I dag får danske unge lov til at tegne, designe, bygge, og teste deres egne vindmøllevinger. Energi & Vands Science Center, et uddannelsespartnerskab mellem HOFOR og Københavns Kommune, har nemlig lanceret et forløb på baggrund af samarbejde med vindeksperten WindEurope. Samarbejdet har nu også kastet et komplet undervisningsmateriale af sig, som kan bruges af skolelærere i resten af Europa. 

Formålet er at få elever fra 6. til 9. klasse til selv at optimere den klassiske vindmølle, gennem undervisning, der foregår langt fra skolebænken. I stedet sker det ude på Energi & Vands Makerspace, et undervisningslokale hvor der er mulighed for at afprøve langt flere remedier og værktøjer, end den almindelige folkeskole kan skaffe. Eleverne ser – og prøver endda kræfter med – lasercuttere, 3d-printere, vakuumformere og stinkskabe.

Forløbet har kørt siden januar, og de første erfaringer tyder allerede på, at håndgribelig undervisning i tekniske klimaløsninger ikke kun kan give unge mennesker værktøjer til at gøre en forskel, men også inspiration til selv at arbejde inden for feltet.   

“Mange elever siger, at det faktisk kunne være en karrierevej for dem at gå videre med,” siger Andreas Josephsen, som er hovedlærer på forløbet og har været med til at udvikle undervisningsmaterialet. 

Glæde og frustration i metoden 

Ifølge Andreas Josephsen har udviklingen af forløbet taget udgangspunkt i den praksisfaglige model, som kombinerer teoretisk undervisning med praktiske øvelser. Det betyder, at foruden det praktiske og eksperimenterende, bliver eleverne undervist bredt i vindmøller og deres indflydelse. Både de første vindmøllers historiske indflydelse på videnskab og samfundet, hvordan de i dag bliver produceret, samt materialernes fordele og ulemper og mulige alternative- eller genbrugsløsninger.   

Andreas Josephsen pointerer dog, at metoden de bruger i Makerspace er noget anderledes end den, man bruger i det almindelige klasselokale. På Makerspace arbejder de nemlig med en metode, som er udbredt på arbejdsmarkedet blandt designere, ingeniører og opfindere. Det kaldes “engineering”, og her undersøger man løsninger ved at idégenerere, bygge, teste og forbedre prototyper i flere omgange. 

“Det plejer at give en rigtig god respons fra eleverne, at de får hele processen med – fra, at man slet ikke ved, hvordan man løser en udfordring til, at man har skaffet en masse viden, fået bygget, testet og til sidst har et produkt, der kunne sælges,” oplever Andreas Josephsen.  

“Jeg ser både en glæde og frustration i elevernes øjne, når de skal forbedre og teste en hel masse. Men generelt er det supermotiverende for dem at få lov til at prøve at gøre deres produkter endnu bedre,” fortæller han.  

Redskaber der gør en forskel  

Udover at give eleverne mulighed for at prøve kræfter med arbejdet som ingeniør, hjælper forløbet med at engagere unge mennesker i den grønne omstilling på en konstruktiv måde, mener Andreas Josephsen. 

“Når klimakrisen kan blive mørk og uoverskuelig, kan det give unge mennesker noget ro, at de får nogle redskaber, der kan bidrage til at gøre en forskel. Og nogle synes endda, at det kan være spændende at arbejde inden for den grønne omstilling,” siger Andreas Josephsen.  

Hans oplevelse er, at klimaløsninger bliver mere håndgribelige og overkommelige, når det store perspektiv om klimaforandringer bliver kombineret med en meget specifik løsning, nemlig vindmøller. 

Medvind til europæisk udbredelse 

Næste skridt for Energi & Vand er nu at udbrede forløbet til andre lande. Læringsmaterialet kan nemlig snart findes gennem et åbent onlinekursus om miljøuddannelse hos Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur (EAC).

Her er materialet designet, så der både er mulighed for at bruge alverdens teknologi – som for eksempel 3d-printere – samtidig med, at forløbet sagtens kan fungere ved at bygge nogle af løsningerne selv, uden hjælp fra den nyeste teknologi. 

“På den måde håber vi, at det kan bruges i hele Europa, og at skoler med færre ressourcer også kan være med,” siger Andreas Josephsen.