”Det er altid fedt at komme udenfor,” siger Henrik Kramer. ”Det er altid fedt at komme i skoven.”

Han er matematik- og natur/teknologilærer på Ørkildskolen i Svendborg, og han har ikke langt, når han vil ud mellem træer. Ørkildskolen har nemlig anlagt sin egen lille skov på skolens grund, som Henrik Kramer og skolens andre naturfagslærere ofte bruger i undervisningen, når skolens 650 elever skal lære om fotosyntese, insekter eller jordbundstyper.

Skoven er ikke stor, blot en 700-800 kvadratmeter. Men der er alligevel både plads til de mest almindelige løvtræer og bærbuske, som eleverne selv plantede ud, samt insekthotel og en bålhytte, så det danske vejr ikke spænder ben for udendørsundervisningen.

”Man behøver ikke et kæmpe område for at lave sin egen skov,” siger Henrik Kramer. ”Men det gør noget ved undervisningen, når man kan gå ud mellem træerne. Eleverne er meget glade for, at det bliver så håndgribeligt”.

Grønne børn og grønne voksne

En solskinsdag i september i år gik elever bevæbnet med skovle i gang med grave huller til de første 25 træer i Skæring Skoles nye skovprojekt. Skolen, der med sine små 1000 elever, lærere og pædagoger er den syvendestørste folkeskole i Aarhus Kommune, har besluttet at anlægge sin egen skov, og ligesom ved Ørkildskolen er det eleverne selv, der planter træerne ud og passer dem.

”Vi har et stort udeareal på matriklen, men det er græsarealer nærmest uden biodiversitet, og der sker ikke andet med dem, end at græsset bliver slået. Vi følte en forpligtigelse til at gøre noget mere spændende, og så kom vi på ideen med vores egen skov,” siger Anne Schwartz, der er skoleleder på Skæring Skole.

Hun forklarer, at skolen vil arbejde for at gøre plads til så mange forskellige biotoper som muligt for at øge biodiversiteten i nærområdet, og at der potentielt kan rejses i alt 15.000 kvadratmeter skov. Men sigtet med at lave en skov fra bunden er først og fremmest pædagogisk og for at forbedre undervisningen.

”Det handler om at vise børnene, at man kan gøre noget selv, hvis man eksempelvis er bekymret for naturen eller klimaet. Og så tror jeg på, at grønne børn bliver til grønne voksne,” siger Anne Schwartz.

Eleverne er motiverede og nysgerrige

Henrik Kramers yndlingsplet i Ørkildskolens skov er et lille biodiversitetsområde, som får lov at stå urørt. ”Så kan eleverne se, hvordan naturen klarer det hele selv og vokser til,” siger han.

Hans elever er nemlig meget optagede af, at træerne ophober kulstof fra luften. ”Især mine elever i 5. og 6. klasse er rigtig nysgerrige på, hvad man kan gøre for klimaet. De er meget løsningsorienterede,” siger han, ”og meget motiverede til at lære om alle de skridt, man selv kan tage.”

På Skæring Skole oplever Anne Schwartz, at eleverne er meget opmærksomme på bæredygtighed og er interesserede i emner som madspild og plastikemballage.

”Og så har de en holdning. Flere elever arrangerede en underskriftsindsamling for at redde et gammelt træ i skolegården, som vi desværre var nødt til at fælde, fordi rødderne ødelagde asfalten,” fortæller Anne Schwartz.

Derfor er det ikke bare lige til højrebenet at bruge det nye skovprojekt i undervisningen, siger hun, men også at gribe børnenes engagement til at få skoven op at stå.

Til foråret skal hver klasse have udlagt sit eget lille område, som de skal arbejde med i undervisningen, så der kommer så mange forskellige typer biotoper på skolens grund som muligt. Eleverne skal i undervisningen undersøge og planlægge, hvordan deres klasses område kan være med til, at skolen øger biodiversiteten mest muligt, og derefter plante og passe træer og buske.

”Min drøm er, at fremtidige elever planter deres eget træ, når de starter i 0. klasse, og så følger det i de 10 år, de er her på skolen,” siger hun.