Hvordan er det nu lige med den gennemgnavede tandbørste, der har udtjent sin værnepligt? Og hvad med den fedtede chipspose? Og den tomme shampooflaske, der har en sjat i bunden? Bliver du ofte forvirret over, hvilken af de ti forskellige sorteringsspande, du skal smide dit plastaffald i, er din fødselsattest muligvis fra sidste årtusinde.

For mere end halvdelen af de danske børn og unge synes, at det er nemt at sortere plastaffald. Det viser Masseeksperiment 2024, som er danske skoleelevers nationale undersøgelse af plastaffald – og i øvrigt verdens største ”student science” projekt knap tilmeldte 30.000 børn og unge, hvoraf 7.310 deltog i plastsorterting i hjemmene.

Som en del af eksperimentet skulle eleverne undersøge, hvordan de sorterer plastaffald hjemme i deres egen familie. På et skema skulle de tælle og registrere, hvor meget og hvilket plast, der var havnet i den korrekte spand og hvor meget, der var endt i restaffald.

Eksperimentet, der fandt sted over tre uger i efteråret, viste blandt andet, at 54 procent af eleverne synes, at det er nemt at affaldssortere plast, og at otte ud af 10 går op i at sortere plast korrekt. Til sammenligning gennemførte Analyse Danmark i 2021 en undersøgelse for Fagbladet 3F, der viste, at hver tredje voksne dansker syntes, at det er for besværligt at sortere affald.

Håb for fremtiden

Resultaterne af masseeksperimentet vækker glæde hos Lykke Margot Ricard, sektionsleder og lektor i bæredygtig innovation og teknologi på Syddansk Universitet. Hun er ansvarlig for den del af forsøget, der handler om plastssortering i hjemmene.

”Det er superpositivt, at så mange børn og unge synes, at det er nemt at sortere plasten. De unge har ikke de samme indgroede vaner som os voksne, så de har nemmere ved at sætte sig ind i det og rent faktisk også gøre det i praksis. Så der er håb for fremtiden,” understreger Lykke Margot Ricard.

Vi forbruger nemlig plast som aldrig før. I 2019 blev der produceret 460 millioner tons plast på verdensplan. Fortsætter udviklingen, vil vi i 2060 bruge 1.231 millioner tons om året. Det svarer rundt regnet til vægten af 820.000 gennemsnitlige personbiler. Også herhjemme er vi superforbrugere af plastindpakning. Fra 2015-18 steg forbruget af plastemballage i de danske husholdninger med hele 25 procent.

Blod på tanden

To af de elever, der deltog i eksperimentet, er Emilie Sørensen og Marie Grønbech, der begge går i 8. klasse på Kornmarkskolen i Hillerød.

”Det var spændende at lære om, hvor meget plast, vi smider ud, som kunne være blevet genanvendt,” lyder det fra Emilie efter forsøget. Marie supplerer:

”Ja, det var ret vildt at se, hvor meget plast, vi faktisk smider ud!”

De tørre tal bekræfter elevernes oplevelse. For i Danmark genanvendte vi nemlig kun 23 procent af vores plastikemballage i 2021, mens vores naboer i Tyskland til sammenligning genanvender næsten halvdelen.

Selvom både Emile og Maries familier sorterede plast før forsøget, har eksperimentet givet dem mere blod på tanden.

”Jeg har talt en del med min mor om forsøget, og hun går helt klart mere op i, at vi får sorteret korrekt nu. Vi er også begyndt at genbruge vores plastik – for eksempel gemmer vi plastikposer og bruger til noget andet, inden de ryger ud,” forklarer Marie.

Evalueringen af årets eksperiment viser da også, at forsøget har rykket elevernes holdninger. 62 procent svarer, at de er blevet bedre til at sortere plast, og 43 procent mener, at forsøget har givet dem mere viden om genbrug og genanvendelse.

Bidrager til reel forskning

Masseeksperimentet er udviklet af Astra, det nationale naturfagscenter, i samarbejde med forskere fra Roskilde Universitet, Det Kongelige Akademi og Syddansk Universitet som en del af forskningsprojektet Change4Circularity.

Udover affaldssortering bestod årets forsøg også af to andre dele, hvor eleverne skulle undersøge, hvor meget plast deres bukser indeholder, og hvor meget plastikskrald der flyder i naturen. Resultaterne af de tre eksperimenter indgår nu i forskernes videre arbejde, og skal senere publiceres i videnskabelige artikler.

Formålet med eksperimentet er at styrke elevernes naturfaglige dannelse, så de er bedre rustet til at træffe oplyste beslutninger baseret på viden. Det betyder også, at de metoder, de bruger i masseforsøget, er de samme, som de ”rigtige” forskere bruger i deres arbejde.

Og netop dét er en af grundene til, at Helle Nielsen, der underviser i naturfag i udskolingen på Kornmarksskolen, har meldt sine klasser til årets eksperiment.

”Jeg gør meget ud af, at undervisningen bliver praktisk, så det hele ikke foregår med snuden i en lærebog. Det fede ved det her eksperiment er, at ungerne medvirker til noget større – til rigtig forskning – så pludselig er der en mening med galskaben. Og jeg kunne se, at eleverne var meget motiverede for selv at bidrage,” siger hun.

Marie og Emilie er enige:

”Det gjorde helt klart eksperimentet mere spændende, at vores optællinger kan være med til at gøre en forskel ude i den virkelige verden,” understreger Emilie.

Ifølge Helle Nielsen er det vigtigt, at de unge forstår, hvordan tingene hænger sammen, da det er dem, der skal bære verdenen videre.

”Vores adfærd påvirker andre mennesker og kloden. Naturfagsundervisningen skal derfor klæde dem på til at agere og gøre tingene lidt bedre, end vi har gjort i tidligere generationer,” understreger Helle Nielsen, der opfordrer andre lærere til at deltage i næste års Masseeksperiment.

Forbedret emballagedesign

Men kan det nu også virkelig passe, at skoleelevers forsøg kan bruges til ægte forskning? Ja, lyder det uden tøven fra forskeren selv:

”Jeg har fået datasæt i en mængde, som jeg ellers ikke ville have kunne få. Nogle af resultaterne havde vi måske en formodning om før, men nu har vi fået evidens for det,” forklarer Lykke Margo Ricard.

I dag går 44 procent af al plastproduktion til emballage, og ifølge et EU-direktiv skal 30 procent af plastemballagen til fødevareproduktion komme fra genanvendt plast i 2030. Lykke Margo Ricard og hendes forskerkollegaer skal nu bruge den store datamængde, de danske skoleelever har indsamlet, til at komme med en række anbefalinger til producenterne, om hvordan de kan forbedre deres design og emballage, så det bedre kan genanvendes.

”Sorteringspiktogrammer er helt klart med til at nudge os til at sortere korrekt. Derfor kan det være en idé, at piktogrammerne ikke kun findes på affaldsspandene, men også bag på selve emballagen, så man som forbruger nemt og hurtigt kan se, hvordan affaldet skal sorteres,” forklarer Lykke Margot Ricard.