Hvis landets gymnasieelever for alvor skal lære om bæredygtighed og føle sig handlekraftige frem for afmægtige, skal deres lærere klædes bedre på til opgaven. Det mener Rune Valentin Hansen, der selv er gymnasielærer og tidligere mangeårig læringskonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet.

”Jeg ved, at mange lærere egentlig gerne vil lave fed, grøn undervisning, der giver mening for eleverne og deres hverdag, men at de har brug for inspiration og konkrete værktøjer til hvordan,” siger han.

Han har derfor med støtte fra UBU-puljen netop afsluttet anden del af et kursusforløb, der skal give gymnasielærerne mod på at kaste sig ud i flere eksperimenter, så bæredygtighed bliver en naturlig del af undervisningen.

I 2023 blev bæredygtighed skrevet ind i bekendtgørelsen for gymnasiet, så klima og miljø nu indgår som et selvstændigt dannelsesmål for de gymnasiale uddannelser. Og det er derfor, ifølge Rune Valentin Hansen, afgørende, at man som lærergruppe får skabt et fælles sprog for, hvad bæredygtighedsdidaktik er.

”Det er vigtigt, at medarbejderne sammen får drøftet, hvad de helt konkret forstår ved bæredygtighed, og hvad det betyder for de enkelte fag, forløb, skolekultur og organisation,” forklarer Rune Valentin Hansen.

Han kalder sig selv for en ’didaktiknørd’ – altså én, der er optaget af, hvorfor man underviser i det, man gør – og ikke mindst, hvordan man gør det. Han står også sammen med professor emeritus Jeppe Læssøe bag bogen ’Handlekompetent’ fra 2024, der forsøger at etablere et pædagogisk og organisatorisk sprog for bæredygtighed og elevdeltagelse.

Ægte ungeinddragelse

Begge kurser bød på faglig inspiration, konkrete metoder og vidensdeling mellem deltagerne. Men Rune Valentin Hansen lavede også et lille benspænd – rigtige gymnasieelever skulle involveres i kurserne.

”En stor del af undervisningen i dag formidler bare teori, men styrker ikke handlekraften eller engagementet hos eleverne, der kan være med til at skabe positiv værdi og forandring i virkeligheden,” forklarer han.

Han mener, at man kan styrke den handlekraft, der bliver talt så meget om, ved at lade eleverne løse autentiske problemstillinger ude i virkeligheden, lade dem arbejde mere med hænderne, træne deres forestillingsevne og give dem en større forbindelse til naturen ved at lave mere undervisning udendørs.

På første kursusforløb var tre elever derfor inviteret til at holde taler for lærerne, hvor de fortalte om deres bedste og værste undervisningstime, det de frygter mest ved klimaforandringerne og det, der giver dem mest håb for fremtiden.

Bagefter skulle eleverne bedømme de projekter, lærerne havde arbejdet med på kurset.

”De var vildt gode til at give feedback ud fra deres egen verden: Hvornår virker undervisning på mig? Hvad kan inspirere mig? Og lærerne var virkelig glade for feedbacken,” forklarer Rune Valentin Hansen.

På det efterfølgende kursus, der netop er afsluttet, deltog en gymnasieelev, der også er ungeambassadør for Unesco – FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. Hun havde derfor både rollen som ekspert og oplægsholder, men gav også feedback på deltagernes projektidéer.

”Det fungerede rigtig godt, og deltagerne var meget benovede over, at elever også kan agere eksperter på undervisning og didaktik,” forklarer Rune Valentin Hansen.

Slut med ’død-ved-PowerPoint-slides’

Håbet var også, at deltagerne ville blive bedre til at tænke ud af boksen, så der ikke går ’død ved PowerPoint slides’ i deres undervisning. Og Rune Valentin Hansen var imponeret over deres kreativitet.

En historielærer brugte for eksempel kunstig intelligens og scenarie-didaktik til at få eleverne til at visualisere efterkrigstiden og undersøge datidens syn på vækst og det gode liv. Og en musiklærer, der var optaget af naturdannelse, lavede et projekt, hvor eleverne skulle finde naturens lyde og bruge dem til at skabe deres egen musik. Og en tysklærer arbejdede med små film om bæredygtigheds-hacks til sociale medier.

For Rune Valentin Hansen var det vigtigt, at lærerne fik mulighed for at sparre med hinanden i mindre grupper, så det ikke bare blev et kursus med en masse oplæg.

”Vi havde mange snakke om, hvad der var svært – for eksempel at lave konkrete forandringer i sin egen undervisning. Det var der mange, der ikke følte, at de havde tid til i hverdagen,” forklarer han.

Deltagerne skulle derfor afprøve nye greb i undervisningen og vende tilbage med deres erfaringer, som så kunne drøftes i fællesskab.

Handlekompetence som forudsætning

En af de gymnasielærere, der deltog i kurset, er Annemette Wendelboe Løkke. Hun underviser i dansk og engelsk på Egaa Gymnasium og savnede inspiration til at tænke nyt.

