Tasken vibrerer insisterende, og jeg fisker min mobil op og tjekker, hvilken vigtig besked jeg ikke må gå glip af. Nå. Det er bare min bank, der har sendt en ny kontooversigt i e-boks. Men nu blev jeg distraheret og mistede fokus på denne artikel, jeg ellers netop var gået i gang med at skrive.

Vi kender det alle. De konstante forstyrrelser fra de små digitale djævle i lommen. Klokken er 9.38 mandag morgen, og min mobils digitale balance-funktion viser, at jeg allerede har åbnet min skærm 25 gange i dag. Det er en gang hvert 7. minut, siden jeg stod op. Det er alligevel vildt – og ret tankevækkende.

På landets skoler og uddannelsessteder har man længe været udfordret af de mange digitale distraktioner, der følger med vores stigende mobilafhængighed. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) offentliggjorde derfor for et år siden 12 konkrete anbefalinger om skærmbrug på gymnasier, erhvervsuddannelser og FGU.

Myndighederne anbefaler blandt andet, at ledelsen sætter en retning for skærmbrug på skolen, herunder indfører principper for mobiltelefoner og kun bruger skærme, når det er didaktisk og pædagogisk hensigtsmæssigt.

”Unge fortjener en skoledag, hvor man ikke distraheres, og hvor der er mulighed for fordybelse. Der skal være mindre skærm og mere skole,” udtalte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) dengang.

Større fordybelse

En af de erhvervsskoler, der har taget imod myndighedernes anbefalinger med kyshånd, er HANSENBERG i Kolding. Her uddanner man blandt andet kommende tømrere, frisører og tandklinikassistenter, og i november indførte skolen nye regler for brug af skærme.

Når de mere end 3.500 elever på HANSENBERG møder ind om morgenen, skal de derfor aflevere deres mobil i en kasse, der bliver låst inde og først fundet frem igen, når der er pause. Der tages dog særlige hensyn til fx ordblinde elever, der har behov for digitale læse- og skriveværktøjer over internettet eller smartphonen.

”Vi oplevede, at eleverne konstant blev distraheret af deres mobiler. Og det fungerede ikke, at de bare lagde dem i lommen eller tasken, for så havde de stadig den her FOMO. Vi ønskede derfor at hjælpe dem til at opnå større fordybelse, så de kunne tage bedre imod undervisningen,” forklarer Mikkel Jensen Klingsten, der er uddannelsesleder på Teknia, dækker over håndværksuddannelserne.

”Selvfølgelig var der lige lidt tilvænning – og nogle elever synes stadig, at det er svært – men generelt har vi fået rigtigt gode tilbagemeldinger fra både lærere og elever,” forklarer Mikkel Jensen Klingsten.

Relationsdannelse er vigtig

Både han og skolechefen på Teknia oplever, at fællesskabet er blevet styrket og kvaliteten af undervisningen er blevet bedre efter, at de nye regler er blevet indført.

”Før var eleverne meget lukket af med deres egen skærm, men nu arbejder de bedre sammen og har en bedre dialog på tværs. De foreløbige tilbagemeldinger fra underviserne bekræfter også, at der er kommet mere ro og fokus i timerne, og det betyder også et bedre læringsudbytte for eleverne,” understreger Lars Ravn Hansen, skolechef på HANSENBERG, Teknia.

Erhvervsuddannelserne består af en blanding af praktik og skoleforløb, og derfor har man kun eleverne i kortere forløb af 20 uger ad gangen. Og det gør det bare endnu vigtigere med et styrket fællesskab, mener Lars Ravn Hansen:

”Det er vigtigt, at vi hurtigt får etableret en god kontakt med eleverne, hvis vi skal kunne støtte og hjælpe dem bedst muligt. Dannelsen af relationer er en kerneværdi for os, og der har skærmene bare stået i vejen..”

Mere øjenkontakt

En af de undervisere, der har armene i vejret over de nye regler, er Ina Christensen, der er faglærer på tandklinikassistentuddannelsen.

”Der er kommet et helt andet fokus. Der er øjenkontakt med eleverne, og det betyder meget for mig, når jeg underviser. Jeg kan mærke på eleverne, at de synes, det er rart med nogle fælles regler, og alle koncentrerer sig om opgaven under gruppearbejde,” fortæller hun blandt andet til HANSENBERG’s egen hjemmeside.

Også hendes elev Delda Khalaf oplever, at der er kommet mere ro i klassen:

”Vi fokuserer mere på læreren fremfor at kigge ned i mobilen. Jeg savner ikke min mobil i timerne, men jeg glæder mig da til næste pause – og til at se på min mobil,” fortæller hun ærligt til HANSENBERG’s hjemmeside.

Slut med sex og streaming

Udover mobilhotellet har HANSENBERG som led i den nye skærmpolitik også blokeret adgangen til en række websites, der falder under ”De 5 S’er”: sociale medier, streaming, sex, shopping og spil. Et tiltag, der er i tråd med myndighedernes anbefalinger.

”Mobilforbud og blokering af bestemte hjemmesider betyder ikke, at vi ikke bruger IT som redskab i undervisningen – for det gør vi. Vi har bare fjernet de digitale distraktioner og støj,” forklarer Lars Ravn Hansen.

Ifølge skolelederen er der fleksibilitet i forhold til studieretninger, der kan have brug for adgang til et bestemt website, som skolen har blokeret; en kokkeelev, der skal finde en opskrift, eller en mediegrafikerelev, der skal arbejde med sociale medier.

”Men de skal stadig aflevere deres mobiler i en kasse,” understreger han.

Følelsen af ubehag

Skolen har i forbindelse med indførelsen af de nye regler udarbejdet en guide til eleverne om de fælles spilleregler for skærmene. Her lyder det blandt andet: ”Hvad nu, hvis jeg føler ubehag ved ikke at have min mobiltelefon på mig?”  

Og svaret:

”Det kan måske føles ubehageligt i starten, hvis du er vant til altid at have din mobiltelefon på dig og være på sociale medier mv., men efter tilvænning vil ubehaget gå over.”

Mens jeg skrev denne artikel, har min hånd automatisk og ubevidst rakt over mod den lille sorte skærm på mit bord mindst 117 gange. Det er svært at ændre vaner. Og ærlig talt – jeg ville nok også føle et vist ubehag, hvis man chef låste min mobil inde i et skab, når arbejdsdagen begyndte.

Mikkel Jensen Klingsten understreger, at HANSENBERG er klar til at støtte eleverne, da ubehaget skal tages alvorligt. Men påpeger samtidig, at man som skole skal turde være modig og ændre vaner:

”Vores værdier på skolen er, at vi er modige og ordentlige. Så derfor har vi også en pligt til at stoppe op og skifte kurs, når vi oplever, at noget ikke fungerer. Også selvom det kan være svært.”