Kloden koger og klimakrisen kradser. Der er mere en nogensinde brug for, at vores børn og unge bliver klædt på til at forstå og håndtere de massive udfordringer, vi allerede står midt i. Alligevel peger man flere steder på en tiltagende klimatræthed blandt elever og studerende – måske forstærket af, at næsten halvdelen af eleverne i gymnasier og på erhvervsuddannelser sjældent eller aldrig oplever, at klimaundervisningen giver dem håb eller peger på handlemuligheder.

Dét har de ønsket at gøre op med på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, der rummer 25 tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, et handelsgymnasium og et teknisk gymnasium. På tværs af uddannelserne oplevede de, at eleverne var trætte af at høre mere om klima og miljø efter ti år i folkeskolen med emneruger og skraldeindsamlinger osv.

Så i stedet for at undervise eleverne ’om bæredygtighed’ – og give dem mere af samme skuffe – har skolens ledelse besluttet at arbejde systematisk på at gøre det til en integreret og naturlig del af undervisningen.

”Hvis vi står oppe på ølkassen og holder brandtaler om klimaforandringer – og maler det helt op – det gider de unge ikke at høre på, selvom verden brænder mere og mere,” forklarer Agnete Fog, der er vicerektor på skolens HHX- og HTX-uddannelser.

Med hendes egne ord indfører de i stedet bæredygtighed og klima ”intravenøst”.

”Vi lavede introdagen for 1.g’erne til en klima-introdag, som både havde det sociale element med at lære hinanden at kende – men hvor der også var et benspænd om klima, så de blandt andet skulle lave en klima-OL-stafet og sortere skrald,” forklarer Agnete Fog.

Skolen som rollemodel

Men det er selvfølgelig ikke gjort med klimastafetter og skraldesortering. Skolen arbejder derfor målrettet med, at eleverne møder Verdensmålene og de tre dimensioner af bæredygtighed – økonomi, sociale forhold og et miljø i balance – i alle fag lige fra dansk til international økonomi.

”Eleverne skal ud at være frontløbere i den grønne omstilling – de skal forstå ansvarligt forbrug, bæredygtig produktudvikling, og ikke mindst, hvordan det kan afspejles i virksomheder og organisationers strategier,” forklarer vicerektoren.

Det er ifølge Agnete Fog vigtigt for skolen at være en god og troværdig rollemodel over for eleverne i forhold til ansvarligt forbrug og forvaltning af ressourcerne.

I de seneste år har skolen derfor igangsat og deltaget i flere forskellige grønne projekter og aktiviteter. Blandt andet er der blevet oprettet et fælles ”Grønt iværksætterråd” for HTX og HHX, hvor eleverne får indflydelse og medansvar for skolens bæredygtige retning.

”Det har blandt andet resulteret i bedre affaldssortering og mere vegetarisk mad i kantinen,” forklarer Agnete Fog.

Strategisk fokus og opkvalificering

Skolen har også deltaget i flere eksterne projekter i samarbejde med Syddansk Universitet – herunder ”Verdensmål som fagmål”, der fokuserede på ansvarligt forbrug. Her fik lærere fra HHX og HTX efteruddannelse i, hvordan miljømæssig bæredygtighed kan integreres i fagenes kernestof, og der blev udviklet konkrete undervisningsforløb og delt erfaringer på tværs af lærergruppen.

”De grønne værdier og bæredygtighed ligger os meget på sinde i ledelsen. Vi er blandt andet med i en studiekreds om regenerativ ledelse, hvor vi mødes med andre på tværs af faggrupper,” forklarer Agnete Fog.

Da bæredygtighed er et strategisk satsningsområde for hele skolen, fylder det også på en række praktiske niveauer. Det indgår som et fast punkt i MUS-samtaler, nævnes eksplicit i alle jobopslag, og der afsættes tid i lærernes planer og forberedelse. Samtidig opfordres underviserne aktivt til at tage efteruddannelse i bæredygtighed, forklarer Agnete Fog.

En mulighed, som 10-15 medarbejdere indtil videre har benyttet sig af. En af dem er Solveig Høite Hansen. Hun underviser i dansk og idéhistorie – og så er hun skolens bæredygtighedskoordinator.

”Jeg er virkelig glad for skolens vedholdende fokus på klima, miljø og bæredygtighed. Og de eksterne projekter har givet god energi og inspiration, fordi vi har kunnet trække på kræfter udefra, som med deres forskningsfaglige erfaring har løftet og kvalificeret vores arbejde,” siger hun.

’De små dryp’

Hvordan har I helt konkret arbejdet med at integrere bæredygtighed naturligt i fagene?

”Vi arbejder med det, vi kalder ’de små dryp’ – eleverne skal ikke opleve, at de får det trukket ned over hovedet, for så bliver de kvalt i det og lægger afstand,” forklarer Solveig Høite Hansen.

Når hun underviser i nyhedsformidling, kalder hun derfor helt bevidst ikke forløbet for ”klimavenlig nyhedsformidling” – her handler ’de små dryp’ om, hvilke tekster hun vælger at bruge i undervisningen.