”Jeg sad nok lidt fast i læreplanstænkning og kørte klassikeren med romantikkens natursyn i dansktimerne. Jeg manglede noget, som stak lidt dybere,” forklarer hun.

Arbejdet med handlekompetence blev en øjenåbner for hende.

”Det kan være svært at nå alt i lærerplanen og samtidig tænke bæredygtighed ind i alle forløb. Men hvis man i stedet for ’bæredygtighed’ tænker ’handlekompetence’, er det pludselig nemmere at tænke ind i forløb, som kan være sværere at koble direkte på en bæredygtighedsdagsorden,” forklarer hun.

Den erkendelse har allerede sat konkrete spor på Egaa Gymnasium, der har oprettet en helt ny studieretning med fokus på netop bæredygtighed og handlekompetence.

Og handlekompetence har også været i fokus i de eksterne samarbejder, der har været i årets løb. Blandt andet har en gruppe elever pitchet en kampagneidé til Aarhus Kommune om, hvordan de kan rekruttere flere unge til et konkret trivselstilbud. En idé, som kommunen valgte at gå videre med, så elevernes kampagne nu bliver til virkelighed.

”Det har været supermotiverende for eleverne at mærke, at deres idéer og arbejde bliver taget alvorligt af voksne i et rigtigt voksenarbejde,” understreger Annemette Wendelboe Løkke.

Plads til eksperimenter og kreativitet

Og det er netop eksempler som dette, som Rune Valentin Hansen håber at se flere af. Han har et stort ønske om, at undervisningen i gymnasiet bliver sat mere fri, så eleverne – ligesom i Egaa – kan arbejde med virkelige problemstillinger. Lærerne skal ikke være slaver af faglige mål og rammer, men i stedet have lov til at eksperimentere og tænke deres undervisning mere kreativ og projektbaseret.

Han skeler med egner ord ”lidt misundeligt” mod grundskolen og er blandt andet ret inspireret af konsulenthuset Go Zebra, der laver forløb for grundskoleklasser med udgangspunkt i legende læring for at styrke elevernes forestillingsevne, handlekraft og fremtidsoptimisme.

”Her er gymnasiet desværre bare anderledes end folkeskolen. Gymnasielærere er rundet af universitetet, der vægter viden, kundskaber og forskning. Det smitter af på undervisningen, der er meget styret af teori og faglige mål i stedet for kreativ samskabelse og fremtidsdidaktik,” understreger Rune Valentin Hansen.

Han mener derfor, at der godt kan være en vis modstand mod at arbejde med praksis og det mere verdensvendte blandt nogle gymnasielærere.

”Mange vil synes, at den type undervisning er for banal og poppet. Men det synes eleverne ikke – faktisk efterspørger de mere af det,” understreger Rune Valentin Hansen.

Hvis man for alvor skal rykke ved tingene, er man derfor nødt til at tale ind i lærernes egen forståelse af faglighed, mener han.

”Min største drivkraft i det her er at sætte fokus på, at det kreative, eksperimenterende og projektbaserede ikke er en modsætning til faglighed, men en forudsætning for faglighed,” understreger han.

Længere forløb giver mere værdi

Rune Valentin Hansen håber, at de gymnasielærere, der nu har været på kursus i grøn efteruddannelse, vil tage deres nye viden og værktøjer med tilbage til hverdagen.

Han erkender dog, at der kan være visse begrænsninger ved at sende en håndfuld grønne ildsjæle på kursus.

”Det er klart, at der er en risiko ved kun at efteruddanne enkelte medarbejdere, da det så kan være svært at få det fælles sprog og erfaringsgrundlag, jeg talte om tidligere, som er helt afgørende, hvis en organisation virkelig skal rykke sammen og skabe reel forandring,” forklarer Rune Valentin Hansen.

Udover sit job som gymnasielærer i Viby kunne han derfor godt tænke sig at lave længere udviklingsforløb med interesserede gymnasier, hvor han følger dem over et eller flere år og afholder workshops med hele medarbejdergruppen.

”Når man laver længere forløb frem for enkeltstående kurser, kan man begynde at eksperimentere mere og fintune undervisningen,” siger han.

Han efterspørger også mere rammefrihed – for eksempel ved at lave forsøgsgymnasier, ligesom man har gjort med en række folkeskoler og kommuner.

Og så har han også et ønske til den nye undervisningsminister:

”Genopliv puljen til grøn efteruddannelse i bæredygtighed på gymnasierne, som desværre udløb sidste år!”

Puljen, der blev uddelt i 2024 og 2025, har betydet, at en række gymnasier rundt om i landet har kunne udvikle deres organisation i en mere bæredygtig retning med fokus på naturdannelse, handlekompetence og forestillingsevne.

”Jeg har selv fået lov at følge nogle af gymnasierne i deres udviklingsproces, og jeg ville ønske, at flere gymnasier kunne få tid og ressourcer til at flytte sig på denne altafgørende dagsorden,” understreger han.