Hvad går global opvarmning egentlig ud på? Hvad nytter det at affaldssortere? Hvordan kan man bygge bæredygtige huse? Det er den slags spørgsmål, elever og studerende bør få svar på, når de uddanner sig. Det mener de fleste danskere i hvert fald.

En ny undersøgelse fra analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion slår fast, at ni ud af ti danskere mener, at det er vigtigt, at studerende og elever undervises i bæredygtighed.

”De sidste seks år er der sket noget med folks bevidsthed om bæredygtighed og om klima- og biodiversitetskrisen,” siger Nadia Rathje.

Hun er læreruddanner på Københavns Professionshøjskole, tidligere leder af Den Grønne Friskole på Amager, og så har hun for nylig afleveret sin ph.d.-afhandling om bæredygtighed i uddannelsessektoren.

Ifølge hende har linket mellem bæredygtighed og uddannelse ikke altid været tydeligt for de fleste danskere. Men det har ændret sig – blandt andet fordi vi dagligt bliver konfronteret med triste nyheder om oversvømmelser og skovbrænde i vores europæiske baghave, smeltende is mod nord og døde fjorde i Danmark.

”Nu kan man se nogle sammenhænge, fordi det bliver tydeligere og tydeligere, at vi står i de her kriser, men også fordi det er komplekst at forstå og løse det. Og når noget er komplekst og vi ikke bare kender svarene, så bliver det også et pædagogisk ærinde,” siger hun.

At uddanne fremtidens borgere

Hvis man skal ændre på noget, så må man først lære om det. Sådan lyder det fra Nadia Rathje – og det er derfor, det er vigtigt, at både børn og voksne bliver uddannet i alt fra global opvarmning og at forstå de systemiske sammenhænge til hvordan man reparerer elbiler.

”Uddannelse handler om at uddanne fremtidens borgere og at uddanne dem til demokratisk deltagelse i samfundet. Det ligger dybt i mange mennesker, at de godt kan se, at hvis vi skal ændre noget og forandre, så må vi både have viden, færdigheder og kompetencer. Og vi må kunne forestille os alternativer,” siger hun.

Imens langt de fleste synes, at der skal undervises i bæredygtighed, er de fleste til gengæld i tvivl om, hvad der egentlig bliver gjort i undervisning i dag. Næsten halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen fra Epinion svarer nemlig, at de hverken er enige eller uenige i, om der bliver undervist tilstrækkeligt i bæredygtighed i dag.

Der er sket et ryk

Spørger man Nadia Rathje er der sket meget på det her område i de seneste år.

”UBU-partnerskaberne er jo virkelig et godt eksempel på, at der er sket et stort ryk,” siger hun.

UBU står for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Det er et partnerskab af over 80 organisationer på tværs af hele uddannelsessektoren, som arbejder for at danskere i alle aldre bliver uddannet til fremtiden. Sekretariatet hører under Verdens Bedste Nyheder.

”At 80 organisationer kan samles og rykke på det politiske område og sikre opmærksomhed, så det får finansiering, det er superinteressant, og det er noget, der rykker. Det er et godt eksempel på positiv aktivisme og at ændre noget nedefra. Det tror jeg egentlig sker i det små på rigtig mange uddannelsesinstitutioner,” sider Nadia Rathje.

Hun nævner også, at der i senere år er kommet både flere konferencer, seminarer og undervisningsforløb om bæredygtighed i uddannelsesverdenen.

”Der er absolut en voksende interesse indenfor det her område,” siger hun.

Signe Tolstrup Mathiesen er koordinator for partnerskaberne for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, UBU, og hun er glad for, at langt de fleste danskere synes, det er vigtigt, at bæredygtighed skal på skoleskemaet.

”Det siger noget om, at flere og flere kan se, at der er behov for bæredygtig udvikling og grøn omstilling, og at det også handler om, hvad vi lærer vores børn om i skolen,” siger hun.