”Når vi diskuterer retorik og argumentation, vælger jeg bevidst at tage udgangspunkt i en tekst om bæredygtigt forbrug frem for et andet vilkårligt emne,” forklarer hun.

I stedet for at opfinde helt nye undervisningsforløb, handler det altså om, at lærerne også tænker nye vinkler på eksisterende materialer og forløb, mener bæredygtighedskoordinatoren.

”Det kan være så nemt som at udskifte en tekst eller grundbog med en anden,” forklarer Solveig Høite Hansen.

Hun anerkender, at det stadig er nyt for mange lærere, og at det kan være svært at rykke ved vanens magt.

”Som bæredygtighedskoordinator mener jeg jo, at emnet er presserende og burde være altoverskyggende – men sådan er det ikke for alle,” siger hun.

Det hjælper helt klart, når nogen udefra skubber på. Når vi er en del af et eksternt projekt, ligger der nogle krav og forventninger til, hvad vi skal – men hvad så derefter?” spørger Solveig Høite Hansen og peger selv på ledelsen som helt afgørende i forhold til at fastholde fokus.

Og så tilbage til det helt store spørgsmål: Har alle de her aktiviteter og tiltag overhovedet rykket ved elevernes følelse af håb, handlekraft og engagement?

”Det er svært at svare på, om det allerede har skabt en egentlig forandring, og om elevernes engagement reelt er blevet større – det er ikke noget, vi endnu har målt på som sådan,” forklarer Solveig Høite Hansen.

Hun mener dog, at det vedvarende fokus er med til at skabe en ”new normal”, hvor bæredygtighed og den grønne dagsorden indgår helt naturligt i alle aktiviteter og fag.

”Det tager tid at få vendt vaner og mindset – og jeg kan da godt selv synes, at det går for langsomt. Men jeg tror på det lange seje træk, for vi har et ansvar for elevernes grønne dannelse – og for at få alle med,” forklarer hun.

Øge ’øko-engagement’

Og netop indsatserne for at styrke både grøn dannelse og elevernes engagement er omdrejningspunktet for et nyt treårigt forskningsprojekt på Syddansk Universitet, som Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier også er en del af. Projektet tager afsæt i en præmis om, at hvis bæredygtighed skal fylde mere i de unges liv, så er engagement et nøglebegreb.

”Vi ved, at man skal have et oplevet tilhørsforhold til det, man er engageret i. Hvis de unge ikke har et tilhørsforhold til naturen og miljøet, er det svært at etablere et engagement – og dermed også politisk handling,” forklarer Ane Qvortrup, der er professor på Syddansk Universitet og leder af forskningsprojektet.

Projektet arbejder derfor både med elevernes ’øko-dannelse’, altså forståelsen af deres egen rolle, ansvar og relation til omgivelserne og samfundet. Og dels med såkaldt ’øko-engagement’, som handler om elevernes motivation og lyst – og i hvor høj grad de føler sig forpligtet til aktivt at bidrage til et mere klimavenligt samfund.

”Vi har endnu ikke de færdige resultater, men vores foreløbige data viser, at de unge scorer højt på personlige handlinger – for eksempel at spise mindre kød og skære ned på forbruget,” forklarer Ane Qvortrup.

Til gengæld ligger de lavt – faktisk blandt de laveste i Europa – når det gælder sociale og politiske handlinger, altså at opfordre venner og netværk til at handle, engagere sig kollektivt eller skubbe på for politisk forandring.

”Det er bekymrende, at de unge individualiserer problemerne og ikke tror på, at de kan gøre en større forskel, der rækker ud over deres egne personlige handlinger,” mener forskningslederen, der med projektet derfor gerne vil klæde de unge på gennem både viden, men også evnen til at anvende den viden i stærke dialoger om emnet.

Argumentjægere og begrebsvogtere

Og hvordan skal det så foregå? Blandt andet ved, at eleverne studerer og drøfter klimaværket Ice Watch af kunstneren Olafur Eliasson.

”Pointen er, at vi åbner kompleksiteten af bæredygtighedsspørgsmål mere og mere. Så eleverne får løbende mere og mere information – om blandt andet skulpturens klimabelastning og klimakompensation, som de kan bruge i deres argumentation,” forklarer Ane Qvortrup.

Undervejs har de forskellige roller – undersøger, perspektivudforsker, begrebsvogter, argumentjæger osv. – som hjælper dem med at stille præcise spørgsmål og udvikler deres evne til at argumentere.

I stedet for at bombardere de unge med viden – og tude dem ørerne fulde af, at de har et ansvar – så er det en form for socialiserende demokratiundervisning, forklarer Ane Qvortrup.

”Vi håber, at det kan give de unge en tro på egne evner – og at de er i stand til at tage en svær politisk samtale,” forklarer forskningslederen og fortsætter:

”Den foreløbige tilbagemelding fra skolerne er god, og de er overraskede over, hvor meget eleverne udvikler sig.”

Vicerektor Agnete Fog er da også begejstret for samarbejdet.

”Det er et kæmpe løft og helt afgørende for vores arbejde med den grønne omstilling, at vi har samarbejdet med forskningen og samfundet omkring os. Det er ikke nok at tage afsæt i følelser og synsninger – vi skal bygge på kompetenceudvikling og viden, der virker.”