En skoleelev sidder og swiper på sin telefon. Det er dog hverken videoer eller memes, der kører over skærmen. Det er tal. Eller ord. Skrevet med gammel håndskrift og svære at læse. Eleven tænker lidt, skriver, hvad hun tror, hun ser, og swiper videre. Et nyt tal dukker op. Eleven gentager øvelsen. Igen og igen, så længe hun har lyst.

Spillet, eleven har gang i, gør spilleren til forskningsassistent. Tallene og ordene stammer nemlig fra gamle skibsjournaler. Når et tal eller ord dukker op, og man skriver ind i appen, hvad man læser, så hjælper man med at træne en computermodel, der skal kunne læse journalerne selv.

Rigsarkivet og DMI arbejder sammen i Project ROPEWALK, der har fået 14 millioner kroner af A-P. Møller og Christine Mc-Kinney Møller Fonden til at digitalisere mere end 700 hyldemeter historiske skibsjournaler fra 1675 til 1990. For jo mere vi ved om fortidens vejr, jo bedre vil vi blive til at forudsige fremtidens klima.

Fordi den kolossale mængde materiale ville tage årtier at kæmme igennem manuelt, har forskerholdet udviklet en algoritme, der kan læse journalerne og samle informationen. Men en algoritme skal trænes, så man kan stole på den.

”Fordi det er elektronisk aflæst, så stoler vi ikke helt på det. Selvom algoritmerne er gode, vil vi gerne have menneskeøjne på, så det er her skoleeleverne kommer ind,” forklarer Adam Jon Kronegh, der er arkivar og faglig projektleder på Project ROPEWALK sammen med DMI.

Spillet er startskuddet til Klimamatch, hvor 253 udskolingsklasser fra slutningen af august til midten af oktober har dystet mod hinanden om, hvem der kan afkode flest datapunkter i appen. Det har ført til over 1,6 millioner registreringer.

”Det havde vi aldrig kunnet gøre selv,” uddyber Adam Jon Kronegh.

Rigsarkivets skatte

På Rigsarkivet i København ligger en kolossal mængde arkivalier, som i årevis blot har været opbevaret i de dybe magasiner. I de senere år er Rigsarkivet dog blevet mere opmærksom på, at materialet måske kan udnyttes endnu mere, end man har gjort før, fortæller Adam Jon Kronegh.

”Vi begyndte at spørge os selv: Hvad nu, hvis vi har noget i samlingerne, som kan bruges i f.eks. naturvidenskabelig forskning?” siger han.

Og det var der. Danmarks Meteorologiske Institut var nærmest ved at falde bagover, da de så mængden af data i journalerne, fortæller han. Det er nemlig en sjældenhed at have så præcis information om fortidens vejrforhold.

”I skibsjournalerne skulle kaptajnen eller styrmanden flere gange dagligt skrive datoen, den præcise position, hvordan vejret var eller andre begivenheder ned. Man skulle gøre det meget nøjagtigt, ellers kunne man blive straffet,” uddyber Adam Jon Kronegh.

Og modsat mange andre steder i verden, så har vi stadig adgang til disse journaler.

”Her kan vi sige tak til det store danske bureaukrati,” siger han.

Da forskerne skulle finde ud af, hvordan de skulle træne algoritmen til at læse dem, så arkivaren en unik mulighed for at få skoleelever til at blive del af ægte videnskab – og dermed måske modvirke følelsen af afmagt i en verden, hvor de fleste nyheder om klimaet, børn møder, er negative.

”Det her er et forsøg på at inddrage dem på sjov måde,” forklarer han.

Fællesskab for klasserne

Selvom der sagtens kunne være en gulerod i at gøre noget aktivt for klimaforskningen, så var Adam Jon Kronegh godt klar over, at der nok skulle mere til for at motivere en masse teenagere til at gide læse gammel håndskrift. Det førte til ideen at gøre Klimamatch til en konkurrence, hvor klasser dystede mod hinanden om, hvem der kunne registrere flest datapunkter og vinde 25.000 kroner.

Det virkede. 253 klasser med samlet over 6.000 elever i hele Danmark endte med at tilmelde sig Klimamatch. En af klasserne, der deltog, var 8. klasse på Køge Lille Skole. Deres lærer Michelle Skau Damskier ville gerne deltage i projektet, fordi det var en god måde at gøre undervisningen anderledes på.

”Jeg blev fanget af, at eleverne kunne hjælpe med rigtig forskning og gøre en forskel for andre,” fortæller hun.

Som del af Klimamatch fik Michelle Skau Damskier udleveret yderligt undervisningsmateriale, der kunne hjælpe eleverne med at forstå konteksten for det, de så, i appen. For Adam Jon Kronegh var det dog vigtigt, at Klimamatch skulle være noget, alle kunne deltage i – også hvis man ikke nødvendigvis var en elev, der sad med hånden i vejret hele tiden.

”Det er en virkelig vigtig pointe, at det skulle være en fælles oplevelse. Det skulle være sådan, at det også skulle tale til dem, der normalt ikke sidder med hånden i vejret. Med det her spil skulle de stadig kunne føle sig gode,” uddyber han.

Og den tilgang har virkelig virket for Køge Lille Skoles 8. klasse, fortæller Michelle Skau Damskier.

”Det blev som et fællesskab uden for klassen. Der kom en vindermentalitet, de havde brug for. Det, at de socialt kunne hjælpe og støtte hinanden, var noget af det, der gjorde det fedt,” siger hun.

For Køge Lille Skoles 8. klasse endte Klimamatch ikke kun med at give mere sammenhold. I fællesskab fik de registreret flest datapunkter i løbet af projektet, og derfor vandt de også præmien på 25.000 kroner, som blev uddelt ved en ceremoni i M/S Museet for Søfart i Helsingør.

”DMI og Rigsarkivet fejrede os helt enormt godt. Der var både champagne og gourmetmad, og jeg ved ikke hvad. Det er ikke noget, vi er vant til her på landet. Så det var i sig selv en oplevelse for dem at føle, at de faktisk er noget værd,” fortæller Michelle Skau Damskier.

Vejen til sejren i Klimamatch skete i fællesskab. Derfor skal præmien også bruges på fællesskabet i klassen.

”Vi skal på studietur næste år. Det var allerede planlagt, men nu kan den blive endnu federe. Så de får noget, de kommer til at huske,” siger hun.