”Den færøske natur slog fuldstændig benene væk under mig,” fortæller Maria Lydal.

Til daglig arbejder hun som koordinator og underviser på salgsassistentuddannelsen på Tietgenskolen i Odense, men hun var langt fra klasseværelset, da hun trådte ud af flyet og så de nordatlantiske øer med sine egne øjne.

De høje, grønne fjelde og den friske, kølige havvind gjorde også indtryk på Christel Bjerremann, som også er koordinator og underviser på Tietgenskolen, dog på eventkoordinatoruddannelsen.

De to kollegaer er i gang med en diplomuddannelse i erhvervspædagogik på UCL i Odense, og turen til Færøerne er en del af deres afgangsprojekt, hvor de udvikler et nyt valgfag på erhvervsuddannelserne om bæredygtighed og naturforbundethed. Lærerne håber, at faget på sigt kan udbydes til erhvervsuddannelser.

Rejsen er finansieret af Tietgenskolens Uddannelses- og Forskningslegat, og turen tog udgangspunkt i en EVA-rapport om klimaundervisning set med de unges øjne. De to lærere ville forstå, hvordan de færøske elever ser på bæredygtighed sammenlignet med danske elever.

”Bæredygtighed er enormt vigtigt, men vi skal give vores elever plads til at finde ud af, hvordan de selv kan gøre en forskel og bidrage til den bæredygtige udvikling,” siger Maria Lydal og fortsætter:

”Jeg tror faktisk ikke, at eleverne på Færøerne selv er klar over, at de lever mere bæredygtigt end en dansk elev.”

Naturforbundethed

Under besøget på de vindblæste øer oplevede de to lærere, hvordan naturen er umulig at komme uden om. På Færøerne er havet altid tæt på, og de stejle fjelde ligger som en naturlig forlængelse af folks baghaver.

Færingerne er også meget afhængige af vejret. Det regner omkring 300 dage om året, og tågen lægger sig ofte tungt over fjeldene, så sigtbarheden forsvinder, og det bliver svært at færdes.

Ét af deres stop var på Kambsdal College, et gymnasie i den lille bygd Kambsdalur i det nordlige Færøerne. Her går omkring 500 elever, og ligesom hjemme i Odense fletter lærerne bæredygtighed ind i alle fag, hvor det giver mening – bare i en færøsk kontekst.

”Det kan handle om bæredygtighed i fiskeri eller grøn energi, så det minder egentlig meget om det, vi gør herhjemme,” siger Maria Lydal.

En af eleverne forklarede, at bæredygtighed nogle gange kan føles uoverskueligt, fordi hun ikke altid har lyst til, at nogen fortæller hende, hvad hun skal gøre.

Eleven sagde, at når hendes mor for eksempel siger, hun skal tømme opvaskemaskinen, er det ikke sikkert, at hun har lyst til at gøre det, men hvis hun selv ser det og tænker, at her kan jeg gøre en forskel eller glæde nogen, så gør hun det gerne.

Ligesom de danske elever, så efterspørger færingerne handlekompetencer og konkrete redskaber til, hvordan de selv kan bidrage på deres egen måde.

Det, der var anderledes på Færøerne, var elevernes forhold til naturen.

Maria Lydal talte blandt andet med en gymnasieelev, som havde haft en periode i sit liv med stress og depression.

”Han brugte sine tidlige morgener på at gå op i fjeldene og få styr på hovedet for at få ro,” fortæller hun.

Sådan var det generelt med eleverne. De brugte naturen aktivt. På Færøerne er du opdraget til at bruge naturens ressourcer, fordi du bor midt i den.

”Eleverne fortalte, at de tog ud og fiskede i fritiden. Når jeg så spurgte dem, hvad de gjorde med fiskene, de fangede, så kiggede de undrende på mig: ’Jamen, dem spiser vi jo,’” fortæller Maria Lydal og fortsætter:

”Flere af eleverne havde været med til at slagte får. Nogle havde høns derhjemme, og mange havde kompost. En del af eleverne kørte også samkørsel til og fra skole.”

Ansvarsfølelse skal føre til handling

Maria Lydal underviser også i varekendskab for elever, der tager salgsassistentuddannelsen med speciale i tekstil. Derfor besøgte lærerne også tøjbrandet Guðrun & Guðrun i Færøernes hovedstad, Tórshavn.

Her mødte de en af brandets grundlæggere, der fortalte om virksomhedens bæredygtige tilgang til den færøske strikketradition.

Virksomheden er en modreaktion til fast fashion, og de hylder i stedet det langsomme, velproducerede strikkehåndværk, der holder i lang tid. Tøjets garn består af uldrester fra

Færøernes kødproduktion, og virksomheden har ansat kvinder på Færøerne, i Peru og Jordan til at håndstrikke trøjerne i traditionelle færøske mønstre.

Besøget handler om at vise eleverne modige og sunde rollemodeller, særligt inden for tekstilbranchen, som alene vurderes at stå for omkring 10 procent af verdens samlede CO₂-udledning.

”Vi skal give eleverne indsigt i, at der er nogle virksomheder, som tør at gå imod strømmen, have andre holdninger til tingene og turde at handle på dem, siger Maria Lydal og fortsætter:

”Vi skal give eleverne værktøjerne til at gøre en bæredygtig forskel i deres egne virksomheder,” siger Maria Lydal.

Værktøjerne skal også styrke elevernes følelsesmæssige forbundethed til naturen. En fornemmelse, der kan fastholde deres motivation for at arbejde bæredygtigt.

”Vi skal klæde vores elever på til at kunne tage debatten ude i virksomhederne, når en chef er skeptisk over for at implementere et bæredygtigt mål,” siger Maria Lydal og understreger, at eleverne også skal klædes på til at tage den bæredygtige snak med kunderne.

De to lærere drømmer om at samle elever på tværs af de forskellige erhvervsuddannelser og afvikle valgfagets undervisning udenfor i naturen. Efter valgfaget drømmer de om at tage eleverne med på en studietur til Færøerne.

”Vi skal ikke belære eleverne om noget som helst. Vi skal klæde dem på, gøre dem nysgerrige, tage dem ud i naturen, lade dem mærke sig selv i den og give dem mod til at finde frem til de bæredygtige løsninger,” siger Maria Lydal.