For femte år i træk var landets gymnasieelever samlet til klimatopmøde for at få klimakrisen på skoleskemaet. Foto: Peter Møller Mink
11. marts 2026
På et klimatopmøde uden top satte gymnasieeleverne selv dagsordenen
Dicte, Asger og Sigge var blandt 200 gymnasieelever, der deltog i årets klimatopmøde i Vejle for at hente inspiration og nye redskaber til at engagere endnu flere unge i klimakampen.
Peter Møller Mink
Juniorkonsulent
Vintervinden flår i jakkerne udenfor, men indenfor summer salen allerede af varme forventninger og optimistisk utålmodighed. Før programmet overhovedet går i gang, myldrer gymnasieelever fra hele landet rundt mellem bordene, hvor notesbøger af genbrugspapir ligger side om side med blomsterbomber, frøposer og DGS’ Klimahåndbog.
Det er femte år, at Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, afholder Klimatopmødet, og selvom organisationen i år havde udvidet antallet af pladser til 200, så blev de stadig revet væk, og der var igen i år venteliste for at komme med.
“Vi er nået langt i gymnasieelevernes klimakamp, og dage som i dag viser, at unges stemmer i klimadebatten står fast. Til trods for de opbrud, der sker i både dansk og international politik, fortsætter vi klimakampen på skolerne og kampen for at få klimaet på skemaet,” siger Freja Sinclair, der er forperson for DGS, i sin åbning.
Elever lige fra HF Imagine Thy og Herning Gymnasium i vest til Nykøbing Katedralskole og Frederiksberg i øst er draget mod Vejle og viser nu hinanden deres projekter. De første modige elever har allerede indtaget scenen for at inspirere og udfordre hinanden. Det sitrer af idéer, energi og en fornemmelse af, at noget kan rykke sig i dag.
”Der kan stadig ske meget mere”
En af de unge stemmer er Dicte Billeschou Schack. Til dagligt går hun på Københavns Åbne Gymnasium. Hun er taget afsted sammen med resten af gymnasiets Klimaråd for at få flere greb i den grønne værktøjskasse og for at møde andre unge, der kæmper for at gøre deres hverdag grønnere.
Dicte Billeschou Schack er aktiv i klimarådet på Københavns Åbne Gymnasium og er taget til klimatopmøde for at få flere greb i den grønne værktøjskasse. Foto: Peter Møller Mink
”Vi har været i gang i vores klimaråd i et år tids nu, og selvom vores gymnasie er blevet et ret bæredygtigt sted, synes vi stadig, der kan ske så meget mere. Det er virkelig fedt at komme et sted, hvor man kan lære, hvad vi kan gøre, men også at møde en masse andre gymnasieelever og høre, hvad der virker for dem,” fortæller hun.
Og muligheden for at blive klogere og lære af andres erfaringer er der masser af. For efter topmødets startskud med beretninger fra forskellige gymnasiers Klimaråd bliver Klimatopmødet gæstet af klimamodstandsgruppen Nødbremsen, der fortæller om deres tilgang til udvidede demokratiske handlinger, mens forfatter, filosof og aktivist, Esther Kjeldahl gør eleverne klogere på, hvordan man maksimerer sin gennemslagskraft i klimakampen.
Efter oplæggene er der workshops, hvor eleverne kaster sig over alt fra, hvordan man gør sin skole mere bæredygtig til, hvordan man styrker samarbejdet med ledelse, lærere og lokale aktører, og ikke mindst, hvordan man mobiliserer flere elever til at blive aktive i skolens klimaråd.
Man skal have det grineren i fællesskab
En anden, der har taget turen til Vejle, er Asger Nyborg Nørholt fra Kolding Gymnasium, hvor han er aktiv i Klimarådet. Det er anden gang, han er med på klimatopmøde, og i år håber han at blive klogere på, hvordan man får flere med i arbejdet.
”Vi har haft lidt svært ved at få 1.g’erne med i år, det har meget bare været os 3.g’ere, der har drevet arbejdet. Jeg har lige været til en ret fed mobiliseringsworkshop, og der gik det op for mig, hvor vigtigt det sociale er for at lykkedes. Klimaudvalget skal også være det sted, man mødes i et fællesskab, har det grineren og prøver lidt kreative og vilde ting.” siger han.
Han fortæller, at de fremover nok vil prøve kræfter med nye, sjove måder at engagere sig på, der kan gøre klimaudvalget til et bredere samlingspunkt. Det kunne blandt andet være sociale arrangementer uden for skoletiden, for målet er at skabe et miljø, hvor man har lyst til at komme, selv når klokken ikke ringer ind.
