Hvor meget længere bliver pollensæsonen på grund af den globale opvarmning? Hvornår bliver malaria en almindelig sygdom i Danmark? Og hvad sker der med vores tarmflora, hvis vi skifter til en mere bæredygtig og klimavenlig kost?

Disse spørgsmål og mange flere vil fremover være på pensum for de medicinstuderende på Københavns Universitet. I efteråret 2024 blev der nemlig indført en ny studieordning, der fastslår, at de kommende læger skal undervises i ”grundlæggende principper for global sundhed og bæredygtighed”.

Torben Lykke Sørensen, der er klinisk professor og studieleder på medicin på Københavns Universitet, har været en af penneførerne på den nye studieordning. Det danske sundhedsvæsen bidrager i høj grad til CO₂-udledning, og de kommende læger skal derfor bidrage til en grønnere fremtid, mener han.

”Jeg synes, at det er på tide, at vi får opdateret vores studieordning, så den afspejler og adresserer en af vor tids vigtigste dagsordener. Som alle andre brancher skal vi forholde os til vores, på mange punkter uhensigtsmæssige, ressourceforbrug ikke bare generelt, men også i   sundhedsvæsenet,” understreger Torben Lykke Sørensen.

Sundhedsvæsnet står for cirka seks procent af Danmarks forbrugsbaserede CO₂-udledninger, som er de drivhusgasser, der bliver udledt i produktion, transport og forbrug af alle de varer og serviceydelser, vi forbruger. De seks procent er næsten en fordobling siden 1990, og hospitalerne tegner sig, ifølge Danske Regioner, for den største andel.

Global opvarmning ændrer sygdomsbillede

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udråbt klimaforandringerne til den største trussel mod verdens sundhed i det 21. århundrede. Organisationen vurderer, at hvert fjerde dødsfald globalt nu skyldes forandringer i vores miljø, der kunne være forebygget, men i stedet forstærkes af klimaforandringerne.

De kommende læger skal derfor, ifølge Torben Lykke Sørensen, ikke kun undervises i, hvordan de kan være med til at reducere sektorens klimaaftryk ved at udskifte engangsartikler i plastik med genanvendeligt udstyr i metal.

”De studerende skal have en større viden om det ændrede sygdomsbillede, som den globale opvarmning medfører – også herhjemme,” understreger han.

2024 blev ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus det varmeste år, forskerne nogensinde har målt – med over 25 ekstremvejrhændelser rundt om på kloden.

Men hvad har oversvømmelser i Spanien, hedebølger i Etiopien og orkaner i USA at gøre med de danske medicinstuderende? En hel del, forklarer Torben Lykke Sørensen.

”Vi oplever måske ikke de mest ekstreme vejrtilfælde her, men vi ser flere hedebølger, mere luftforurening og oversvømmelser, der medfører både dødsfald og symptomer, som læger skal være opmærksomme på,” forklarer han.

Men også flere klimaflygtninge og klimaangst, som er et stigende problem særligt blandt danske unge, nævner Torben Lykke Sørensen som afledte effekter af klimaforandringerne, som kommende læger derfor også skal kende til.

Integreres i lægelivet

Målet med den nye studieordning er derfor, at klima og bæredygtighed integreres i alle kurser på medicinstudiet. En øvelse, der ikke er helt nem.

”Medicin er et fagtungt studie med mange krav, mål og eksaminer, så det kan være svært at få proppet mere på uddannelsen. Vores ambition er derfor ikke at lægge ekstra til – og dermed give underviserne og de studerende en ekstra ’byrde’ – men at få det integreret i de eksisterende fag og kurser,” forklarer Torben Lykke Sørensen og uddyber:

”Vi har fravalgt en model, hvor bæredygtighed og klima blev reduceret til et kursus eller valgfag, da vi mener, at den dagsorden er langt vigtigere. Det skal derfor integreres i fagligheden hele vejen rundt og være en naturlig del af din lægegerning.”

Ambitionen er, ifølge studielederen, at de studerende fremover skal støde på emnet mindst én gang om året.

Studerende savner højere ambitioner

Helena Udsen læser medicin på 10. semester på Københavns Universitet og er derudover aktiv i elevorganisationen Medicinstuderende for Klimaet. Hun hilser den nye studieordning velkommen.

“Det er virkelig positivt, at man tager hul på arbejdet med at implementere bæredygtighed på lægeuddannelsen,” siger hun.

Hun mener dog godt, at ambitionsniveauet kunne være højere:

”Når WHO understreger, at klimaforandringer er vor tids største sundhedskrise, så spiller vi simpelthen fallit, når vi som studerende kun skal møde emnet én gang årligt – det er seks gange i løbet af hele vores studietid,” lyder det fra Helena Udsen.

”I hvilke fag skal vi så ikke lære om klima og bæredygtighed?” spørger hun. ”Det påvirker jo sundheden hele vejen rundt – fra en længere pollensæson, over insektbårne sygdomme som TBE og malaria, der bevæger sig længere nordpå til pandemier og antibiotikaresistens,” understreger hun.

”Hvis en patient har en række symptomer, men ikke har været sydpå, bliver min diagnostiske tankegang eksempelvis ikke sporet ind på malaria, så vi risikerer at overse symptomer, hvis vi ikke er bevidste om, at sygdomsbilledet har ændret sig.”

På vegne af Medicinstuderende for Klimaet har hun derfor sammen med tre andre medstuderende skrevet et debatindlæg i Uniavisen, der kritiserer den nye studieordning for at være for vag med formuleringer som, at man som medicinstuderende skal kunne træffe ”bæredygtige beslutninger” og vide noget om de ”hyppigste importerede tropesygdomme”.

De studerende efterlyser derfor en konkret, målrettet og gennemskuelig plan for, hvordan bæredygtighed skal implementeres i undervisningen.

”Hvis man virkelig kun finder det fagligt relevant at belyse klimakrisen én gang om året, burde der i det mindste være konkrete rammer, der afspejler vigtigheden af emnet,” skriver de i debatindlægget.

Torben Lykke Sørensen forstår godt, at det kan lyde uambitiøst med en målsætning om at møde emnerne én gang om året, men han understreger, at det ikke er et endeligt mål mejslet i sten.

”Da både klima og sundhedssektoren løbende forandrer sig, ser jeg det som en dynamisk ting – eller første skridt – som vi må justere løbende og evaluere på,” siger studielederen.

Han fortæller, at bæredygtighed og klima indgår i den nationale kompetenceprofil for medicinuddannelserne i Danmark, der blev vedtaget sidste sommer. En kompetenceprofil opridser, hvilke kompetencer, viden og færdigheder en færdiguddannet læge skal have.

”Det viser, at der er bred enighed på tværs af uddannelsesinstitutionerne om, at dette er en vigtig dagsorden,” understreger Torben Lykke Sørensen.