Søren Melcher, der er chefkonsulent i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og tovholder på UBU-partnerskabet for erhvervsuddannelser og FGU, har fået stafetten af Karoline Ulfkjær, der er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, med begrundelsen:

Jeg er inspireret af Sørens arbejde med bæredygtighed og tror, at han vil kunne give et spændende perspektiv fra ledersiden på arbejdet med bæredygtighed.

Karoline Ulfkjær spørger:

Hvordan holder du kampgejsten oppe, når arbejdet med bæredygtighed og klima godt kan føles dystopisk og nedslående?

Det er rigtigt, at klima og bæredygtighed globalt har svære vilkår og konkurrerer med andre dagsordener om opmærksomheden. Men det påvirker ikke min motivation eller mit daglige arbejde. For der sker rigtigt meget i praksis, hvor mange tænker gode tanker og omsætter ambitioner til handling.

Inden for mit eget område er klimaerhvervsskolerne et rigtig godt eksempel på et tiltag, hvor der bliver arbejdet med at udvikle og udbrede konkret grøn praksis. Og der er utallige eksempler fra erhvervsskoler og FGU på, hvordan de enkelte skoler fastholder et fokus på bæredygtighed i de enkelte uddannelser. Så selv om nogle politikere er fodslæbende, og Trump sidder i Det Hvide Hus, sker der en masse lokalt. Det er inspirerende og giver mig håb.

I UBU-partnerskaberne har jeg som tovholder stor fokus på, at medlemmerne oplever, at det er meningsfuldt at deltage – og at sikre, at de har en kampgejst for projektet. Altså hvordan gør vi det ’worth your while’ for dem, der er med? Jeg arbejder for, at der er en blanding af vidensdeling og oplæg på partnerskabsmøderne, så det bliver et videns- og inspirationsnetværk. Det er virkelig vigtigt for motivationen og drivkraften, at vi ser og mærker alle de mennesker, der rykker noget i praksis – det er vildt inspirerende!

Der findes mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser med endnu flere specialiseringer. Hvordan kan man sikre, at bæredygtighed bliver en integreret del af dem alle?

Grundlæggende er skolerne én brik i et stort puslespil, for det er de faglige udvalg, der er udpeget af arbejdsmarkedets parter, der bestemmer, hvordan uddannelserne er skruet sammen. Det er et temmelig komplekst system, hvor hver skole har et lokalt uddannelsesudvalg, som skal udmønte aftalerne lokalt. Der kan godt være en vis træghed og langsommelighed, hvis man vil have noget ændret, og det kan hurtigt blive politisk, når målene bliver fastsat i en forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Men det betyder ikke, at der ikke sker noget. Byggeriets uddannelser rykker virkelig og arbejder for at få fokus på bæredygtighed og grøn omstilling ind i uddannelserne.

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) arrangerede for nylig en konference i samarbejde med Villum Fonden, hvor vi havde inviteret alle de faglige udvalg til en snak om deres rolle. En repræsentant fra RUC holdt oplæg om, hvordan alle de faglige udvalg på universitetet havde arbejdet med bæredygtighed, og eleverne var stærkt repræsenteret med deres oplevelser og ønsker. Det var meget inspirerende.

Går omstillingen af erhvervsuddannelserne hurtigt nok i forhold til klimakrisens alvor?

Personligt kunne jeg da godt tænke mig, at det gik stærkere, og at bæredygtighed og den grønne omstilling blev mere prioriteret. Det ville da være skønt, hvis samtlige faglige udvalg besluttede, at bæredygtighed skal være et strategisk indsatsområde. Men faktum er bare, at de opsætter mål for uddannelserne, som skal matche arbejdsmarkedets behov nu og her.

Jeg tror, at det er vigtigt, at vi finder måder at give de gode eksempler synlighed på ved at fremhæve dem, der går forrest og faktisk handler – så de kan inspirere andre.

Hvilke barrierer og rammevilkår spænder i dag ben for, at bæredygtighed for alvor bliver integreret i erhvervsuddannelserne?

Det kræver først og fremmest, at man vil det og ikke kun fastsætter visioner og strategier, men reelt beslutter, hvordan man kommer derhen. Men man skal også efterleve det i praksis på såvel skoler som på arbejdspladser.

Erhvervsskolerne uddanner til de mål, de bliver bedt om af de faglige udvalg. Så det kræver, at nogen beslutter og siger højt, at vi skal noget andet og en anden vej med uddannelserne.

Og så mener jeg også, at markedet kan rykke uddannelserne i en grønnere retning gennem efterspørgsel – og der er det helt afgørende, at vi som forbrugere efterspørger de grønne løsninger og alternativer. Det betyder samtidig, desværre, at udviklingen kommer til at gå langsommere, end mange nok ønsker. Men erhvervsuddannelserne er styret af de markedskræfter, som vores uddannelser pejler mod.

I UBU kan vi ryste ketchupflasken og tænke stort og skubbe på udviklingen, men vi kan ikke udrette mirakler eller arbejde for uddannelser, som er helt ude af sync med virkeligheden. Jeg oplever, at vi i UBU-partnerskaberne formår at spille på mange tangenter på samme tid, og det er der behov for. Og det store arbejde, som mange aktører lægger for dagen, giver mig faktisk mest håb.

Jeg finder det håbefuldt, at UBU-partnerskaberne stædigt fastholder fokus på hvert deres område. Som uddannelsesmenneske tror jeg på, at vi kan skabe samfundsændringer ved, at elever får viden og erfaring i kraft af deres uddannelser.

Hvordan blev du selv engageret i bæredygtighed og grøn omstilling – og har dit engagement ændret sig?

Rollen som UBU-tovholder hørte faktisk med til min jobbeskrivelse, da jeg blev ansat i DEG. Jeg synes, at det er et vildt spændende felt, og arbejdet er meningsgivende og udvikler mig både fagligt og personligt. Der sker mange ting på både makro- og især mikroniveau, som er sindssygt spændende. Og så tror jeg oprigtigt på, at UBU-partnerskaberne kan flytte noget.

Hvem vil du gerne sende UBU-stafetten videre til – og hvad vil du spørge om?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Maja Hedin, der er international koordinator i FGU Hovedstaden. De har siden 2022 haft nogle spændende internationale rejseprojekter baseret på FN’s Verdensmål, hvor de inkluderer eleverne i at udbrede bæredygtighed uden for landets grænser samtidig med, at eleverne får oplevelser og opnår læring på nærmest alle tænkelige parametre.

Jeg vil gerne spørge hende:

Hvordan oplever du, at jeres Erasmus+ projekter udvikler FGU-eleverne både fagligt og socialt?