Sigge Kikkenborg Rossel, der går på HF på Rudolf Steiner-skolen i Århus, mener, at skolerne bør gå forrest i at vise, hvordan natur og uddannelse kan spille hinanden stærkere. Foto: Peter Møller Mink
For Sigge Kikkenborg Rossel, der går på HF på Rudolf Steiner-skolen i Århus, er det vigtigt løbende at følge med i klimakampen lokalt på skolerne. For ham handler det nemlig ikke kun om CO2‑reduktioner, men om at tænke klima bredere.
“Vi har brug for langt mere biodiversitet rundt omkring og på vores skoler – ikke bare for miljøets skyld, men fordi det gør noget for vores undervisningsmiljø,” siger han.
Han mener, at grønne omgivelser skaber både trivsel og bedre læringsrum, og at skolerne derfor bør gå forrest i at vise, hvordan natur og uddannelse kan spille hinanden stærkere.
”Er du selv tilfreds, Heunicke?”
Gymnasieleverne havde også inviteret miljø- og ligestillingsminister, Magnus Heunicke (S), til at blive grillet af elevernes spørgsmål om den grønne omstilling. Derfor er skuffelsen da også stor, da ministeren aflyser til fordel for et pressemøde om kystsikring.
Eleverne fik dog mulighed for at stille ministeren spørgsmål på skrift, som han svarer på over en videohilsen. Og eleverne lagde ikke fingre imellem og konfronterede ministeren om alt fra havmiljøets kollaps til EU’s landbrugsstøtte og tempoet i den grønne omstilling.
Ministeren anerkender deres bekymringer og minder om, at Danmark står midt i en økologisk krise, men fremhæver samtidig den grønne trepartsaftale som et afgørende skridt mod mere natur og sundere fjorde.
Vi fortsætter klimakampen på skolerne og kampen for at få klimaet på skemaet
Freja Sinclair, forperson for DGS
Han erkender at udviklingen går for langsomt både herhjemme og internationalt, men understreger, at unges viden og pres udefra er med til at skubbe beslutningerne i den rigtige retning.
Selvom han beskriver flere politiske kampe som “seje”, hvor man selv som minister kan føle sig magtesløs, fastholder han, at naturen kan komme sig, men kun hvis aftaler bliver omsat til handling, og hvis engagementet fortsætter fra både politikere og unge. Og han slutter med en opfordring til eleverne om at tage hjem og udbrede budskabet deres skoler i hele landet.
Dicte Billeschou Schack fik desværre ikke mulighed for at stille sit spørgsmål til Magnus Heunicke. Men hun er ikke i tvivl om, hvad hun gerne ville have hørt hans ærlige svar på.
”Jeg ville gerne spørge ham om, om han selv synes, at han har haft en god ministerperiode, og, og om han selv synes, at det går godt nok. Der er så mange statistikker der siger, at det ikke går særlig godt for Danmark og vores klima på trods af, at vi skildrer med, at vi er de bedste i verden.”
Klimamarch i gågaden
Dagens klimatopmøde står også i aktivismens tegn. På en workshop bliver der malet farverige skilte, som senere bliver båret gennem Vejle midtby i en lille, men energisk klimamarch fra Bygningen Vejle til Rådhuspladsen. Langs gågaden runger de klassiske kampråb som ”Vi vil ha’ en grøn retfærdig fremtid” og kampråb, som eleverne selv havde fundet på til anledningen som ”Klimaet på skemaet, en grøn fremtid er temaet”.
Eleverne håber at vise, at klima- og uddannelseskampen lever i hele Danmark. Og selvom man godt kan mærke på de forbipasserende på gågaden, at demonstrationer ikke er hverdagskost i byen, så er opbakningen god, og der bliver både klappet og hujet af de unge elever, når de går forbi.
Gymnasieeleverne sluttede klimatopmødet af med en klimamarch gennem Vejle midtby. Foto: Peter Møller Mink
Faktaboks: Årgang Klimakamp!
Gymnasieelevernes Klimatopmøde er en del af projektet “Årgang Klimakamp!”, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning med Tuborgfondet har kørt siden 2023.
Udover Klimatopmødet arbejder DGS i projektet med at engagere og mobilisere gymnasieelever på tværs af landets gymnasier til konkret klimahandling. Det gør de gennem workshops, hjælp til at opstarte klimaråd, en håndbog til klimahandling og en klima-pulje som medlemsskoler kan søge for at lave aktiviteter ude på skolerne.