”Vi er nødt til at bede om mere af folks tid, rettere sagt skal vi arbejde 12 minutter ekstra om dagen,” lød det i den storstilede S-SF-plan Fair Forandring forud for det kommende folketingsvalg.

Men måske er det ikke 12 minutters ekstra arbejde, hverken du, Danmark eller verden har brug for. Måske er det vigtigere, at du bruger de 12 minutter på at sætte dig i skrædderstilling, lukke øjnene og trække vejret helt ned i maven.

”Så må du tage en dyb indånding og stræk op – stræk, stræk, stræk. Sænk armene. Tak for meditation. Det var 12 minutter. Tak for denne gang,” siger Lone Overby Fjorback, inden hun vinker og smiler til deltagerne bag skærmene og logger af.